Browsing Tag

jordemoder

Gæsteskriv, Jordemoderi

At være unge forældre

I Danmark er kvindens gennemsnitsalder for fødslen af 1. barn omkring 30 år. Nogle er noget ældre – og nogle er langt yngre. Det sidste gælder for Daniella og Mike på 17 og 19 år. Her fortæller de hvordan de oplevede, at skulle være så unge forældre. Om udfordinger, fordele, omgivelsernes reaktioner og oplevelsen af fødslen. Parret havde aftalt, at Mike selv skulle tage imod sin søn. Det tog Mikes mor – barnets unge, flotte farmor – de skønneste billeder af. Daniella har sendt mig billederne og givet mig lov at bruge dem i indlægget. Læs med og nyd billederne …

At være unge forældre
af Daniella Lodberg og Mike Vid Gard

Da vi først fandt ud af at vi ventede barn var vi lige kommet hjem fra ferie. Da vi havde den positive graviditetstest i hånden, blev vi meget chokerede. Efter at have snakket længe om fordele og ulemper, besluttede vi os til, at det var en opgave vi godt kunne klare. Efterhånden som vi havde vænnet os til tanken, om at skulle være forældre, var det en kæmpe lykke.

Omverdenens reaktion
Selvfølgelig er der nogle, der ser ned på en som ung forælder, og derfor var vi meget nervøse for at skulle fortælle, at vi ventede barn. Heldigvis støttede begge sider af familien os. Da det er to familier med mange, der har været unge forældre, kunne de komme med god støtte og vejledning. Og samtidig også forklare de ting man måtte give slip på, og tage hul på, når der kom en lille.

Der vil nok altid være nogle med fordomme mod unge forældre, og som hende der bærer barnet kan det være hårdt at støde på de folk.

Daniella:

’’Jeg blev tit skide usikker på, om det var det rigtige valg, da folk på skolen bagtalte og snakkede i hjørnerne om ’hende den gravide’, som jo så var mig. Man ved jo ikke om man skal være glad eller trist. Glad fordi at man glæder sig til det nye liv som mor og den lille som vokser i maven. Trist fordi man hører på ’hun er jo kun 17’ eller når man kan se folk bliver forarget over, at man vælger at være ung forælder. ’’

Mike:

’’Jeg var heldig at gå på en voksenuddannelse, hvor jeg havde en moden klasse, og her oplevede jeg ikke mennesker, der snakkede negativt eller lignende. Jeg var den yngste i min klasse og var 18 på det tidspunkt, så selvfølgelig blev alle overraskede. Jeg synes selv at min klasse og familie støttede rigtigt godt op om vores valg. Man skal som ung forælder være klar på, at man ikke længere har den samme tid til sine venner, og man finder hurtigt ud af hvilke venner det fungerer med.
Resten forsvinder lige så småt af sig selv.’’

Udfordringer
Vi har oplevet at flere af vores tidligere venner falder fra, ikke fordi de ikke bryder sig om tanken om, at vi skulle have barn, men fordi vi ikke længere kan deltage i mange af de samme ting. Det kan også være svært at få økonomien til at hænge sammen. Som ung har man ikke så meget at gøre godt med – og pludselig er der et barn at forsørge. Og ja det er noget dyrere end man regner med! Hver gang man vil købe noget til sig selv, er man nødt til at stoppe op og overveje hvad barnet kan have brug for, for den samme slat penge. Pludselig køber man alt på tilbud, især hvis man som os, skal spare op til indskud til lejlighed samtidig.

Fordele
Det at være ung forælder har heldigvis også en masse fordele – man har overskuddet og energien til at overskue opgaven. Vi har selv begge haft unge forældre, og ved hvor tæt knyttet man bliver, da der ikke er en kæmpe aldersforskel. Og så er man stadig ung når barnet bliver voksent. Graviditeten og fødslen forløber sig også mere problem- og smertefrit, og kroppen kommer hurtigere ovenpå igen, for det meste uden skavanker.

Fødslen går igang
Under graviditeten gik alt som det skulle, men ventetiden var lang. Den sidste måned var fyldt med plukkeveer og vi rendte frem og tilbage mellem fødegang og hjem. Vi havde jo ikke prøvet det før og vidste ikke helt hvordan det skulle føles.

Klokken 23:03 vågnede jeg med en vild pressetrang. Jeg gik fra seng til toilet og kunne ikke rigtig finde ro. Jeg klagede over smerter og ubehag til min svigerfar – og han var stensikker på at jeg skulle føde. Da vi havde været så mange gange på fødegangen – uden tegn på fødsel – kunne jeg ikke tro på det.
Efter mange vejrtrækninger tog jeg mig endelig sammen til at ringe, og da jordmoderen hørte mig i telefonen, var hun også overbevist om, at jeg nok skulle føde.

