Opskrifter

Spiselige blomster på menuen

Nu kommer jeg og spiser dig blomst….sæt spiselige blomster på menuen!
Blomster på menuen 0

Min mormor kandiserede violer og rosenblade til pynt på sine kager og min mor smak i ny og næ en blå hjulkroneblomst på leverpostejmadderne eller lidt orange morgenfrue i salaten.
Selv er jeg facineret af tanken om at brygge mælkebøttevin og  koge rosenmarmelade men får det aldrig gjort…det er så bøvlet, er det.

Til gengæld er jeg vild med det enkle, visuelt æstetiske udtryk som blomster på maden giver. Enkelt og smukt, totalt nemt – og undtagelsesvis også velsmagende. Og så har jeg lige prøvet en opskrift på fransk lavendel-lemonade. Det er let og hurtigt og lemonaden har en smuk farve indtil du hælder citronsaften i ; ). Smagen kan diskuteres – men du får opskriften sidst i indlægget og kan selv prøve.
Men først ud i naturen eller om i din baghave og plukke pynt til maden…

Gederams
Høj smuk plante med lange spir af spiselige lilla blomster. Blomstrer hele sommeren og er almindelig på åbne områder. Brug blomsterne som pynt på tykmælk, grød, koldskål eller dressing. Eller måske på kold kartoffelsalat…
Blomster på menuen - jordemoderlounge

Stedmoderblomst
Almindelig haveplante af violslægten. Smager ikke rigtig af noget men ser skøn ud på chokoladekager eller som her på brieosten. På smørret ligger en hvid natviol….den smager lidt parfumeret og har sit navn fordi den udsender den skønneste violduft når mørket falder på.

spiselige blomster - jordemoderlounge
Roser
Kan anvendes til alt muligt – ligefra kosmetik til marmelade og snaps. Det her er rosenknopper fra den vilde rose Rosa Rugosa. Frys i isterningebakken og hvis du bruger mineralvand bliver terningerne mere gennemsigtige.
Iskoldt kildevand med rosen-isterninger er smukt og læskende en varm sommerdag.
spiselige blomster 1- jordemoderlounge

Stokroser
De er så romantiske opad gamle mure. Ren landsby-idyl….men den ide’ jeg fik med, at servere kugler af vaniljeis i de åbne blomster var for fjollet. Det ser strenge ud….men måske er du mere fiks på fingrene end jeg…

Blomster på menuen - jordemoderlounge 2
Lavendler
Lavendler kommer fra Sydeuropa og er egentlig en krydderurt. Navnet kommer af ordet ‘lavo’ der betyder at vaske.
Blomsten er osse tit en ingrediens i sæbe – og derfor er der måske lidt sæbefornemmelse over smagen. Lavendel smager supergodt sammen med rosmarin og salt på lammekøllen. Her pynter den på agurkesalaten der osse er tilsat en stor håndfuld krydderurter – dild, koriander og estragon. Smager vidunderligt…

Agurkesalat - jordemoderlounge
Og så til lemonaden
– ret sælsom smag, lidt a’la nyvaskede blonde-lommetørklæder i en hengemt kommode…ret skønt 😉

lavendel lemonade- jordemoderlounge

  • Spis kun blomster du kender og ved er spiselige
  • Spis ikke blomster fra blomsterhandleren – de er helt sikkert sprøjtede
  • Spis ikke blomster der har stået ved trafikkerede veje
  • Hvis du er gravid skal du ikke overdrive blomsterspisningen men pynt bare løs
  • Fortæl dine børn at nogle blomster er giftige – så de skal spørge dig før de spiser nogen

Vil du læse mere om blomster til ind – og udvortes så har min veninde Susy skrevet et fint indlæg om sine roser her

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply