Browsing Tag

probiotika

Bliv inspireret

Kosttilskud i graviditeten

Jeg bliver ofte stillet spørgsmål om kosttilskud i graviditeten. Som udgangspunkt skal gravide ikke som sådan indtage kosttilskud – dog er der en række vitamin og mineralpræparater man med fordel kan supplere kosten med.

På baggrund af Sundhedstyrelsens anbefalinger og mine egne jordemoderfaglige overbevisninger, har jeg derfor skrevet en række forslag til kosttilskud i graviditeten.

I indlægget vil du ikke være i tvivl om, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler og hvad jeg personligt tilføjer.

Der skal fra min side ingen tvivl herske om, at det er bedst og lettest optageligt, at få sine næringsstoffer fra naturlig kilde.  Visse befolkningsgrupper – herunder gravide – tilrådes dog som nævnt enkelte tilskud – og kun i anbefalet mængde.

Det gælder følgende:

Folinsyre
Folinsyre hører til B-vitamingruppen. Man ved fra undersøgelser, at folinsyre mindsker risiko for at barnet fødes med neuralrørsdefekter, hvis kvinden fra planlagt graviditet og i det tidlige svangerskab har indtaget folinsyre. Men bliv nu ikke ked af det, hvis du ikke har. Neuralrørslidelser er ekstremt sjældne!  Folinsyre menes ligeledes, at forebygge for lav fødselsvægt hos barnet.

Folinsyre findes naturligt i grøntsager, kød, mælk, æg og fuldkornsprodukter. Vælger du at tage det som tilskud, er det vigtigt at det ikke er et syntetisk produkt. Anbefalet dosis 400 mikrogram. Måske får du allerede den dosis i din multivitamin ?

Jern.
Det anbefales, at du tager jern fra graviditetsuge 10. Jern har betydning for ilttransport til dine muskler og indgår i bloddannelsesprocessen hos dig og barnet. De fleste kvinder bløder lidt under fødslen, så det er godt at dine jerndepoter er fyldt op.

Mange kvinder i den fødedygtige alder har iøvrigt jernmangel. Få din læge til at måle din blodprocent, så du har et udgangspunkt. Hvis du har en høj blodprocent, kan du undlade tilskud.

Er du imidlertid lav på jern, kan det tage lang tid, at hente det op gennem kost alene. Også selvom mange fødevarer indeholder jern. Det gælder  f.eks. grønne grøntsager, rødbeder, kød, æg, fuldkornsprodukter samt tørret frugt og nødder.

Tages mellem måltiderne – og gerne sammen med grønsagsjuice eller citrusfrugt for optimal optagelse.

D-vitamin
Tilskud af d-vitamin, anbefales efter at undersøgelser har vist, at vi i de nordiske lande har tendens til underskud, særligt om vinteren. Har du mørk hud eller aldrig udsætter huden for sol, er det særlig vigtigt at tænke over om du får nok D-vitamin.

D-vitamin stimulerer et hormon der transporterer kalk ind og ud af knoglerne. Det er osse D-vitamin, der er med til at regulere blodsukkerniveauet. Vitaminet menes ligeledes at spille en vigtig rolle for immunforsvaret.

Du må ud og slubre D-vitamin fra solens stråler. Herudover får du vitaminet fra fed fisk, sødmælk, smør og ost.
Anbefalet daglig dosis er 10 mikrogram

Kalk
I Danmark er kalk, af en eller anden grund lig med indtagelse af mælk. Måske fordi vi er et landbrugsland. Derfor anbefales gravide, der ikke drikker mælk eller indtager andre mejeriprodukter, at tage tilskud. Anbefalet dosis er 500 mg. dagligt gennem graviditet og ammeperiode.

I graviditeten forbedres evnen til, at optage kalk fra din fordøjelseskanal og deponere det, lige netop der, hvor der er brug for det, nemlig i dine og barnets knogler. Den proces understøttes bedst, hvis dit calciumpræparat osse indeholder mineralet magnesium.

Når fosterets knogler begynder at optage kalk, sørger moderkagen for, at der trækkes kalk fra dig til barnet. Så det er vigtigt, at du har kalk, magnesium og D-vitamin nok til opbygning og vedligeholdelse af din egen knoglemasse.

Kalk får du osse naturligt gennem kål, broccoli, fede fisk og mandler.

Multivitaminprodukt
For at sikre dig hele paletten af vitaminer, mineraler, sporstoffer – og sikre den bedste optagelse, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et multivitamin og mineralkompleks.

Jeg synes du med fordel kan supplere med følgende :

Probiotika
Probiotika er et kosttilskud til dit tarmsystem. Der er oppe i tiden med fokus på tarmsundhed. Og ikke uden grund, da en stor del af vores imunforsvar findes i tarmsystemet.

Din grundkost skal sikre dig såkaldt præbiotika. Det er naturlige stoffer, oftest fibre fra plantekost, der stimulerer de sundhedsfremmende bakterier du har i tarmen. Du styrker din sunde, naturlige bakterieflora, når du indtager fermenterede fødevarer, såsom mælkesyregærede grøntsager. Eller du kan supplere med et tilskud af probiotika. Probiotika er mælkesyrebakteriestammer.

Efter en antibiotikakur er det særlig vigtigt at tage et tilskud af probiotika til genopbyggelse af tarmfloraen, men først når kuren er færdig!

