Browsing Tag

Hjemmefødsel

Gæsteskriv

Falkes fødsel hjemme i stuen

Trænger vi ikke til en rask lille fødsel, at starte ugen på ? Læs her Sofies skønne beretning om Falkes fødsel hjemme i stuen. Om jordemoderen, der roligt lader være med at blande sig unødigt. Om de store søskende, der har sovet under fødslen, men kommer op og er med til afnavling og børneundersøgelse af den nye lillebror – og om mormor der henter morgenbrød  ♥

Åhhhh siger jeg bare …

Falkes fødsel
Af  Sofie Broberg

Fredag D.11/12-2015 har jeg termin med vores 3. barn. Jeg har godt med plukkeveer, men det har jeg haft on-off de sidste par uger, så jeg tillægger det ikke så meget. Jeg kører til hjemmefødselsgruppe-konsultation med otte andre hjemmefødere. Dem har jeg mødtes med, sammen med en af “vores” tre jordemødre, graviditeten igennem. Jeg er den sidste, der endnu ikke har født, så de andre har små lækre babyer med. Jeg bliver rutinemæssigt undersøgt af jordemoder Karen. Hun skønner Falke til 3600 g og mener ikke, han kommer lige om hjørnet, da han ikke står særlig fast.

Om aftenen har jeg et par timer med regelmæssige plukkeveer. De kommer hvert tiende minut, men da de ikke udvikler sig, tænker jeg ikke, at det bliver til mere. Vi går i seng klokken 23:00. Klokken 01 vågner jeg ved en ve, hvor jeg bestemt ikke er i tvivl om det var mere end en plukkeve. Jeg bliver liggende i sengen og tager tid og arbejder med veerne. De er godt nok kraftige, men meget uregelmæssige. Nicklas, min mand, sover videre ved siden af mig, på trods af jeg mosler rundt i sengen. Klokken 03:00 vækker jeg ham, nu kan jeg ikke holde ud at ligge i sengen mere.

Vi går i stuen, Silke og Frej, vores store børn, sover videre i deres senge på 1. sal.

Jeg er i tvivl om, om vi skal ringe til jordemoderen nu. Men da veerne begynder at komme med tre minutters mellemrum, får jeg fremstammet, at Nicklas skal ringe. Min forrige fødsel havde været hurtig, så vi ville gerne nå at have en jordemoder ud.

Han ringer til jordemoder Karen, der har vagten. Hun vil køre med det samme, men har en times kørsel til os. Nicklas spørger ind til, om han skal gøre fødekarret klar, hvortil Karen svarer, at det jo er ham, der har været med to gange før, og derfor må vurdere det. Nicklas går efterfølgende i gang med karret.

Jeg har det bedst med at stå op og hænge op ad halvvæggen i køkkenet under veerne. Det bliver min plads, mens jeg render rundt og rydder lidt op i vepauserne. Imens ringer Nicklas og adviserer min mor. Hun skal være med til fødslen, som ved mine to tidligere fødsler.

Klokken 4:00 kommer Karen, Nicklas hjælper hende ind med hendes ting, og jeg bliver hurtigt undersøgt indvendigt.  Jeg er 6 cm åben, så vi skynder os med, at jeg får et lavement, da planen er, at jeg skal føde i vand. Mine forældre kommer også. Min far instruerer Nicklas i kameraet og kører så igen. Jeg arbejder med mine veer, mens min mor og Nicklas kæmper med at få vand i fødekarret.

Klokken 05:00 er karret klar. Jeg kommer i og finder det utroligt smertelindrende. Jeg har overskud til at snakke og hygge mellem veerne. Jeg får, lidt utålmodigt, spurgt, om ikke snart der kommer presseveer. Karen svarer, at jeg jo selv kan mærke efter, hvor langt oppe Falke står, hvilket jeg gør. Der bliver regelmæssigt lyttet hjertelyd, men jeg bliver ikke undersøgt indvendigt andet end den ene gang ved Karens ankomst. Det finder jeg utroligt rart, ikke sådan at skulle ”måles og vejes” i forhold til fremgang.

Lidt i halv seks går vandet spontant efter, at jeg har sat mig op på knæ hængende op ad kanten på karret, med Nicklas siddende på den anden side. Med det samme kommer der pressetrang. Jeg holder selv hånden på Falkes hoved, mens han bliver født stille og roligt ved én lang presseve med to små pauser. Jordemoder Karen sidder blot ved siden af karret og observerer og er klar til at hjælpe ved behov. Jeg tager selv imod Falke og får sat mig op. Han er helt rolig, skriger ikke, men har fin vejrtrækning og farver (apgar score på 10).

Efter Falke er født, sidder vi en halv times tid i karret, hvor han fortsat er forbundet med navlestreng og moderkage. Han er helt rolig og afslappet, det virker næsten som om, at han ikke har opdaget, at han er blevet født. Det er mørkt udenfor og kalenderlyset er tændt, mens vi alle lige lander ovenpå fødslen.

Efter den halve time kan vi ikke vente længere med, at skulle vise ham frem for de store søskende. Mormor og far går derfor ovenpå og vækker dem. Silke er hurtigt ude af sengen, helt fortumlet, mens Frej lige skal forstå, hvad der foregår.

Falke og jeg er stadig i karret, da de store unger kommer ned. Frej er straks klar til at komme med op i karret, da han for et par uger siden test-badede i det til stor begejstring. De voksne synes dog ikke, det er en super ide. Vandet er efterhånden blevet grumset med fostervand og fosterfedt – og blod fordi jeg osse fødte moderkagen i karret.

Jordemoder Karen tager sig god tid til at vise og forklare, så der bliver studeret moderkage og navlesnor. Og osse alle de forskellige remedier, Karen har med. Begge unger får tilbudt at hjælpe far med at klippe navlesnoren, men afslår, da det vist er lige overvældende nok. Frej er meget bekymret for, om far nu kommer til at klippe den nye lillebror i tissemanden.

Efterfølgende får jeg et kort tjek på land og mormor går til bageren efter morgenmad, så alle mand spiser morgenmad sammen, inden Falke bliver målt og vejet, hvilket de store søskende også tager del i med stor glæde.

Det var en fantastisk oplevelse at dele med Silke og Frej. Tænk at kunne gå i seng og næste morgen stå op til en ny lillebror.

Jeg havde ikke inden fødslen helt afklaret, om jeg ville have de store søskende med, men fulgte min mavefornemmelse, da først fødslen var i gang. På det tidspunkt, føltes det rigtigt, at de blot lå ovenpå og sov. Til en af gruppekonsultationerne i løbet af graviditeten, var temaet søskende og graviditet/fødsler. De store søskende var med og jordemoder Karen havde vist børne-venlige fødselsvideoer og bøger. Jeg tror, at det at de var forberedt inden, havde hjulpet mine børn til at have et så roligt forhold til det, at deres lillebror blev født hjemme.

Familien:

Mor, 29 år gammel, sygeplejerske.

Far, 28 år gammel, uddannelsesansvarlig i teleselskab,

Silke, 8 år gammel, skoleelev og født på sygehus,

Frej, 5 år gammel, børnehave-barn,  hjemmefødt

Falke 1 år, vuggestuebarn og hjemmefødt.

Mange hilsner fra Sofie 

Tak til Sofie for den skønne beretning ♥

Måske tænker du over, hvordan det er som barn, at have overværet sin mor føde ? Det fortæller Ditte Wiese om her 

Kærligst Helle

Gæsteskriv

Kvinden føder som kvinden lever

Undertiden sker det, at jeg har kvinder til efterfødselssamtale, som har oplevet deres fødsel meget traumatisk trods et – jordemoderfagligt set – fint og ukompliceret forløb. Det modsatte kan osse være tilfældet – at en fødsel er oplevet som god trods komplikationer. Føder vi i virkeligheden som vi lever ? Det mener Tine som er gæsteblogger på Loungen idag. Continue Reading

Gæsteskriv, Jordemoderi

En jordemoders tanker om hjemmefødsel

Det her fede gæsteindlæg, har jeg virkelig glædet mig til at lægge på bloggen. Det er skrevet af Mona som jeg kender fra min studietid på jordemoderuddannelsen. Mona har som så mange andre jordemødre valgt at føde hjemme – men hvilke tanker gør man sig i den forbindelse når man selv er indenfor faget, har arbejdet på store specialafdelinger og set lidt af hvert? Skøn læsning om en jordemoders tanker om hjemmefødsel 🙂 Continue Reading

Bliv inspireret, Jordemoderi

New York

For et par uger siden, kom jeg hjem fra New York.
For at få lov at rejse ind i USA skal der udfyldes en indrejsetilladelse på nettet, bla. med rejseformål. Let at svare på – ferie, ferie og feeeerie. Og et nip faglighed, for en af de sidste dage besøgte jeg en privat jordemor – mere om det nederst.

