Browsing Tag

Fødsel

Gæsteskriv

Falkes fødsel hjemme i stuen

Trænger vi ikke til en rask lille fødsel, at starte ugen på ? Læs her Sofies skønne beretning om Falkes fødsel hjemme i stuen. Om jordemoderen, der roligt lader være med at blande sig unødigt. Om de store søskende, der har sovet under fødslen, men kommer op og er med til afnavling og børneundersøgelse af den nye lillebror – og om mormor der henter morgenbrød  ♥

Åhhhh siger jeg bare …

Falkes fødsel
Af  Sofie Broberg

Fredag D.11/12-2015 har jeg termin med vores 3. barn. Jeg har godt med plukkeveer, men det har jeg haft on-off de sidste par uger, så jeg tillægger det ikke så meget. Jeg kører til hjemmefødselsgruppe-konsultation med otte andre hjemmefødere. Dem har jeg mødtes med, sammen med en af “vores” tre jordemødre, graviditeten igennem. Jeg er den sidste, der endnu ikke har født, så de andre har små lækre babyer med. Jeg bliver rutinemæssigt undersøgt af jordemoder Karen. Hun skønner Falke til 3600 g og mener ikke, han kommer lige om hjørnet, da han ikke står særlig fast.

Om aftenen har jeg et par timer med regelmæssige plukkeveer. De kommer hvert tiende minut, men da de ikke udvikler sig, tænker jeg ikke, at det bliver til mere. Vi går i seng klokken 23:00. Klokken 01 vågner jeg ved en ve, hvor jeg bestemt ikke er i tvivl om det var mere end en plukkeve. Jeg bliver liggende i sengen og tager tid og arbejder med veerne. De er godt nok kraftige, men meget uregelmæssige. Nicklas, min mand, sover videre ved siden af mig, på trods af jeg mosler rundt i sengen. Klokken 03:00 vækker jeg ham, nu kan jeg ikke holde ud at ligge i sengen mere.

Vi går i stuen, Silke og Frej, vores store børn, sover videre i deres senge på 1. sal.

Jeg er i tvivl om, om vi skal ringe til jordemoderen nu. Men da veerne begynder at komme med tre minutters mellemrum, får jeg fremstammet, at Nicklas skal ringe. Min forrige fødsel havde været hurtig, så vi ville gerne nå at have en jordemoder ud.

Han ringer til jordemoder Karen, der har vagten. Hun vil køre med det samme, men har en times kørsel til os. Nicklas spørger ind til, om han skal gøre fødekarret klar, hvortil Karen svarer, at det jo er ham, der har været med to gange før, og derfor må vurdere det. Nicklas går efterfølgende i gang med karret.

Jeg har det bedst med at stå op og hænge op ad halvvæggen i køkkenet under veerne. Det bliver min plads, mens jeg render rundt og rydder lidt op i vepauserne. Imens ringer Nicklas og adviserer min mor. Hun skal være med til fødslen, som ved mine to tidligere fødsler.

Klokken 4:00 kommer Karen, Nicklas hjælper hende ind med hendes ting, og jeg bliver hurtigt undersøgt indvendigt.  Jeg er 6 cm åben, så vi skynder os med, at jeg får et lavement, da planen er, at jeg skal føde i vand. Mine forældre kommer også. Min far instruerer Nicklas i kameraet og kører så igen. Jeg arbejder med mine veer, mens min mor og Nicklas kæmper med at få vand i fødekarret.

Klokken 05:00 er karret klar. Jeg kommer i og finder det utroligt smertelindrende. Jeg har overskud til at snakke og hygge mellem veerne. Jeg får, lidt utålmodigt, spurgt, om ikke snart der kommer presseveer. Karen svarer, at jeg jo selv kan mærke efter, hvor langt oppe Falke står, hvilket jeg gør. Der bliver regelmæssigt lyttet hjertelyd, men jeg bliver ikke undersøgt indvendigt andet end den ene gang ved Karens ankomst. Det finder jeg utroligt rart, ikke sådan at skulle ”måles og vejes” i forhold til fremgang.

Lidt i halv seks går vandet spontant efter, at jeg har sat mig op på knæ hængende op ad kanten på karret, med Nicklas siddende på den anden side. Med det samme kommer der pressetrang. Jeg holder selv hånden på Falkes hoved, mens han bliver født stille og roligt ved én lang presseve med to små pauser. Jordemoder Karen sidder blot ved siden af karret og observerer og er klar til at hjælpe ved behov. Jeg tager selv imod Falke og får sat mig op. Han er helt rolig, skriger ikke, men har fin vejrtrækning og farver (apgar score på 10).

Efter Falke er født, sidder vi en halv times tid i karret, hvor han fortsat er forbundet med navlestreng og moderkage. Han er helt rolig og afslappet, det virker næsten som om, at han ikke har opdaget, at han er blevet født. Det er mørkt udenfor og kalenderlyset er tændt, mens vi alle lige lander ovenpå fødslen.

Efter den halve time kan vi ikke vente længere med, at skulle vise ham frem for de store søskende. Mormor og far går derfor ovenpå og vækker dem. Silke er hurtigt ude af sengen, helt fortumlet, mens Frej lige skal forstå, hvad der foregår.

Falke og jeg er stadig i karret, da de store unger kommer ned. Frej er straks klar til at komme med op i karret, da han for et par uger siden test-badede i det til stor begejstring. De voksne synes dog ikke, det er en super ide. Vandet er efterhånden blevet grumset med fostervand og fosterfedt – og blod fordi jeg osse fødte moderkagen i karret.

Jordemoder Karen tager sig god tid til at vise og forklare, så der bliver studeret moderkage og navlesnor. Og osse alle de forskellige remedier, Karen har med. Begge unger får tilbudt at hjælpe far med at klippe navlesnoren, men afslår, da det vist er lige overvældende nok. Frej er meget bekymret for, om far nu kommer til at klippe den nye lillebror i tissemanden.

Efterfølgende får jeg et kort tjek på land og mormor går til bageren efter morgenmad, så alle mand spiser morgenmad sammen, inden Falke bliver målt og vejet, hvilket de store søskende også tager del i med stor glæde.

Det var en fantastisk oplevelse at dele med Silke og Frej. Tænk at kunne gå i seng og næste morgen stå op til en ny lillebror.

Jeg havde ikke inden fødslen helt afklaret, om jeg ville have de store søskende med, men fulgte min mavefornemmelse, da først fødslen var i gang. På det tidspunkt, føltes det rigtigt, at de blot lå ovenpå og sov. Til en af gruppekonsultationerne i løbet af graviditeten, var temaet søskende og graviditet/fødsler. De store søskende var med og jordemoder Karen havde vist børne-venlige fødselsvideoer og bøger. Jeg tror, at det at de var forberedt inden, havde hjulpet mine børn til at have et så roligt forhold til det, at deres lillebror blev født hjemme.

Familien:

Mor, 29 år gammel, sygeplejerske.

Far, 28 år gammel, uddannelsesansvarlig i teleselskab,

Silke, 8 år gammel, skoleelev og født på sygehus,

Frej, 5 år gammel, børnehave-barn,  hjemmefødt

Falke 1 år, vuggestuebarn og hjemmefødt.

Mange hilsner fra Sofie 

Tak til Sofie for den skønne beretning ♥

Måske tænker du over, hvordan det er som barn, at have overværet sin mor føde ? Det fortæller Ditte Wiese om her 

Kærligst Helle

Jordemoderi

‘Nu er du her’

“Jeg har ventet på dig og nu er du her”

Findes der mon et mere hjertegribende øjeblik, end når du møder dit nyfødte barn for første gang.
Det øjeblik hvor barnet måske stadig er forbundet til din krop gennem navlesnoren, men snart skal leve sit eget liv.
Lige det øjeblik hvor barnet, du har ventet på i mange måneder – og arbejdet for at bringe til verden i timer eller døgn – er her. Øjeblikket hvor tiden står stille på fødestuen og hvor fosteret bliver et barn, der folder lungerne ud og tager livet til sig.

Et transformerende øjeblik hvor to mennesker bliver forældre for første gang – eller igen – og suger den nye kærlighed ind med åbne hjerter. Netop det øjeblik hvor det går op for mor, at hun kunne – hvadenten det blev en vaginal fødsel eller et kejsersnit – og hvor far græder af lettelse og stolthed …

Det øjeblik sitrer fødestuen af kærlighed – og jeg tror aldrig man glemmer det.

Jeg er taknemmelig over, at have fået lov at låne jeres mest gribende billeder, hvor stemningen på fineste vis er fanget ind. Stemningen i det øjeblik, hvor mor og barn for første gang forenes som to selvstændige individer – og dog i tæt symbiose ♥ Der er både billeder fra vaginale fødsler og kejsersnit for som Nanna skrev til mig : “Kejsersnit kan osse være de fineste og nære fødselsoplevelser, hvor slanger, venflons og udstyr forsvinder og man mærker det lille nye menneskebarn helt ind i sjælen”

Billederne taler for sig selv – og går lige i hjertet :

Carina får Leopold i armene. August 2014

Josefine med lille Lukas, januar 2016 . Et billede siger mere end tusind ord …

Nadia og Astrid. Et tårevædet øjeblik. Akut kejsersnit. September 2015

En glad og lettet Lise med sin skønne baby 2016

Christel fødte sødeste lille Oscar ved akut kejsersnit december 2015. Oscar er godt gemt i svøbet .

Christel med helt nyfødte Johan. 2013

Rikke med en lille nyfødt Lucia. Kejsersnit 12. februar 2015

Janet fødte sin lille dreng i vand. Hun havde planlagt lotusfødsel. Link nederst.

Louise møder sin søn Sejr Elias for første gang. August 2015

Lisette med Alfred.  Nyfødt familielykke på operationsstuen, september 2016

Hanna med en lille nyfødt Vigga på maven. Fødsel efter igangsættelse 38+0. Juni 2016

Stille lykke. Sanne fik planlagt kejsersnit maj 2016 – efter 2 akutte kejsersnit i 2005 0g 2007.

Sofie med Falke i armene. Hjemmefødsel december 2015

Trine har haft 3 ‘vågne’ kejsersnit. Jordemoderen lægger barnet mod Trines kind.

Hej mor – en nyfødt Alfred trygt i fars arm. September 2016

Nannas nyfødte pige på sin mors bryst – og fars arme omkring. Nanna beroliger pigen med at synge.

Dorrit med en lille  nyfødt Albert. Kejsersnit uge 35+5. Januar 2015

Carina med en lille nyfødt Leopold

Rikke med lille Lucia

Nogen gange er virkeligheden anderledes

Undertiden er der fødselskomplikationer, der gør at mor og barn ikke forenes umiddelbart. Så går der måske et par timer inden det første møde. Det kan være tilfældet efter et kejsersnit i fuld narkose. Barnet får så den første vigtige hud mod hud kontakt med far. Og når mor er vågnet, forenes familien.

Stine kommer på ‘opvågningen’ efter sit kejsersnit. En time efter får hun Lasse i armene. Juli 2016

Forsinket moderlykke
Undertiden skal kærligheden måske have lidt tid til at indfinde sig. Det er mere normalt end man umiddelbart tror. Manglende moderlykke forekommer både ved ukomplicerede fødselsforløb og ved fødsler, der måske ikke gik helt som man havde forventet. Statistisk set sker det lidt oftere for kvinder med komplicerede forløb.

At man ikke er lykkeombrust med det samme, er helt normalt, men lidt af et tabu. Der er dog ikke andet at gøre end at sige det højt, sætte ord på det  – og tage emnet op med sundhedsplejersken hvis moderfølelsen ikke så småt indfinder sig inden for de første dage til uger.

Tusind tak til Diana, Carina, Josefine, Nadia, Lise, Christel, Christel R, Rikke, Janet, Louise, Lisette, Hanna, Sanne, Sofie, Trine, Dorrit, Nanna, Stine – og Ricki Lake for lån af  de rørende billeder fra jeres allerførste møde med den lille ny …  på den anden side af livmoderen 🙂

Link til Lotusfødsel her

Nogen gange kan selve fødslen være svær at rumme. Sådan havde Tine det – læs hendes historie her

Kh. Helle

Jordemoderi

Om Smertefri Fødsel

De af jer, der kender mig eller måske har fulgt bloggen gennem længere tid, kender osse min interesse for fødselsforberederen Anja Bay’s metode om smertefri fødsel – hvorfor ? Fordi det i sin helt basale grundsubstans er en konkret, handlingsanvisende håndsrækning til gravide kvinder og deres fødselshjælpere. Continue Reading

Gæsteskriv

Kvinden føder som kvinden lever

Undertiden sker det, at jeg har kvinder til efterfødselssamtale, som har oplevet deres fødsel meget traumatisk trods et – jordemoderfagligt set – fint og ukompliceret forløb. Det modsatte kan osse være tilfældet – at en fødsel er oplevet som god trods komplikationer. Føder vi i virkeligheden som vi lever ? Det mener Tine som er gæsteblogger på Loungen idag. Continue Reading

Jordemoderi

En nat på fødegangen

Klokken er 23:15 og jeg er på vej på arbejde. Et efter et slukkes lysene i de huse jeg kører forbi.
Nattefreden er begyndt at sænke sig og gaderne er øde, for som man sagde i gamle dage, så er det kun tyveknægte, skøger og jordemødre, der er ude om natten. Continue Reading

Jordemoderi

Fødestillinger

Forestil dig at du fødte dit barn helt alene – uden andre end din egen kompetente krop til at guide dig. Hvilken stilling mon du så ville indtage, når presseveerne begyndte og du kunne mærke barnet glide ned ?

Tænk lige over det, inden du læser det næste … Continue Reading

Jordemoderi

Mellem 2 verdener

Bag den sorte censurering på billedet her gemmer sig noget som forarger og skræmmer og derfor skal fjernes af hensyn til fællesskabet. Hvad det er?  Et lille barnehoved såmænd –  i øjeblikket lige før de små lunger folder sig ud og drager det første åndedrag. Mors hånd rækker ned og rører, som den første, forsigtigt sin babys stadig våde hår. Continue Reading

Jordemoderi

10 tegn på at fødslen nærmer sig

Ca. 5 % af alle babyer bliver født på den ultralydsfastsatte terminsdag og hvis ikke den lille har meldt sin ankomst senest den dag, begynder du måske at synes at du er gået over tiden. Men terminsdatoen er kun en teoretisk estimeret dato og  fødslen er ligeså sandsynlig i ugerne op til, som i ugerne efter. Barnet er fuldbårent og betragtes som født til termin fra uge 37 til uge 42. Dit barn kender ikke din kalender men har sin helt egen!

Anna x3

Continue Reading

Jordemoderi

Hvad er en god fødsel ?

Alle mødre bærer erindringen om deres fødsler med sig hele livet. Bed en hvilken som helst mor fortælle om hvordan det var, da hun fødte og du vil få en beretning som nok handler om den fysiske fødsel – såsom varighed og veer – men sandsynligvis langt mere om, hvad de personer der har været tilstede ved fødslen har sagt og gjort. Måske handler din fødselsfortælling om støtte – og hjælpende hænder og ord som gjorde, at du fandt kraften i dig selv. Eller måske handler den om hjælpere der ikke rigtigt var der for dig, om beslutninger du ikke forstod, om sårende ord eller tillidssvigt. Læs her om den gode fødsel.

den gode fødsel1 Continue Reading