Browsing Tag

amning

Jordemoderi

Kom godt fra start med amning

Amning er der skrevet bøger om – men det sker alligevel ofte, at nogen af jer gerne vil ha’ et råd, specielt om opstarten af amning. Derfor har jeg i samarbejde med fødegangens superdygtige ammeekspert Birgitte Hovedskou, skrevet lidt om de allerførste dage med amning af det nyfødte barn. I indlægget er der taget udgangspunkt i amning efter en ukompliceret fødsel til termin.

Det første der sker på fødestuen når du har født, er at dit barn lægges på din mave. Kontakten mellem din nøgne hud og barnet, vil stimulere sutterefleksen hos den lille og mælkedannelsen hos dig. Så snart barnet er klar til at sutte kommer det med små kaldelyde, stikker tungen ud, forsøger at løfte hovedet og søger efter brystet. Continue Reading

Gæsteskriv

Slut fred med din krop

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg synes rigtig godt om forfatteren Marie Steenberger’s  bøger. I sin seneste bog skriver hun blandt meget andet, om kvinders kamp mod kroppen.
Jeg stillede Marie et par spørgsmål med udgangspunkt i et kapitel i bogen ‘Ser jeg tyk ud i den her mave?’ og det kom der dette fine gæsteblogindlæg ud af.
Maries ord gør os allesammen lidt klogere… Continue Reading

Gæsteskriv

Dit sensitive kejsersnitbarn

Har du født dit barn ved kejsersnit?
Oplever du, at barnet er sensitivt, uroligt, svært at trøste? Læs med her – der er en helt naturlig forklaring – og også en masse du selv kan gøre for at hjælpe dit barn!

Gæsteblogindlæg af Jordemoder Anne Ruby, www.kejserinderne.dk

Børn født ved kejsersnit, kommer til verden lidt mindre forberedte end børn født vaginalt. De børn der har været i en livmoder der har haft veer i mange timer, er bedre forberedt end de der f.eks kommer til verden ved et planlagt kejsersnit uden en eneste ve.

kejsersnit

Men hvad mener jeg så med forberedt? Jeg mener bl.a. at barnets lunger er begyndt at forberede sig til livet udenfor livmoderen, idet veerne presser lungerne sammen og skubber lidt af det fostervand ud, som barnet har i lungere fordi det har ”øvet” sig i vejrtrækningsbevægelser inde i maven. Det betyder at børn født ved kejsersnit oftere har brug for at komme en tur omkring børneafdelingen for at få støtte til vejrtrækningen end vaginalfødte børn.

MEN noget tyder på at amning faktisk er den bedste kur mod disse ’våde lunger’ som det kaldes i fag-slang. Hvis det lykkes barnet at få fat på brystet og sutte, vil de fleste helt af sig selv skubbe vandet helt ud i lungespidserne, hvorfra det optages til det omkringliggende væv.

Kejsersnitbørn har lidt hyppigere end andre børn langvarige grædeture og der er også en lille øget forekomst af kolik. Det kan være en god ide at få barnet set af en Kranio Sakral Terapeut eller en Osteopat med speciale i spædbørn.
Både den måde de har ligget i maven på, og den måde de er forløst, kan resultere i skævheder og spændinger i det lille system. Ved hjælp af superblide behandlinger, kan terapeuten hjælpe med at bringe barnets system tilbage i balance, noget der kan have positiv effekt på både amning, søvn, og evnen til selvregulering ifht gråd.

Fra naturens side er det tænkt at baby skal have kickstartet sit immunsystem ved at fødes gennem moderens skede, der er fuld af mælkesyrebakterier. Barnet i maven har et sterilt tarmsystem og ved denne ’podning’ ned gennem vaginalkanalen, sættes tarmene i gang med at danne deres egen sunde bakterieflora. Så hvad så med børn der er kommet ud gennem en sprække i maven i stedet for?

Der er to ting du selv kan gøre. Det ene er at amme. Når baby sutter på mors bryst får det ligeledes mælkesyrebakterier indenbords og råmælken indeholder også store mængder. Det andet er at tage en probiotikakur (en kur med gode mælkesyrebakterier, f.eks som pulver du opløser i vand).

En probiotikakur vil gavne dit eget system efter operationen og være gavnligt efter antibiotika og graviditetspåvirkninger. Har baby maveproblemer kan det være en god ide, at give bakterierne direkte til ham eller hende i form af dråber (fx Biogaia).
Find mælkesyrebakterier i din lokale helsekost eller på nettet.

Fordi børn født ved kejsersnit har oplevet fødslen som ”en overraskelse” kan disse børn have særlig god glæde af tiltag som babymassage, hud mod hudkontakt og at blive båret i slynge. Den tætte kontakt med mor eller far, beroliger barnets sarte nervesystem og hjælper hjernen til at ”forstå tyngdekraften”. Børn som er blevet forløst ud gennem maveskindet, har ikke den samme sanselige oplevelse af at komme fra livmoderens vægtløse univers og blive mere og mere påvirket af tyngdekraften ud gennem fødselskanalen. De har en oplevelse af at gå fra ”vægtløs i vand” til ”vægtløs på land” idet de løftes direkte op i luften af en læge. Først når de lander på mors bryst (eller fars!), sanses egen vægt og forskellen i gravitation.

Jo mere børnene får nærvær og beroligelse af deres nervesystem, jo før vil de tilpasse sig livet uden for livmoderen og blive roligere og stærkere dag for dag.

Tak til dig Anne for et fint og informativt indlæg. Vil du vide mere om Annes arbejde hos ‘Kejserinderne’ finder du sitet her

Jordemoderi

Rosa lys til amning

Hvad er der lige med den her  farve – og hvad har den med amning at gøre?rosa crap-jordemoderlounge1

Er du sådan een der ka’ li’ lyserødt? Jeg er kan du se!  Jeg synes farven giver ro –  og næst efter sort og hvidt er sart rosa absolut min favorit…heyy det rimede da … Continue Reading

Jordemoderi, Opskrifter

Kager for Fred – bag en ammekage!

Ammekage, Klimakterie-kage og de lidt mere oprørske Ve-muffins…

Overskriften på dette indlæg er inspireret af den danske græsrodsbevægelse Kvinder for Fred. Det var et pacifistisk kvindenetværk der under sloganet ”Mænd står for skud – Kvinder for fred” arbejdede for fred og nedrustning.

Målet var at få kvinder verden over, til at stå sammen mod missiler og statsledere og kræve at de mange milliarder, der bruges på våbenindustri istedet anvendtes på mad til verdens befolkning! Netværket nedlagde sig selv i 2010 – selvsagt ikke fordi målet var nået, men pga. manglende tilslutning fra den nye kvindegeneration. Har du lyst til at læse mere kan du finde netværkets gamle tidsskrifter med de finurlige navne ’Grydelappen’ og ’Køkkenrullen’ på ’Kvinder for Freds’ hjemmeside. Continue Reading