På fødegangen
Da vi ankom på fødegangen, blev jeg ramt af lykke og glæde, for jeg skulle føde med min egen jordmoder, hvilket jeg havde håbet og ønsket. Vi fik med det samme en stue og her kom jeg i et varmt karbad for at lindre smerterne. Det kan anbefales!

Efter nogle timer med veer uden pause, ønskede jeg noget smertestillende. Pludselig vrimlede det med folk på stuen, narkoselæge, fødselslæge, assistent samt kæreste og svigermor.
De var alle forvirrede og bekymrede, da de ikke kunne finde en puls på barnet. Min jordmoder kendte mig så godt, at hun ikke var bekymret, men hun skulle ringe efter assistance alligevel.

Da de andre osse var overbevist om, at der ikke var noget galt, fik jeg endelig en epiduralblokade og fik sovet et par timer, det gjorde Mike også.
Kl. 06 vågnede jeg med presseveer og jeg fik ENDELIG lov til at presse, det var så skønt!

Mike hjælper selv vores søn til verden
Min jordemoder var rigtig god til at berolige mig og fortælle hvordan jeg skulle forholde mig, mens kæreste og svigermor på sidelinjen støttede mig. Vi havde på forhånd aftalt, at det var Mike der skulle tage i mod barnet, så da jordemoderen kunne se skuldrene lod hun ham tage over. Dér var han, i fars arme klokken 06:31, vores smukke søn! En sund og rask dreng, på 3470 gram, og 52 cm.

Vi er lykkelige over den fantastiske fødsel, og vildeste oplevelse. Vores søn trives og vi ser lyst på fremtiden. Men mest af alt, er vi glade for at kunne bevise, at unge forældre ikke skal ses ned på!

Mange hilsner fra Daniella og Mike

Parret har givet lov til at billeder fra fødslen er med i indlægget. De er fantastiske 🙂 Se bare her :

Skuldrene er forløst og Mike løfter sin søn ud i livet …

Sammen løfter Daniella og Mike deres fine lille dreng op på mors bryst …

Jeg forløser moderkagen. Pulsationen i navlesnoren er ophørt og far afnavler …

Fødslen er godt overstået. Mor, far og søn har alle 3 ydet den flotteste indsats…. og alt er foreviget på telefonen …

Tak til jer Daniella og Mike for jeres vilje, lyst og mod til at fortælle jeres historie

/Helle

I Esbjerg findes et særligt tilbud til unge familier. Alle gravide fra 22 år og nedefter, inviteres til at gå i jordemoderkonsultation i Familiens Hus. Man kan vælge udelukkende at deltage i jordemoderkonsultationen – som ikke adskiller sig fra det gængse tilbud, bortset fra mere tid til den enkelte. Har man lyst er der mulighed for at følge fødsels – og forældreforberedelse i en graviditetscafé sammen med andre unge. For de der stadig går i skole eller påtænker at starte en uddannelse, er der mulighed for et længere forløb – med fokus på uddannelse, arbejde og hverdag med et lille barn.

Har du lyst at vide mere er der et blogindlæg om at være jordemoder i Familiens Hus  her

Et link til Familiens Hus hjemmeside her

Og en film fra TV Syd om jordemoderkonsultationen og husets øvrige tilbud her 

Gæsteskriv

Falkes fødsel hjemme i stuen

Trænger vi ikke til en rask lille fødsel, at starte ugen på ? Læs her Sofies skønne beretning om Falkes fødsel hjemme i stuen. Om jordemoderen, der roligt lader være med at blande sig unødigt. Om de store søskende, der har sovet under fødslen, men kommer op og er med til afnavling og børneundersøgelse af den nye lillebror – og om mormor der henter morgenbrød  ♥

Åhhhh siger jeg bare …

Falkes fødsel
Af  Sofie Broberg

Fredag D.11/12-2015 har jeg termin med vores 3. barn. Jeg har godt med plukkeveer, men det har jeg haft on-off de sidste par uger, så jeg tillægger det ikke så meget. Jeg kører til hjemmefødselsgruppe-konsultation med otte andre hjemmefødere. Dem har jeg mødtes med, sammen med en af “vores” tre jordemødre, graviditeten igennem. Jeg er den sidste, der endnu ikke har født, så de andre har små lækre babyer med. Jeg bliver rutinemæssigt undersøgt af jordemoder Karen. Hun skønner Falke til 3600 g og mener ikke, han kommer lige om hjørnet, da han ikke står særlig fast.

Om aftenen har jeg et par timer med regelmæssige plukkeveer. De kommer hvert tiende minut, men da de ikke udvikler sig, tænker jeg ikke, at det bliver til mere. Vi går i seng klokken 23:00. Klokken 01 vågner jeg ved en ve, hvor jeg bestemt ikke er i tvivl om det var mere end en plukkeve. Jeg bliver liggende i sengen og tager tid og arbejder med veerne. De er godt nok kraftige, men meget uregelmæssige. Nicklas, min mand, sover videre ved siden af mig, på trods af jeg mosler rundt i sengen. Klokken 03:00 vækker jeg ham, nu kan jeg ikke holde ud at ligge i sengen mere.

Vi går i stuen, Silke og Frej, vores store børn, sover videre i deres senge på 1. sal.

Jeg er i tvivl om, om vi skal ringe til jordemoderen nu. Men da veerne begynder at komme med tre minutters mellemrum, får jeg fremstammet, at Nicklas skal ringe. Min forrige fødsel havde været hurtig, så vi ville gerne nå at have en jordemoder ud.

Han ringer til jordemoder Karen, der har vagten. Hun vil køre med det samme, men har en times kørsel til os. Nicklas spørger ind til, om han skal gøre fødekarret klar, hvortil Karen svarer, at det jo er ham, der har været med to gange før, og derfor må vurdere det. Nicklas går efterfølgende i gang med karret.

Jeg har det bedst med at stå op og hænge op ad halvvæggen i køkkenet under veerne. Det bliver min plads, mens jeg render rundt og rydder lidt op i vepauserne. Imens ringer Nicklas og adviserer min mor. Hun skal være med til fødslen, som ved mine to tidligere fødsler.

Klokken 4:00 kommer Karen, Nicklas hjælper hende ind med hendes ting, og jeg bliver hurtigt undersøgt indvendigt.  Jeg er 6 cm åben, så vi skynder os med, at jeg får et lavement, da planen er, at jeg skal føde i vand. Mine forældre kommer også. Min far instruerer Nicklas i kameraet og kører så igen. Jeg arbejder med mine veer, mens min mor og Nicklas kæmper med at få vand i fødekarret.

Klokken 05:00 er karret klar. Jeg kommer i og finder det utroligt smertelindrende. Jeg har overskud til at snakke og hygge mellem veerne. Jeg får, lidt utålmodigt, spurgt, om ikke snart der kommer presseveer. Karen svarer, at jeg jo selv kan mærke efter, hvor langt oppe Falke står, hvilket jeg gør. Der bliver regelmæssigt lyttet hjertelyd, men jeg bliver ikke undersøgt indvendigt andet end den ene gang ved Karens ankomst. Det finder jeg utroligt rart, ikke sådan at skulle ”måles og vejes” i forhold til fremgang.

Lidt i halv seks går vandet spontant efter, at jeg har sat mig op på knæ hængende op ad kanten på karret, med Nicklas siddende på den anden side. Med det samme kommer der pressetrang. Jeg holder selv hånden på Falkes hoved, mens han bliver født stille og roligt ved én lang presseve med to små pauser. Jordemoder Karen sidder blot ved siden af karret og observerer og er klar til at hjælpe ved behov. Jeg tager selv imod Falke og får sat mig op. Han er helt rolig, skriger ikke, men har fin vejrtrækning og farver (apgar score på 10).

Efter Falke er født, sidder vi en halv times tid i karret, hvor han fortsat er forbundet med navlestreng og moderkage. Han er helt rolig og afslappet, det virker næsten som om, at han ikke har opdaget, at han er blevet født. Det er mørkt udenfor og kalenderlyset er tændt, mens vi alle lige lander ovenpå fødslen.

Efter den halve time kan vi ikke vente længere med, at skulle vise ham frem for de store søskende. Mormor og far går derfor ovenpå og vækker dem. Silke er hurtigt ude af sengen, helt fortumlet, mens Frej lige skal forstå, hvad der foregår.

Falke og jeg er stadig i karret, da de store unger kommer ned. Frej er straks klar til at komme med op i karret, da han for et par uger siden test-badede i det til stor begejstring. De voksne synes dog ikke, det er en super ide. Vandet er efterhånden blevet grumset med fostervand og fosterfedt – og blod fordi jeg osse fødte moderkagen i karret.

Jordemoder Karen tager sig god tid til at vise og forklare, så der bliver studeret moderkage og navlesnor. Og osse alle de forskellige remedier, Karen har med. Begge unger får tilbudt at hjælpe far med at klippe navlesnoren, men afslår, da det vist er lige overvældende nok. Frej er meget bekymret for, om far nu kommer til at klippe den nye lillebror i tissemanden.

Efterfølgende får jeg et kort tjek på land og mormor går til bageren efter morgenmad, så alle mand spiser morgenmad sammen, inden Falke bliver målt og vejet, hvilket de store søskende også tager del i med stor glæde.

Det var en fantastisk oplevelse at dele med Silke og Frej. Tænk at kunne gå i seng og næste morgen stå op til en ny lillebror.

Jeg havde ikke inden fødslen helt afklaret, om jeg ville have de store søskende med, men fulgte min mavefornemmelse, da først fødslen var i gang. På det tidspunkt, føltes det rigtigt, at de blot lå ovenpå og sov. Til en af gruppekonsultationerne i løbet af graviditeten, var temaet søskende og graviditet/fødsler. De store søskende var med og jordemoder Karen havde vist børne-venlige fødselsvideoer og bøger. Jeg tror, at det at de var forberedt inden, havde hjulpet mine børn til at have et så roligt forhold til det, at deres lillebror blev født hjemme.

Familien:

Mor, 29 år gammel, sygeplejerske.

Far, 28 år gammel, uddannelsesansvarlig i teleselskab,

Silke, 8 år gammel, skoleelev og født på sygehus,

Frej, 5 år gammel, børnehave-barn,  hjemmefødt

Falke 1 år, vuggestuebarn og hjemmefødt.

Mange hilsner fra Sofie 

Tak til Sofie for den skønne beretning ♥

Måske tænker du over, hvordan det er som barn, at have overværet sin mor føde ? Det fortæller Ditte Wiese om her 

Kærligst Helle

Jordemoderi

‘Nu er du her’

“Jeg har ventet på dig og nu er du her”

Findes der mon et mere hjertegribende øjeblik, end når du møder dit nyfødte barn for første gang.
Det øjeblik hvor barnet måske stadig er forbundet til din krop gennem navlesnoren, men snart skal leve sit eget liv.
Lige det øjeblik hvor barnet, du har ventet på i mange måneder – og arbejdet for at bringe til verden i timer eller døgn – er her. Øjeblikket hvor tiden står stille på fødestuen og hvor fosteret bliver et barn, der folder lungerne ud og tager livet til sig.

Et transformerende øjeblik hvor to mennesker bliver forældre for første gang – eller igen – og suger den nye kærlighed ind med åbne hjerter. Netop det øjeblik hvor det går op for mor, at hun kunne – hvadenten det blev en vaginal fødsel eller et kejsersnit – og hvor far græder af lettelse og stolthed …

Det øjeblik sitrer fødestuen af kærlighed – og jeg tror aldrig man glemmer det.

Jeg er taknemmelig over, at have fået lov at låne jeres mest gribende billeder, hvor stemningen på fineste vis er fanget ind. Stemningen i det øjeblik, hvor mor og barn for første gang forenes som to selvstændige individer – og dog i tæt symbiose ♥ Der er både billeder fra vaginale fødsler og kejsersnit for som Nanna skrev til mig : “Kejsersnit kan osse være de fineste og nære fødselsoplevelser, hvor slanger, venflons og udstyr forsvinder og man mærker det lille nye menneskebarn helt ind i sjælen”

Billederne taler for sig selv – og går lige i hjertet :

Carina får Leopold i armene. August 2014

Josefine med lille Lukas, januar 2016 . Et billede siger mere end tusind ord …

Nadia og Astrid. Et tårevædet øjeblik. Akut kejsersnit. September 2015

En glad og lettet Lise med sin skønne baby 2016

Christel fødte sødeste lille Oscar ved akut kejsersnit december 2015. Oscar er godt gemt i svøbet .

Christel med helt nyfødte Johan. 2013

Rikke med en lille nyfødt Lucia. Kejsersnit 12. februar 2015

Janet fødte sin lille dreng i vand. Hun havde planlagt lotusfødsel. Link nederst.

Louise møder sin søn Sejr Elias for første gang. August 2015

Lisette med Alfred.  Nyfødt familielykke på operationsstuen, september 2016

Hanna med en lille nyfødt Vigga på maven. Fødsel efter igangsættelse 38+0. Juni 2016

Stille lykke. Sanne fik planlagt kejsersnit maj 2016 – efter 2 akutte kejsersnit i 2005 0g 2007.

Sofie med Falke i armene. Hjemmefødsel december 2015

Trine har haft 3 ‘vågne’ kejsersnit. Jordemoderen lægger barnet mod Trines kind.

Hej mor – en nyfødt Alfred trygt i fars arm. September 2016

Nannas nyfødte pige på sin mors bryst – og fars arme omkring. Nanna beroliger pigen med at synge.

Dorrit med en lille  nyfødt Albert. Kejsersnit uge 35+5. Januar 2015

Carina med en lille nyfødt Leopold

Rikke med lille Lucia

Nogen gange er virkeligheden anderledes

Undertiden er der fødselskomplikationer, der gør at mor og barn ikke forenes umiddelbart. Så går der måske et par timer inden det første møde. Det kan være tilfældet efter et kejsersnit i fuld narkose. Barnet får så den første vigtige hud mod hud kontakt med far. Og når mor er vågnet, forenes familien.

Stine kommer på ‘opvågningen’ efter sit kejsersnit. En time efter får hun Lasse i armene. Juli 2016

Forsinket moderlykke
Undertiden skal kærligheden måske have lidt tid til at indfinde sig. Det er mere normalt end man umiddelbart tror. Manglende moderlykke forekommer både ved ukomplicerede fødselsforløb og ved fødsler, der måske ikke gik helt som man havde forventet. Statistisk set sker det lidt oftere for kvinder med komplicerede forløb.

At man ikke er lykkeombrust med det samme, er helt normalt, men lidt af et tabu. Der er dog ikke andet at gøre end at sige det højt, sætte ord på det  – og tage emnet op med sundhedsplejersken hvis moderfølelsen ikke så småt indfinder sig inden for de første dage til uger.

Tusind tak til Diana, Carina, Josefine, Nadia, Lise, Christel, Christel R, Rikke, Janet, Louise, Lisette, Hanna, Sanne, Sofie, Trine, Dorrit, Nanna, Stine – og Ricki Lake for lån af  de rørende billeder fra jeres allerførste møde med den lille ny …  på den anden side af livmoderen 🙂

Link til Lotusfødsel her

Nogen gange kan selve fødslen være svær at rumme. Sådan havde Tine det – læs hendes historie her

Kh. Helle

Jordemoderi

Om Smertefri Fødsel

De af jer, der kender mig eller måske har fulgt bloggen gennem længere tid, kender osse min interesse for fødselsforberederen Anja Bay’s metode om smertefri fødsel – hvorfor ? Fordi det i sin helt basale grundsubstans er en konkret, handlingsanvisende håndsrækning til gravide kvinder og deres fødselshjælpere. Continue Reading

Gæsteskriv

Kvinden føder som kvinden lever

Undertiden sker det, at jeg har kvinder til efterfødselssamtale, som har oplevet deres fødsel meget traumatisk trods et – jordemoderfagligt set – fint og ukompliceret forløb. Det modsatte kan osse være tilfældet – at en fødsel er oplevet som god trods komplikationer. Føder vi i virkeligheden som vi lever ? Det mener Tine som er gæsteblogger på Loungen idag. Continue Reading

Jordemoderi

En nat på fødegangen

Klokken er 23:15 og jeg er på vej på arbejde. Et efter et slukkes lysene i de huse jeg kører forbi.
Nattefreden er begyndt at sænke sig og gaderne er øde, for som man sagde i gamle dage, så er det kun tyveknægte, skøger og jordemødre, der er ude om natten. Continue Reading

Jordemoderi

Jordemoder i Afrika

Der er varmt og fugtigt i taxaen, der pløjer sig gennem vandmasserne. Vandet  står i små springvand op gennem hullerne i bilens rustne bund og flere gange kører vi fast i mudderet. Det er regntid i Vestafrika og jeg er på vej til en lille fødeklinik  hvor jeg skal arbejde for sommeren.  Året er 2009.

jordemoder i Afrika 1

Den afrikanske jordemoder der tager imod mig, viser rundt. Der er 3 fødestuer med plads til 2 fødende på hver. ‘Du kan lægge din taske der’, siger hun og peger på håndvasken.  Det giver god mening, at bruge vasken til garderobeskab for der er ikke indlagt vand. Al håndvask foregår med vand, der hver dag hentes ved  brønden og hældes i  store tønder.

jordemoder i afrika 3

I dag skal jeg tage mig af en kvinde, der er kommet ind om morgenen. Hun er vandret fra sin landsby med veer i nat og er nu endelig nået frem. Continue Reading