Gæsteskriv

Zoneterapi til mor og barn

Læste du indlægget om zoneterapi, akupunktur og kærlighedshormonet oxytocin?
Ellers kan du se det ved et klik her.
Og så kan du i dette indlæg læse om, hvad Mette kan tilbyde dig og dit barn så I får den allerbedste start. Værs’go public service fra Jordemoderlounge 🙂 :

Jeg hedder Mette Byskov og er så heldig at være kollega til Helle.
Jeg har været jordemoder siden 1997.

mette og niko (1)

Jeg har i mange år haft lyst til at kombinere mit arbejde som jordemoder med zoneterapi. Jeg har altid været facineret af det menneskesyn der ligger bag den kinesiske tankegang. På fødegangen har vi i en del år kunnet tilbyde behandling med akupunktur. Det er den samme tankegang  disse to behandlingsformer udspringer af.


Der, hvor jeg især oplever zoneterapien som et fantastisk redskab, er hjælp til små maver. I barnets første måneder kan der være tendens til bl.a. fordøjelsesbesvær. Ofte ser jeg allerede efter første behandlling en positiv effekt. De små fødder er taknemmelige at arbejde med, da det som regel er sådan, at jo kortere tid en ubalance har været i kroppen jo nemmere er den at få ”ryddet op i”. Jeg kan give behandlingen, mens barnet bliver ammet, da det ofte er her den lille bedst kan finde ro.
Når man besøger mig i min lille klinik kan man evt. få svar på de spørgsmål der måtte være mht trivsel og meget andet.

Det kan også være det lidt ældre barn som har brug for at få styrket sit immunforsvar eller har en evt infektion i kroppen, som kan afhjælpes.

Jeg ser også gode resultater hos den gravide med væskeophobninger, bækkensmerter eller andre graviditetsbetingede skavanker. Omkring terminstidspunktet kan jeg evt. hjælpe med at sætte fødslen i gang, hvis jeg skønner, at det er en god ide.

Endelig kan den nybagte mor få udbytte af zoneterapien. I barselperioden er der alt for mange kvinder, som glemmer at tænke på sig selv. Zoneterapi kan give et større mentalt overskud og hjælpe kroppen på gled igen ovenpå graviditet og fødsel.

Har du et ønske om at blive gravid og du/I synes det trækker ud? Måske har kroppen brug for at komme i balance inden det lader sig gøre. Jeg har set piger med ”rod” i cyklus som efter få behandlinger får en regelmæssig menstruation og herefter er blevet gravide.

Dette er et udvalg af de ting jeg arbejder med i min lille klinik på min hjemadresse i Alslev. Jeg ser det som en fantastisk mulighed at kunne være med til at give den nye familie den bedste start. De små skavanker som fx fordøjelsesproblemer kan hobe sig op til det uoverskuelige, når man ikke får sovet og ikke er ovenpå. Hvorfor ikke afhjælpe de ubalancer, man støder ind i,  når  det ofte er så enkelt??

Jeg kan kontaktes via min hjemmeside: byskovzoneterapi.dk eller på tlf: 2511 2202

byskovzoneterapi

 

 

 

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply