Browsing Tag

et langt jordemoderliv

Jordemoderi

Et langt jordemoderliv

Dette er beretningen om et langt jordemoderliv, fortalt af jordemoderen Esther Sander på 94 år.
Esther var jordemoder i 1950’erne og har velsagtens taget imod en god del af de børn, der kom til verden i Esbjerg i det årti.

Jeg mødte Esther sidste vinter, til et foredrag om ‘Jordemødre før 1920’. Vi aftalte at mødes, når vi begge fik tid, for hendes historie ville jeg gerne høre og hun ville gerne fortælle.

Det blev henad sommer, før jeg bevæbnet med en buket blomster, ringede på hos Esther Sander. Et par timer senere gik jeg derfra, glad i låget og en livlig jordemoderhistorie rigere 🙂

Den historie får du her…

Jordemoder i Esbjerg i 1950’erne
En skøn snak med pensioneret jordemoder Esther Sander

Esther er født i 1923 og blev i 1953 færdiguddannet fra Rigshospitalets Jordemoderskole.
Dengang blev ca. 20 jordemødre optaget og uddannet om året. Elevtiden foregik på svangregang, barselsgang og fødegang, men det var klart fødslerne, der havde Esthers interesse.

Efter endt elevtid tog Esther hjem til Esbjerg for at arbejde. Hendes svigerinde, som havde inspireret til jordemoderiet, var privatjordemoder i byen og ventede nu 2. barn. Det var derfor naturligt, at Esther overtog hendes fødepatienter.

”Det første jeg gjorde, var at tage rundt og hilse på byens praktiserende læger, som jeg jo skulle samarbejde med til hjemmefødslerne” fortæller hun. “En af lægerne sagde til mig, at hvis jeg blev kaldt ud i hjemmet og konen sad og spiste lagkage, så kunne jeg godt forvente, der var langt igen – og så var det bare med at ruste sig med tålmodighed”!

Der var 6-7 private jordemødre i Esbjerg i 1950’erne. Når kvinderne blev gravide, gik de til deres læge, som spurgte hvilken jordemoder de ønskede. Hvad kvinderne valgte udfra, var oftest de forskellige jordemødres ry. En gravid kvinde havde f.eks. sagt til sin læge, at hun absolut ikke ønskede ‘hende jordemoderen fra Strandbygade‘. Hendes bil havde nemlig holdt udenfor en nabos hus i lang,lang tid, mens ‘jordemoderen fra Frodesgade’ kun havde været hos en anden i gaden i 3 timer. Så hun ku’ nok bedre få en ende på det, mente kvinden.

Som Esther føjede til den erindring :  ingen får så meget uretmæssig daddel og ros som en jordemoder!
Deri har hun en pointe må man sige ….

Esthers mor havde en 2-værelseslejlighed og her modtog Esther sine patienter til jordemoderkonsultation. Når kvinderne kom til tjek, måtte hendes mor fortrække til køkkenet. Og det var tit, for efterhånden blev Esther en af de mest anvendte jordemødre i Esbjerg. Et af de sidste år, hun fungerede som jordemoder, havde hun 397 indskrevne patienter og dermed aldrig fri.

Det skete ofte, at en nervøs ægtemand ringede henunder aften. Mest fordi han ikke syntes han og hustruen kunne gå natten imøde, uden at have talt med jordemoderen. Og når man sådan først var adviseret om at der var veer, havde man jo på en måde ansvaret, fortæller Esther.

En aften hvor der så ikke var forventning om, at nogle af hendes gravide skulle føde, var Esther taget på et franskkursus. Midt i det hele bliver der banket på døren. Det er en taxachauffør der spørger efter jordemoderen. Han er blevet bedt om at finde hende, for hun skal køres ud til en beboelsesvogn uden for byen, hvor en kvinde skal føde. Esther må først hjem efter sin jordemodertaske. Kvinden i vognen var ikke tilset af en jordemoder under graviditeten, men fødslen gik godt, husker Esther. Selvom beboelsesvognen var fyldt med katte, der lagde sig i hendes rene fade og varme linnedstykker.

For ikke at arbejde døgnet rundt, besluttede de Esbjergensiske jordemødre, at vikariere for hinanden i weekenden. Det gav en fri-weekend engang imellem. Men hvis den jordemoder der vikarierede havde travlt, blev man alligevel kaldt. Som dengang Esther havde  fri en lørdagaften, men alligevel kaldes ud til en familiefødselsdag. En ung pige har fået det dårligt og det viste sig, at hun var uerkendt gravid. Fødslen var gået igang og hun havde akut brug for en jordemoder.

I 1962 oprettes en almindelig fødeafdeling på Sct. Joseph Hospital i Esbjerg midtby. Fødslerne  – og dermed jordemødrene – rykker ind på sygehuset. Hidtil har de fleste ukomplicerede forløb fundet sted i hjemmet eller på byens private jordemoderledede fødeklinik.  At føde på sygehuset krævede indtil da, ifølge Esther, en lægefaglig indikation.

I løbet af 1960’erne bliver fødsler imidlertid mere og mere en sag for sygehuset og frekvensen af hjemmefødsler falder.
De mange privatpraktiserende Esbjerg-jordemødres æra er forbi.

Inden jeg forlader Esther og vore hyggelige samtale, spørger jeg om hun har oplevet noget, der er svært at huske tilbage på. Det kommer man velsagtens ikke gennem et jordemoderliv uden. Esther fortæller om en fødsel med et uerkendt tværleje. Det vil sige at barnet under fødslen viste sig at ligge på tværs i livmoderen. Esther synes ikke det skal beskrives yderligere.

Tilgengæld synes jeg hendes slutreplik skal citeres.” Helle, hvis jeg skal føde i mit næste liv, skal du være jordemoderen”.

/Helle

Ps: lige en lille vild krølle fra foredraget jeg nævnte i starten. Det blev nævnt, at man på et tidspunkt i 1800-tallet, uddannede jordemødre i Ribe. Der var mangel på jordemødre og ligeledes på lærepladser på Fødselsstiftelsen i København. Uddannelsen i Ribe var fagligt gradueret, alt efter om jordemoderen skulle ha’ sit virke i Danmark, på Grønland eller på de danske kolonier i  Vest Indien. De jordemødre der skulle virke i Danmark fik den længste uddannelse. Jordemødre der skulle virke på plantagerne i Vest Indien blev oplært med fødefantomer og havde måske ikke engang taget imod et barn inden de blev sendt hjem. Tænk sig!

Vil du læse om en fødsel på privat fødeklinik i Esbjerg anno 1956 – så klik her

Og vil du vide mere om slavejordemødrene i Vest Indien klikker du her