Bliv inspireret

Storbyferie med børn

Det kan være du allerede har pakket børn og kufferter og er draget ud i sommerlandet ? Selv skal jeg lige tage imod nogle små julibabyer  – og så vinker min sommerferie derude i horisonten – afsted på storbyferie med børn.

Sidste sommer havde vi hele stakken af store og små børn med til Småland i Sverige. Og med en svensk ødegård med pandekagekøkken, blåbær i skoven, elgsafari og Astrid Lindgrens Verden 2 dage i streg, var det en meget  fredelig og børnevenlig ferie. I år har vi imidlertid besluttet os for, at holde storbyferie med børn og valget er faldet på Berlin.

I den forbindelse fik jeg et supertip om en guidebog netop om storbyferie med børn – og netop om Berlin. Bogen hedder Ella Bellas Eventyr –  og jeg har fuldstændigt tabt mit hjerte.

Starter lige med et par billeder – så du kan se hvad jeg mener…

Ella Bellas eventyr -jordemoderlounge

Kombien af den skønne tegnede familie og fotografierne af de forskellige seværdigheder synes jeg er så fin og fungerer rigtig godt. Børn kan nemt sætte sig i Ella Bellas sted og opleve stederne fra bogen med en langt større intensitet og interesse fordi stedet kan genkendes som – ‘det var heeer Ella Bella var ! Og at familien opfører sig som en almindelig familie på tur gør læseoplevelsen nærværende – Emilia på 7 år konstaterede hurtigt, at Ella Bellas mor “nok er lige så glad for kaffe som dig mormor”.

Ella Bellas forfattermor hedder Sara Helena Kangas. Det er Ida Tin der har skrevet det stemningsfyldte forord til bogen, du ved den Ida der som 1-årig sad foran på sin mor Ninas motorcykel på en rejse gennem hele Sydamerika. Ida Tins små betragtninger om rejsens evne til at lagre sig i sindet og  leve i erindringen, sendte da osse sporenstregs mine drømmende tanker tilbage til dengang vores yngste søn var 2 år og vi hev et år ud af kalenderen og tog på jordomrejse med 3 børn og rygsæk. På så lang en rejse behøvede vi ingen guidebøger for vi havde tiden til at opsøge steder, mennesker, oplevelser og historier – og lade os føre med.

Tiden til at lade sig føre med, har man ikke helt på samme måde på en almindelig sommerferie – og så er det skønt  og tidsbesparende med en der peger på mulighederne undervejs.
Ella Bella bogens mange facts er formuleret forståeligt for børneører og gør det let for vi voksne at fortælle ungerne om nogle af de historiske steder med lidt ekstra krydderi. For øh indrømmet, måske har man heller ikke lige hørt så godt efter i historietimerne, at man selv har noget særligt at berette – og hvordan formidler man liiige historien om Murens fald til en 5-årig?

Samtidig kan du bruge bogen som en rigtig fin inspiration til mindre kendte og særligt børneegnede steder. Vi skal klart og ubetinget til Prenzlauer Berg  – et børnefamilierigt bohême kvarter i det gamle østtyskland med masser af sjove legepladser og børnevenlige cafeer. Har du en baby med er det heller ikke af vejen, at vide at offentlig amning generelt er velset. Sådan Tyskland !

Glæd dig, rejs i nuet og genoplev! Det må være enhver rejses essens – og på samme måde som vi andre drømmer os af sted til feriemålet lang tid i forvejen ved at fordybe os i rejselitteratur, kan guidebogen bruges til hyggelæsning og godnathistorie før, under og efter ferien.

Storbyferie er ofte meget gåen-rundt og til det kom min skønne frisør Mette faktisk med det fine fif, at  tage løbehjul med til børnene. Så bliver det lettere at suse vidt omkring og de små ben skal ikke tage så mange skridt.

Super god ide og ellers må man jo ha’ et lift 😉

storbyferie -jordemoderlounge

Villum var træt – og Emilia kan bare godt li’ udsigten….

Familien Ella Bella har osse været på eventyr i Barcelona og i London og næste gang går turen til Paris. Jeg er spændt på hvad hun og storebror Otto skal opleve i byernes by og gad vide om deres mor skal i den hypede børnetøjsbutik Bon Point – i så fald kan hun søge inspiration ved at klikke her Bonpoint pariserbaby

Ella Bella har osse sin egen hjemmeside side – den finder du ved at klikke her

God ferie til dig og dine…..

Ella Bellas eventyr - Ella Bella med boeger

 

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply