Browsing Tag

fødekar

Gæsteskriv

Falkes fødsel hjemme i stuen

Trænger vi ikke til en rask lille fødsel, at starte ugen på ? Læs her Sofies skønne beretning om Falkes fødsel hjemme i stuen. Om jordemoderen, der roligt lader være med at blande sig unødigt. Om de store søskende, der har sovet under fødslen, men kommer op og er med til afnavling og børneundersøgelse af den nye lillebror – og om mormor der henter morgenbrød  ♥

Åhhhh siger jeg bare …

Falkes fødsel
Af  Sofie Broberg

Fredag D.11/12-2015 har jeg termin med vores 3. barn. Jeg har godt med plukkeveer, men det har jeg haft on-off de sidste par uger, så jeg tillægger det ikke så meget. Jeg kører til hjemmefødselsgruppe-konsultation med otte andre hjemmefødere. Dem har jeg mødtes med, sammen med en af “vores” tre jordemødre, graviditeten igennem. Jeg er den sidste, der endnu ikke har født, så de andre har små lækre babyer med. Jeg bliver rutinemæssigt undersøgt af jordemoder Karen. Hun skønner Falke til 3600 g og mener ikke, han kommer lige om hjørnet, da han ikke står særlig fast.

Om aftenen har jeg et par timer med regelmæssige plukkeveer. De kommer hvert tiende minut, men da de ikke udvikler sig, tænker jeg ikke, at det bliver til mere. Vi går i seng klokken 23:00. Klokken 01 vågner jeg ved en ve, hvor jeg bestemt ikke er i tvivl om det var mere end en plukkeve. Jeg bliver liggende i sengen og tager tid og arbejder med veerne. De er godt nok kraftige, men meget uregelmæssige. Nicklas, min mand, sover videre ved siden af mig, på trods af jeg mosler rundt i sengen. Klokken 03:00 vækker jeg ham, nu kan jeg ikke holde ud at ligge i sengen mere.

Vi går i stuen, Silke og Frej, vores store børn, sover videre i deres senge på 1. sal.

Jeg er i tvivl om, om vi skal ringe til jordemoderen nu. Men da veerne begynder at komme med tre minutters mellemrum, får jeg fremstammet, at Nicklas skal ringe. Min forrige fødsel havde været hurtig, så vi ville gerne nå at have en jordemoder ud.

Han ringer til jordemoder Karen, der har vagten. Hun vil køre med det samme, men har en times kørsel til os. Nicklas spørger ind til, om han skal gøre fødekarret klar, hvortil Karen svarer, at det jo er ham, der har været med to gange før, og derfor må vurdere det. Nicklas går efterfølgende i gang med karret.

Jeg har det bedst med at stå op og hænge op ad halvvæggen i køkkenet under veerne. Det bliver min plads, mens jeg render rundt og rydder lidt op i vepauserne. Imens ringer Nicklas og adviserer min mor. Hun skal være med til fødslen, som ved mine to tidligere fødsler.

Klokken 4:00 kommer Karen, Nicklas hjælper hende ind med hendes ting, og jeg bliver hurtigt undersøgt indvendigt.  Jeg er 6 cm åben, så vi skynder os med, at jeg får et lavement, da planen er, at jeg skal føde i vand. Mine forældre kommer også. Min far instruerer Nicklas i kameraet og kører så igen. Jeg arbejder med mine veer, mens min mor og Nicklas kæmper med at få vand i fødekarret.

Klokken 05:00 er karret klar. Jeg kommer i og finder det utroligt smertelindrende. Jeg har overskud til at snakke og hygge mellem veerne. Jeg får, lidt utålmodigt, spurgt, om ikke snart der kommer presseveer. Karen svarer, at jeg jo selv kan mærke efter, hvor langt oppe Falke står, hvilket jeg gør. Der bliver regelmæssigt lyttet hjertelyd, men jeg bliver ikke undersøgt indvendigt andet end den ene gang ved Karens ankomst. Det finder jeg utroligt rart, ikke sådan at skulle ”måles og vejes” i forhold til fremgang.

Lidt i halv seks går vandet spontant efter, at jeg har sat mig op på knæ hængende op ad kanten på karret, med Nicklas siddende på den anden side. Med det samme kommer der pressetrang. Jeg holder selv hånden på Falkes hoved, mens han bliver født stille og roligt ved én lang presseve med to små pauser. Jordemoder Karen sidder blot ved siden af karret og observerer og er klar til at hjælpe ved behov. Jeg tager selv imod Falke og får sat mig op. Han er helt rolig, skriger ikke, men har fin vejrtrækning og farver (apgar score på 10).

Efter Falke er født, sidder vi en halv times tid i karret, hvor han fortsat er forbundet med navlestreng og moderkage. Han er helt rolig og afslappet, det virker næsten som om, at han ikke har opdaget, at han er blevet født. Det er mørkt udenfor og kalenderlyset er tændt, mens vi alle lige lander ovenpå fødslen.

Efter den halve time kan vi ikke vente længere med, at skulle vise ham frem for de store søskende. Mormor og far går derfor ovenpå og vækker dem. Silke er hurtigt ude af sengen, helt fortumlet, mens Frej lige skal forstå, hvad der foregår.

Falke og jeg er stadig i karret, da de store unger kommer ned. Frej er straks klar til at komme med op i karret, da han for et par uger siden test-badede i det til stor begejstring. De voksne synes dog ikke, det er en super ide. Vandet er efterhånden blevet grumset med fostervand og fosterfedt – og blod fordi jeg osse fødte moderkagen i karret.

Jordemoder Karen tager sig god tid til at vise og forklare, så der bliver studeret moderkage og navlesnor. Og osse alle de forskellige remedier, Karen har med. Begge unger får tilbudt at hjælpe far med at klippe navlesnoren, men afslår, da det vist er lige overvældende nok. Frej er meget bekymret for, om far nu kommer til at klippe den nye lillebror i tissemanden.

Efterfølgende får jeg et kort tjek på land og mormor går til bageren efter morgenmad, så alle mand spiser morgenmad sammen, inden Falke bliver målt og vejet, hvilket de store søskende også tager del i med stor glæde.

Det var en fantastisk oplevelse at dele med Silke og Frej. Tænk at kunne gå i seng og næste morgen stå op til en ny lillebror.

Jeg havde ikke inden fødslen helt afklaret, om jeg ville have de store søskende med, men fulgte min mavefornemmelse, da først fødslen var i gang. På det tidspunkt, føltes det rigtigt, at de blot lå ovenpå og sov. Til en af gruppekonsultationerne i løbet af graviditeten, var temaet søskende og graviditet/fødsler. De store søskende var med og jordemoder Karen havde vist børne-venlige fødselsvideoer og bøger. Jeg tror, at det at de var forberedt inden, havde hjulpet mine børn til at have et så roligt forhold til det, at deres lillebror blev født hjemme.

Familien:

Mor, 29 år gammel, sygeplejerske.

Far, 28 år gammel, uddannelsesansvarlig i teleselskab,

Silke, 8 år gammel, skoleelev og født på sygehus,

Frej, 5 år gammel, børnehave-barn,  hjemmefødt

Falke 1 år, vuggestuebarn og hjemmefødt.

Mange hilsner fra Sofie 

Tak til Sofie for den skønne beretning ♥

Måske tænker du over, hvordan det er som barn, at have overværet sin mor føde ? Det fortæller Ditte Wiese om her 

Kærligst Helle