Inspiration

Sæt et Mums Kort i barselsbuketten

Barselspotten igen igen – og en konkurrence …

Tror måskeee nok de fleste af jer, er klar over at jeg gerne vil udbrede ideen om moderne barselspotter, barselsmad og barselshjælp. Altså det, at alle vi andre rækker nybagte forældre i omgangskredsen eller nabolaget, en hjælpende hånd i den første tid efter fødslen.

Den ide har mange tilhængere  – og kan føres ud i livet på adskillige måder. Hvis man synes det skal sættes lidt i system og gerne vil gøre det nemt for forældrene at tage imod hjælp, findes der et rigtig godt tiltag nemlig Mums Kort – dvs. mors kort ( ikke fordi jeg tror I ikke forstår engelsk men skal ærligt indrømme at jeg første gang læste det som at det var mumsede kort …

Anyway  – så er ideen faktisk ret mumset og går i al sin enkelthed ud på at man vælger et kort med en bestemt praktisk ting, man gerne vil hjælpe den nye familie med  – og ideer er der nok af alt, efter hvor meget tid og energi man har.  Vil man komme med aftensmaden, købe ind, gå en tur med barnevognen – eller måske svinge støvsugeren.

mums kort

Det er selvfølgelig ikke meningen at man ’slår sig ned’ når man er kommet med mad eller har købt ind – det kan vente til familien rent faktisk har overskud til gæster og selv inviterer.

Selve ideen med, ikke kun at bringe blomster men gerne at ville yde en praktisk hjælp er faktisk osse rigtig fin i andre sammenhænge. Jeg oplevede det selv, da jeg for nylig var svækket efter en operation. Ikke kun veninder men osse bekendte i periferien tilbød at støvsuge, lave grønne juicer eller støtte mig på en gåtur …. jeg blev så glad. Og husk en dag er det måske dig selv, der har brug for andres opmærksomhed!

Firmaet har i øvrigt også også lavet en række kort de kalder bedsteforældrekort  – det er et lille fint kort med kuvert du kan sende til dine forældre, når de skal være bedsteforældre. Hvem gad ikke godt finde sådan et kort i postkassen, hva’, hva’, hva’ ?  Kortet kan også bindes ved en buket eller lægges på f.ex tallerkenen, når de kommende bedsteforældre, er til kaffe.

mums kort 2

På bloggens FB side kan du lige nu vinde en fin pose med de populære Milestonecards  – du ved fotokort, som du lægger ved siden af din baby inden du fotograferer. Kortene er meget enkle og tager ikke magten fra det vigtige motiv – din baby ♥ På bagsiden af hvert kort står lidt om generel udvikling på det pågældende tidspunkt. Under linket nederst kan du se hvor Mums Kort kan fås – og for hver købt pakke kort, støttes Mødrehjælpens fantastiske arbejde, thumbs up!

mums kort 3

Mere om Mums Kort her

Om  barselspotte-traditionen se her

Ideer til barselsmad kan du få her

Læs om hvordan andre har fortalt omverdenen at de skulle være forældre Sådan fortalte vi det 

Konkurrencen om en pose med valgfri kort deltager du i på FB her

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply