Gæsteskriv

Steinerdukker

Som I ved, så synes jeg Instagram er en vældig inspirationskilde og et af de inspirerende mennesker jeg har mødt der er Helle Gommesen. Helle skaber de mest betagende Steinerdukker – dukker der går lige til hjertet. Kom med ind i hendes dukkeunivers.

Et kig ind til Helgom-dukker
af Helle Gommesen

Når jeg går ind på mit syværelse, hvor mine Steinerdukker bliver syet, er det tilladt at gå lidt i barndom og overgive sig helt til fantasien.

Kun på den måde kan jeg skabe de små dukker.

dukke flytter

Og det er ekstra dejligt, hvis jeg har selskab af en dukke, som venter på at flytte hjemmefra.

Stearinlys bliver tændt og der er blomster i vinduet, og så er jeg klar.

Hoveder bliver rullet af det dejligste velduftende bio uld, og derefter bliver ansigter formet med små snore.

helgomdukker 3

Runde kinder, små hager og næser tager form.

Kroppe, hænder, og ikke mindst fødder bliver syet og stoppet med den dejlige uld, som gør at dukkerne bliver dejlig varme at holde i sine arme. På maven titter en lille navle frem.

Og så er det at magien rigtig starter…

Når jeg sidder og kigger på sådan en fin lille ny dukke, er det op til fantasien at finde frem til, hvordan hun skal se ud og ikke mindst, hvilket tøj hun ville elske at have på.

Små parykker skal hækles, øjne skal broderes og en lille mund skal der også til.

Kinderne bliver farvet med bivoks, og til sidst bliver håret redt og flettet, hvis det altså er en pige.

For måske er det i stedet en lille dreng, der er kommet frem.
helgomdukke 10

Man kan aldrig vide.

I december måned havde jeg endda disse to Tumlinge siddende inde i vindueskarmen.

To gode veninder, som elskede alt med ballet og tylskørter.

Nej, hvor kunne de snakke.

helgomdukker15

Nogle dukker er også rigtig gode til at passe på deres nye lillesøster.

helgomdukker 20

Mens andre klatrer højt op i træerne for at få vind i håret og nyde udsigten.

Helgomdukker 1

Her i huset kan man aldrig vide, hvad den næste dukke bringer med sig.

Men jeg syr Steinerdukker med den største glæde, og tager dem gerne med på tur.

Som her, hvor Karla & Katrine var på eventyr.

på tur

Det giver gode venskaber.

Venskaber, som jeg netop oplever at børn knytter til dukkerne.

Det er faktisk den dybere mening med, at jeg syr dukkerne.

Når jeg syr en dukke til et barn, og syr dukken så den har samme øjen – og hårfarve som barnet, vil det spejle sig i dukken.

Det giver glæde, meget leg og stor tryghed.

For de mindste kan det være en dejlig blød nussedukke, som kan være god at sove op ad.

nussedukke

Hvis dukken endda dufter af ens mor, fordi du har sovet med den et par dage, er den ekstra god at have med i vuggestuen, når man som lille skal af sted på egen hånd.

For de lidt ældre børn, kan det være dejligt med en ny ven der, ganske uventet, flytter ind.

børn

Én  ting er sikkert … jeg går mine egne vegne, for jeg ved, hvor mange børn der kunne have stor glæde af en dukke. Så hvis du ser mig trave rundt med kurven over armen, på vej ud til nye historier og eventyr…

helgomdukker11

… så er det simpelthen kun fordi, jeg ikke kan lade være.

Man bliver aldrig for gammel til at bruge sin fantasi … glæde et barn … eller finde på små historier.

Hvis du har lyst til at se mere om mine dukker, er du velkommen i min dukkeshop som hedder

“Helgom-dukker”

Eller du kan finde mig på bloggen “Helgom hvor der bl.a. ligger små historier om nogle af dukkerne.

Mange hilsner

Helle Gommesen

helgom 0

Fakta om Helgom dukker: 

Helgom dukker er mit nye univers, hvor jeg syr et lille antal Steinerdukker om året.Efter sygdom brat satte en stopper for mit elskede arbejde på en lille friskole, bruger jeg nu de færdigheder, som min farmor lærte mig som lille, at sy, strikke og hækle.

Tiden på friskolen lærte mig, hvor vigtigt det er at se, høre og give børn tryghed i hverdagen.

Om formiddagen passede jeg kontoret og alle de vigtige papirer, samtidig med at jeg også have god tid til at sætte små plastre på børnenes rifter. Om eftermiddagen var jeg leder af Sfo´en, og kunne dér have endnu mere tid til at være sammen med dem. Arbejdet med børnene har altid stået mig hjerte nært. Med dukkerne håber jeg stadig, at kunne vække den glæde i deres øjne, som jeg så tit så. Det er så vigtigt i min verden.

 dukker

Tak til dig Helle – for kigget ind i din magiske dukkeverden 🙂

Kh. Helle

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply