Browsing Tag

moderkagens funktion

Jordemoderi

Kvinde kend din moderkage

Moderkagen er et helt enestående organ, der giver dit barn næring og beskyttelse gennem graviditeten. Du og dit barn er 2 adskilte organismer med hver sin genetik  – og undertiden også forskellig blodtype. Der er derfor brug for moderkagen, som neutral udvekslingscentral mellem jer. Moderkagen er det eneste organ vi kender, der tillader ‘fremmede celler’ at leve tæt sammen.

Dette kan lade sig gøre fordi moderkagen er opbygget af celler fra jer begge og således består af en fosterside og en moderside. Modersiden er forbundet med din krop gennem tynde blodkar der vokser ind i din livmoderslimhinde. Barnet er forbundet til moderkagens fosterside gennem navlesnoren. Det er barnets side du ser her på billedet.

placenta

Med dit blod,strømmer ilt og næringsstoffer ind i moderkagen. Her sker der en udveksling, så ilt, vitaminer og andre livsnødvendige stoffer passerer over i barnets moderkageblod – og gennem navlesnoren føres til den lille. Barnet afgiver på samme måde kuldioxid og affaldsstoffer tilbage gennem navlesnoren til dit blod, så det kan udskilles gennem din krop. Continue Reading