Browsing Tag

graviditet

Gæsteskriv

Skøn graviditet med naturlig hudpleje

På intet andet tidspunkt i livet, er vi så motiverede for at ændre vaner og rutiner, som i graviditeten. Det gælder hele livsstilscirklen rundt og rigtig mange af jer, er opmærksomme på at cremer og andre plejeprodukter, kan indeholde både hormonforstyrrende og på anden måde, skadelige stoffer. Stoffer vi ved, kan ophobes i det kvindelige fedtvæv og videregives til barnet. Måske allerede i livmoderen eller senere når den lille ammes.

Jeg får rigtig mange spørgsmål om netop det, både i min jordemoderkonsultation og på bloggen. Jeg har før skrevet om giftfri graviditet og om cremer og olier der er både lækre, delikate og uden ‘baddies’. Og jeg er konstant på udkig, efter det ypperste til en skøn graviditet med naturlig hudpleje.

Det er grunden til, at jeg denne gang har allieret mig med en virkelig ekspert indenfor al det skønne. Nemlig forfatteren og skønhedsbloggeren Charlotte Torpegaard.

Charlotte har sitet I love Beauty og åbnede sidste år, den mest vidunderlige skønhedspavillon i Kongens Have. En lille perle med delikat luksus til hud og hår, på hylderne. Under graviditet og amning anbefaler Charlotte, blandt andet den helt rene engelske serie Balm Balm, som du kan læse mere om herunder.

Indlægget er ikke sponsoreret, men det skal for en god ordens skyld nævnes, at det i sagens natur, indeholder beskrivelse og anbefaling af produkter.

Tænk at det kan være så enkelt at have en sund og smuk hud
Af Charlotte Torpegaard

Denne lille ansigtsserie var min absolutte favorit, da jeg var gravid, og det er stadig min yndlingsserie, hvis du søger helt enkel, økologisk ‘no fuss’ hudpleje, der virker. Samtidig bringer den tankerne hen på din bedstemors hudplejeritualer, hvad der i mine øjne er et ekstra plus.

Hudplejeserien er fra engelske Balm Balm, der er berømt for sine helt rene balms, som kan bruges til alt, lige fra læber og tørre kinder til neglebånd og babynumser. Faktisk har jeg, i de ti år, jeg har kendt til produktet, aldrig stødt på nogle, der ikke kunne lide/tåle/fik glæde af Balm Balms helt enkle filosofi og produkter.

Serien består af en Coconut Cleanser, Witch Hazel Toner (witch hazel, eller troldnød, er et gammelkendt tip til at mindske porer), Little Miracle Rosehip Serum samt en Hibiscus-maske, som du selv blander op med vand, før du lægger den på renset hud.

Renseprodukt og maske kan renses af med de lækreste små musselinsklude. Voila, det er alt.
Og hver gang, jeg bruger det, bliver jeg overrasket over, hvor enkelt det kan være at have en fin, glad og sund hud….også når du er gravid.

Og aldrig har der været så mange gravide og nybagte mødre, som der er lige nu. Tro mig, jeg sidder med direkte udsigt til Kongens Have, hvor de går tur i solskinnet.

En del kommer også herind forbi skønhedspavillonen, det er nemlig smart at barnevognen kan parkeres lige udenfor, så man stadig kan holde øje. Langt de fleste af de produkter, jeg har på hylderne herinde, er velegnede til netop alle med en baby i maven, på armen – eller i tankerne. For det er en god idé at kigge på sine (øko)vaner allerede, når du begynder at tænke i de baner !

Mange skønne hilsner fra Charlotte

Tak til dig Charlotte ♥

Mine egne Balm Balm favoritter er helt klart musselinskludene og seriens Face Balm. Balmen har undertitlen and more, som hentyder til at det nærmest er en multipurpose creme. Lidt i stil med Ardens 8-hour cream, men den her er økologisk og helt uden mineralsk olie. Balmen har en skøn konsistens, der varmes op i håndfladerne. Brug den i ansigtet, til læber, hænder, albuer – eller hvor du vil. Duften af rosengeraniumolie er frisk og dufter på en eller anden måde bare …. rent.

Musselinskluden, som du kan se på nærbilledet herunder, er totalt retrolækker. Hvis du synes den minder om en gammeldags stofble i miniformat, har du helt ret. Musselin er et specielt vævet stykke tyndt stof og de fineste, dyreste stofbleer, er netop vævet på den måde.

Musselinskluden er vævet af tyndt økologisk bomuld. I gamle dage musselinsvævede man silke til sommerkjoler og tyndt uld til vinterkjoler.

Musselinskluden bruges til afrensning af makeup eller som almindelig vaskeklud til ansigtet. Strukturen giver en helt naturlig exfoliering og efterlader huden klar, blød og ren.

Måske kender du Charlottes bog Yummy Mummy? En suveræn skønhedsbibel til gravide og småbørnsmødre. Den kan du læse mere om  her

Charlottes site finder du her

Tidligere indlæg om giftfri graviditet kan du læse her

Kærligst Helle

Bliv inspireret

When you learn, teach !

Igår skiftede jeg coveret på Jordemoderlounges FB side.

Jeg har valgt at bruge et smukt citat af den amerikanske poet og menneskeretsforkæmper, Maya Angelou. ” Når du lærer, undervis! Når du får, giv! ”

Budskabet i citatet forstår jeg sådan, at når jeg lærer noget skal jeg lære fra mig – og at det er vigtigt ikke kun at modtage, men osse at give. Ikke nødvendigvis materielt men viden, ord, tanker, anerkendelse – eller måske hjælp og støtte.
Jeg får meget og jeg synes citatet passer så fint til bloggen – hvor viden, tanker og ord formidles og udveksles med jer ♥ Continue Reading

Opskrifter

Morgenmad

Bananer er gode til morgenmadsretter, ikke mindst under graviditet. Bananer er nemlig rige på kostfibre, mineraler og vitaminer. Kalium og  jernindholdet er relativt højt og så får du B6 vitamin, som er rigtig godt mod morgenkvalme.

For år tilbage tog Henrik og jeg et års orlov fra vores arbejde, solgte alt hvad sælges kunne og rejste ud i verden med rygsækken på ryggen og ungerne i hånden. Continue Reading

Bliv inspireret

Sådan fortalte vi det

At fortælle familie og venner at man venter sig, kan man vist godt kalde ‘breaking news’. Her fortæller 29 kvinder om deres skønne, skøre, søde – eller helt rolige måde, at annoncere graviditeten på. Tak til alle de fantasifulde mødre der har bidraget.

Liv
Vores 4. barn kom lidt bag på mig så da jeg skulle fortælle min mand det, tog jeg et billede af de mest oplagte cravings og skrev: så er den gal igen og lagde det ned i hans madkasse.  Hans kolleger siger han tog det pænt – og de morede sig vildt.

cravings

Rikke
Vi sendte T-shirts rundt til de nærmeste…Du skal være mormor, farmor, morbror etc.
Totalt nervepirrende dage, indtil pakkeposten var bragt ud til alle. Continue Reading

Gæsteskriv

Slut fred med din krop

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg synes rigtig godt om forfatteren Marie Steenberger’s  bøger. I sin seneste bog skriver hun blandt meget andet, om kvinders kamp mod kroppen.
Jeg stillede Marie et par spørgsmål med udgangspunkt i et kapitel i bogen ‘Ser jeg tyk ud i den her mave?’ og det kom der dette fine gæsteblogindlæg ud af.
Maries ord gør os allesammen lidt klogere… Continue Reading

Jordemoderi

10 tegn på at fødslen nærmer sig

Ca. 5 % af alle babyer bliver født på den ultralydsfastsatte terminsdag og hvis ikke den lille har meldt sin ankomst senest den dag, begynder du måske at synes at du er gået over tiden. Men terminsdatoen er kun en teoretisk estimeret dato og  fødslen er ligeså sandsynlig i ugerne op til, som i ugerne efter. Barnet er fuldbårent og betragtes som født til termin fra uge 37 til uge 42. Dit barn kender ikke din kalender men har sin helt egen!

Anna x3

Continue Reading

Bliv inspireret

Sådan bliver du en Yummy Mummy

Skønhedseksperten Charlotte Torpegaards bog – med den fabelagtige titel ’Yummy Mummy’ – er en håndsrækning til at føle sig lækker og velplejet under graviditeten og som nybagt mor. Til trods for manglende søvn, gylp på tøjet, ammehjerne og hvad vi ellers føler os bemægtiget af i denne korte, hårde –  og nåh ja osse helt, helt vidunderlige æra i et kvindeliv.

Continue Reading

Gæsteskriv

Zoneterapi til mor og barn

Læste du indlægget om zoneterapi, akupunktur og kærlighedshormonet oxytocin?
Ellers kan du se det ved et klik her.
Og så kan du i dette indlæg læse om, hvad Mette kan tilbyde dig og dit barn så I får den allerbedste start. Værs’go public service fra Jordemoderlounge 🙂 :

Jeg hedder Mette Byskov og er så heldig at være kollega til Helle.
Jeg har været jordemoder siden 1997.

mette og niko (1)

Jeg har i mange år haft lyst til at kombinere mit arbejde som jordemoder med zoneterapi. Jeg har altid været facineret af det menneskesyn der ligger bag den kinesiske tankegang. På fødegangen har vi i en del år kunnet tilbyde behandling med akupunktur. Det er den samme tankegang  disse to behandlingsformer udspringer af.


Der, hvor jeg især oplever zoneterapien som et fantastisk redskab, er hjælp til små maver. I barnets første måneder kan der være tendens til bl.a. fordøjelsesbesvær. Ofte ser jeg allerede efter første behandlling en positiv effekt. De små fødder er taknemmelige at arbejde med, da det som regel er sådan, at jo kortere tid en ubalance har været i kroppen jo nemmere er den at få ”ryddet op i”. Jeg kan give behandlingen, mens barnet bliver ammet, da det ofte er her den lille bedst kan finde ro.
Når man besøger mig i min lille klinik kan man evt. få svar på de spørgsmål der måtte være mht trivsel og meget andet.

Det kan også være det lidt ældre barn som har brug for at få styrket sit immunforsvar eller har en evt infektion i kroppen, som kan afhjælpes.

Jeg ser også gode resultater hos den gravide med væskeophobninger, bækkensmerter eller andre graviditetsbetingede skavanker. Omkring terminstidspunktet kan jeg evt. hjælpe med at sætte fødslen i gang, hvis jeg skønner, at det er en god ide.

Endelig kan den nybagte mor få udbytte af zoneterapien. I barselperioden er der alt for mange kvinder, som glemmer at tænke på sig selv. Zoneterapi kan give et større mentalt overskud og hjælpe kroppen på gled igen ovenpå graviditet og fødsel.

Har du et ønske om at blive gravid og du/I synes det trækker ud? Måske har kroppen brug for at komme i balance inden det lader sig gøre. Jeg har set piger med ”rod” i cyklus som efter få behandlinger får en regelmæssig menstruation og herefter er blevet gravide.

Dette er et udvalg af de ting jeg arbejder med i min lille klinik på min hjemadresse i Alslev. Jeg ser det som en fantastisk mulighed at kunne være med til at give den nye familie den bedste start. De små skavanker som fx fordøjelsesproblemer kan hobe sig op til det uoverskuelige, når man ikke får sovet og ikke er ovenpå. Hvorfor ikke afhjælpe de ubalancer, man støder ind i,  når  det ofte er så enkelt??

Jeg kan kontaktes via min hjemmeside: byskovzoneterapi.dk eller på tlf: 2511 2202

byskovzoneterapi

 

 

 

Jordemoderi

Zoneterapi, akupunktur og kærlighedshormoner…

  1. For hundrede år siden – eller der omkring – tog jeg en uddannelse som zoneterapeut. Et af tillægskurserne til uddannelsen var en workshop  i fødselshjælp. Vi lærte at stimulere veer, lindre smerter og løsne moderkager. Selv var jeg højgravid og turde ikke lægge fødder til prøvekanineriet – tænk nu hvis zoneterapi virkede! fus

 

Idag har jeg stor nytte af, at have zoneterapien som redskab i  jordemodertasken.  Jeg ser det som et ekstra supplement til traditionel håndtering af diverse småproblematikker der kan opstå i et ukompliceret fødselsforløb. Continue Reading