New York kaldes byen der aldrig sover – heldigt når man kun har et begrænset antal døgn. Nu egner blogmediet sig ikke til lange rejsebeskrivelser, så long story short – læs lidt om glutenfriheden, en ‘tæmmelig hæmmelig’ cocktailbar – og besøget hos en hjemmefødselsjordemoder. Continue Reading

Jordemoderi

En hjemmefødsel

Flora har sendt mig denne beretning om en skøn, mindeværdig hjemmefødsel. Jeg har sneget mig til at skrive fødslens faser på, som små overskrifter, fordi jeg synes de er så fint beskrevet her. Flora har en fødsel med en lang latensfase, altså opstart. Det er helt normalt at kroppen prøver sig lidt frem med veer on and off gennem flere dage men det kan være fysisk og psykisk opslidende for de kommende forældre. Latensfasen kan du læse mere om i et kommende blogindlæg. Nu til Theodors fødselsdag som faldt lige på terminsdatoen og derfor kalder Flora beretningen for :

Termins -Theodor
af Flora Stine

Fødslen af mit barn var en begivenhed, der havde været meget længe undervejs , rent psykisk.
Ventetiden har været præget af store smerter pga. bækkenløsning, alt for mange plukkeveer som mundede ud i at blive beordret sengeliggende fra uge 35, grundet truende for tidlig fødsel. Continue Reading

Jordemoderi

Vil du føde hjemme?

I december var der en række skønne hjemmefødsels-fortællinger på bloggen. Samtlige kvinder der bidrog med deres fødselsfortællinger og billeder, er tilknyttet Hjemme-fødselsordning Sjælland, se her. Vil du føde hjemme og vil du gerne vide, hvilke muligheder du har, kan du spørge din jordemoder. Hun kan give dig svar på hvilke tilbud, der findes i din region – og om du falder indenfor den kategori, der kan visiteres til hjemmefødsel.

Som afslutning på hjemmefødselstemaet får du her Marias indlæg om Alfreds vej til verden. Continue Reading

Hjemmefødsel, Jordemoderi

Fødselsberetning – sådan oplevede Sonja sin hjemmefødsel

Inden temaet om hjemmefødsler rundes af imorgen, får du her Sonjas fine oplevelse. Sonja fødte sit første barn hjemme sammen med jordemoderen Jette – og beskriver så levende, hvor vigtigt det har været for parret at kende jordemoderen – og at have deltaget i fødselsforberedelse Læs  beretningen – og nyd billedet af den lille nyfødte Aura, der putter i dynen med kinden på sin mors bryst… 

Min fantastiske fødsel!

sonjas datter

Det er sådan jeg husker det og det er sådan jeg oplevede det!

Jeg trådte ind i Hjemmefødselsordningen ca. halvvejs i min graviditet. Holbæk Sygehus snakkede så varmt om det og min mand og jeg besluttede os for at invitere en jordemoder for at høre om mulighederne. Alle ens tvivl, usikkerhed omkring det blev italesat og vi kiggede hinanden i øjnene og sagde- denne oplevelse vil vi gøre til vores egen og endnu mere speciel på vores præmisser.
Jeg gik straks i gang med at forberede mig, mentalt, fysisk og praktisk da der er visse ting som man selv skal sørge for når det foregår hjemme. Jeg nød hver en forberedelse, vi mødte vores jordemødre over flere omgange, fik hørt hjertelyd og talt om forventninger og også hvis det ikke gik som forventet.

Continue Reading

Hjemmefødsel, Jordemoderi

Mynthe kommer til verden

Mia og Martins datter Mynthe, kommer til verden i familiens 2-værelses lejlighed i Vanløse i juni 2013. Mia skrev til mig, at fødslen var den største oplevelse hun havde haft – og at hun altid fik masser af energi når hun tænkte tilbage på den. Helt vidunderligt!  Jeg tror at netop det, er essensen af naturens mening med fødselsarbejdet…at give kvinden styrke og energi til at påtage moderskabet og det store arbejde det er at have et barn…

FØDSELSDAGEN
Martin har fri og vi vågner ved 8 tiden, Martin står op og går ind i stuen, jeg ligger tilbage i sengen, med en underlig følelse i kroppen, og oven på en nat med mange plukkeveer,  tænker jeg at jeg nok føder snart. Jeg rejser mig, og i det samme lyder der et ordenligt smæld, og vandet plasker ned på gulvet. Martin der har hørt smældet fra stuen, spørger hvad pokker det var, og jeg får svaret, at det da vist nok var vandet der gik!

Continue Reading

Jordemoderi

Hjemmefødsel

Ved du at vi i Danmark har en lov, der sikrer alle kvinder ret til gratis, at få en jordemoder ud til hjemmefødsel ?  Ved du også at nye studier viser, at hvis du er sund og rask – og din hjemmefødsel er planlagt, så er det lige så sikkert, at føde hjemme som at føde på sygehuset!

hjemmefødselstaskeDebatten om, hvor vi skal føde vores børn, bliver ofte til sværdslag mellem rationalitet og følelser. I begge valg er hovedargumentet imidlertid TRYGHED. Hospitalets mulighed for indgriben, kontrol og teknologi ses af nogle (de fleste) som en tryghed. For andre er en hjemmefødsel i kendte rammer, ro og med en naturlig fremadskriden det mest tryghedsgivende . Continue Reading