Gode olier
Sørg for at få tilstrækkeligt med sunde fedtstoffer i din kost. Spis gerne nødder, frø, mandler og fede fisk. Dryp koldpressede jomfruolier over salaten og spis gammeldagskærnet økologisk smør på dit brød. Fedtstoffer er vigtige for hormondannelse, hud, syn og ikke mindst hjerne og nervesystem, både hos dig og den lille.

Får du tilstrækkeligt med sundt fedt, vil du have elastiske ledbånd, der kan klare at give sig under graviditeten, et stærkt bindevæv og smidig hud. De essentielle fedtsyrer omega 3-6-9 får du som nævnt gennem plantemad og fra animalsk fedt. Omega-3 findes i hørfrøolie og fisk. Hvis du ikke får tilstrækkeligt med fisk, kan du derfor vælge en fiskeolie af høj kvalitet.

Fra lægelig side anbefales det at stoppe med indtagelse af fiskeolie 3-4 uger før forventet fødsel. Omega-3 påvirker nemlig blodets evne til at størkne.

Du kan læse mere om kvinder, blodprocent og jernoptagelse her

Og mere om fermentering og tarmvenlige mælkesyregærede grøntsager her

Tarmsystemet i graviditeten, finder du skideinteressante facts om her

Spørg bare, hvis du er i tvivl om noget. Både Susy og jeg, skal gøre vores bedste for at svare …

Og så skal du da lige vide, at den smukke gravide model hedder Hanna Vestergaard ♥

Gæsteskriv

Dit sensitive kejsersnitbarn

Har du født dit barn ved kejsersnit?
Oplever du, at barnet er sensitivt, uroligt, svært at trøste? Læs med her – der er en helt naturlig forklaring – og også en masse du selv kan gøre for at hjælpe dit barn!

Gæsteblogindlæg af Jordemoder Anne Ruby, www.kejserinderne.dk

Børn født ved kejsersnit, kommer til verden lidt mindre forberedte end børn født vaginalt. De børn der har været i en livmoder der har haft veer i mange timer, er bedre forberedt end de der f.eks kommer til verden ved et planlagt kejsersnit uden en eneste ve.

kejsersnit

Men hvad mener jeg så med forberedt? Jeg mener bl.a. at barnets lunger er begyndt at forberede sig til livet udenfor livmoderen, idet veerne presser lungerne sammen og skubber lidt af det fostervand ud, som barnet har i lungere fordi det har ”øvet” sig i vejrtrækningsbevægelser inde i maven. Det betyder at børn født ved kejsersnit oftere har brug for at komme en tur omkring børneafdelingen for at få støtte til vejrtrækningen end vaginalfødte børn.

MEN noget tyder på at amning faktisk er den bedste kur mod disse ’våde lunger’ som det kaldes i fag-slang. Hvis det lykkes barnet at få fat på brystet og sutte, vil de fleste helt af sig selv skubbe vandet helt ud i lungespidserne, hvorfra det optages til det omkringliggende væv.

Kejsersnitbørn har lidt hyppigere end andre børn langvarige grædeture og der er også en lille øget forekomst af kolik. Det kan være en god ide at få barnet set af en Kranio Sakral Terapeut eller en Osteopat med speciale i spædbørn.
Både den måde de har ligget i maven på, og den måde de er forløst, kan resultere i skævheder og spændinger i det lille system. Ved hjælp af superblide behandlinger, kan terapeuten hjælpe med at bringe barnets system tilbage i balance, noget der kan have positiv effekt på både amning, søvn, og evnen til selvregulering ifht gråd.

Fra naturens side er det tænkt at baby skal have kickstartet sit immunsystem ved at fødes gennem moderens skede, der er fuld af mælkesyrebakterier. Barnet i maven har et sterilt tarmsystem og ved denne ’podning’ ned gennem vaginalkanalen, sættes tarmene i gang med at danne deres egen sunde bakterieflora. Så hvad så med børn der er kommet ud gennem en sprække i maven i stedet for?

Der er to ting du selv kan gøre. Det ene er at amme. Når baby sutter på mors bryst får det ligeledes mælkesyrebakterier indenbords og råmælken indeholder også store mængder. Det andet er at tage en probiotikakur (en kur med gode mælkesyrebakterier, f.eks som pulver du opløser i vand).

En probiotikakur vil gavne dit eget system efter operationen og være gavnligt efter antibiotika og graviditetspåvirkninger. Har baby maveproblemer kan det være en god ide, at give bakterierne direkte til ham eller hende i form af dråber (fx Biogaia).
Find mælkesyrebakterier i din lokale helsekost eller på nettet.

Fordi børn født ved kejsersnit har oplevet fødslen som ”en overraskelse” kan disse børn have særlig god glæde af tiltag som babymassage, hud mod hudkontakt og at blive båret i slynge. Den tætte kontakt med mor eller far, beroliger barnets sarte nervesystem og hjælper hjernen til at ”forstå tyngdekraften”. Børn som er blevet forløst ud gennem maveskindet, har ikke den samme sanselige oplevelse af at komme fra livmoderens vægtløse univers og blive mere og mere påvirket af tyngdekraften ud gennem fødselskanalen. De har en oplevelse af at gå fra ”vægtløs i vand” til ”vægtløs på land” idet de løftes direkte op i luften af en læge. Først når de lander på mors bryst (eller fars!), sanses egen vægt og forskellen i gravitation.

Jo mere børnene får nærvær og beroligelse af deres nervesystem, jo før vil de tilpasse sig livet uden for livmoderen og blive roligere og stærkere dag for dag.

Tak til dig Anne for et fint og informativt indlæg. Vil du vide mere om Annes arbejde hos ‘Kejserinderne’ finder du sitet her