Bliv inspireret, Opskrifter

Sund hud

Efter blogindlægget om bonebrothsuppens fortræffeligheder, blandt andet til bevarelse af en sund hud (link nederst) har jeg fået et spørgsmål. Det går i al sin enkelthed på, om der findes vegetabilske kilder til kollagen. Altså “hvis man gerne vil styrke sin huds spændstighed og ikke har lyst til ’knoglesuppe’”! Tak for det spørgsmål  – og for den øhhh charmerende oversættelse af bonebroth 😉

Men nej …. og jow. Kollagen er et protein der findes i hud, bindevæv, sener og  knogler. Både hos os og hos andre pattedyr  – og fugle og fisk for den sags skyld. Når knogler koges som beskrevet i indlægget, omdannes kollagenet til gelatine – og det er det, vi kan optage til gavn for hud, knogler tarm mm.

Så direkte indhold af gelatine får man ikke på en vegetabilsk kost. Til gengæld er der masser af grønne goder, der styrker, opbygger og reproducerer kollagen. Og vi behøver ikke importere dem fra den anden side af jorden – de findes lige her hos os.

Så værs’go –  grøn nordisk kollagenbooster kost 

Valnødder

Beskytter hudcellerne mod oxidativ stress – og modvirker dermed for tidlig celleældning.  Indeholder desuden omega 3 fedtsyrer, der hindrer celleskader generelt, samt calcium og fosfor, der styrker hårets vækst og afhjælper tab af knoglevækst. At valnødder så også er godt for hjerneaktivitet og indeholder melatonin, der sikrer en rolig nattesøvn, er en sidegevinst. Søvn styrker  som bekendt reparationen af hudcellerne.

Græskarkerner og hørfrø

Højt zinkindhold. Zink er et grundstof der findes i stort set alle kroppens celler hvor det bruges til vedligehold af cellemembranerne. Og så hjælper zink med optagelse af A-vitamin, som styrker dannelsen af nye friske hudceller.

Gulerødder, græskar, rød peberfrugt, broccoli
Indeholder A-vitamin som er vigtig for dannelse af nye celler i hud og slimhinder.

Hyben
Bristefærdig af C-vitaminer, der stimulerer dannelsen af kollagene fibre i hud og bindevæv.  C-vitamin  virker til en hvis grad beskyttende mod uv-stråling og forebygger pigmentforandringer. Der er c-vitaminer i de fleste frugter og grøntsager.

Tomater

Indeholder stoffet lycopen der er en af de stærkeste atioxidanter og særdeles hudbeskyttende. Tomaters gode stoffer optages bedst hvis tomaten er tilberedt. Altså opvarmet eller lavet til tomatsovs.

Bær
Vilde blåbær, solbær, hyldebær og aroniabær indeholder anthocyanin som er det pigment der farver skallen blåsort. Anthocyanin har antioxidantvirkning i kroppen og styrker kollagenproduktionen i bindevæv og hud.

Det lille sure gule havtornbær er smækfyldt med C-vit. men hvad bedre er, så indeholder dets sorte frø gode, hudstyrkende  fedtsyrer.

Al det mørkegrønne grønt
Spinat, broccoli, grønkål, rucola, grønne bønner,squash, rosenkål, skvalderkål, persille, brændenælder …

Indeholder bunker af vitaminer og mineraler, men er især gode fordi de indeholder klorofyl som hjælper med at afgifte tarmsystemet og holde tarmslimhinden sund. Fibre fra grøntsagerne sikrer at fordøjelsen virker – og en sund fordøjelse er grundlaget for en hud der stråler og har en naturlig glød.

Æbler
Er pga. pektinindholdet, supergode til at trække affaldsstoffer ud af tarmsystemet og beskytte tarmslimhinden. Og du ved nok – sund tarm er grundlaget for sund hud! Skræl og kernehus indeholder meget pektin så kog f.ex æbler med hele kernehuset til en lækker æblesmør der er suveræn på lune boller. Se opskrift nederst.

Tang
Havets grønsager er et helt kapitel for sig. Tang indeholder koncentrerede mængder af vitaminer, mineraler  sporstoffer, kostfibre og fedtsyrer.  Tang er den rigeste kilde til jod. Jod har betydning for vores stofskiftehormoner og dermed for huden. Under graviditet vil jeg ikke anbefale dig at spise tang – medmindre du sætter dig godt ind i jodindholdet i de forskellige arter og overholder anbefalingerne for anbefalet daglig tilførsel. Hvis du gør det kan du til gengæld nyde godt af et hav (haha) af vitaminer, mineraler og gavnlige fedtsyrer.

Hvidløg
Hvidløg indeholder svovl – ligesom æg, kød og fisk. Svovl er vigtigt for produktionen af kollagen – og mangel vil svække bindevævet og give slappe kinder og større tendens til strækmærker. Der er også svovl i andre løgarter, som purløg, rødløg og porrer.  Og så er der masser i æg – men det er jo ikke ligefrem en vegetabilsk kilde.

Fermenteret mad

Fermentering er en gammel konserveringsmetode som i den grad er vakt til live igen. Under fermenteringsprocessen dannes gavnlige, probiotiske mælkesyrebakterier. Probiotika er guf for hele fordøjelsessystemet  – og virker dermed ind på optagelse af alle de sunde stoffer, der skal til for at sikre næring til hud, hår og negle.  Man kan fermentere alt – men især kål, rødder  og urter er godt.

Vand fra hanen
Vand holder huden spændstig og fugtet indefra. Vand er osse med til at skylle affaldsstoffer ud af kroppen og sørger for at kroppen optager de vandopløselige vitaminer optimalt. Drik ca. 1 1/2 l. dgl. og lad være at genbruge plastickildevandsflaskerne, men invester i en ordentlig drikkeflaske.

Prøv at lave dit eget vitaminvand ved at tilsætte frisk frugt, bær eller urter til dit drikkevand – det smager lækkert, ser flot ud og tilfører faktisk vitaminer, der gavner en sund hud.

Prøv osse at læse bloggeren Tine Rossels guide til smuk hud med tørbørstning.

Andre Links

Om bonebroth   – den perfekte barselsmad

Om fermentering  – til en velfungerende fordøjelse

Om vitaminvand  – genvej til en velhydreret krop

Om havtorn   – kog en lækker havtornsirup

Og her er den så – opskriften på englændernes lækre applebutter. Ordet butter hentyder til konsistensen.

Opskrift på den lækreste æblesmør – altså uden smør 😉

  • 1 kg.røde æbler
  • 1 dl. rå rørsukker
  • 2 dl. vand
  • 2 stænger hel kanel
  • 1 vaniljestang
  • 10 hele kardemommekapsler
  • revet citronskal – og saft fra 1 økologisk citron
  • 1 nip salt

Skær æblerne i stykker med kernehus og skræl og det hele.

Kog stykkerne sammen med vand, krydderier, salt og citronsaft til de er bløde  – ca. 20 min.

Pres æblemosen gennem en si – så skræl, kernehus og krydderier ikke kommer med.

Mosen skal nu simre i gryden sammen med sukkeret, til den er ’smøragtig’. Det tager ca. 1-2 timer.

Kan herefter hældes på glas og spises på brød.

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply