Jordemoderi

Sådan gavner fosterfedt din baby

Forleden tog jeg imod en lille fyr, der var helt dækket af et tykt lag fint, hvidt fosterfedt – det er hans små ben, du ser på billedet. Det er meget forskelligt hvor meget fosterfedt de nyfødte ’har på’, men hos ham her, havde naturen været gavmild. ’Øhhh skal han ikke vaskes’ spurgte den nybagte far. Og nope – det skal han ikke – fosterfedtet er nemlig osse gavnligt efter fødslen og trænger hurtigt ind i barnets hud.

Fosterfedt – eller vernix caseosa som det hedder – er et cremet lipidlag der består af vand, fedt og protein. Det dannes fra særlige talgkirtler, især i 3. trimester og dækker barnet mere eller mindre frem til fødslen.

Så længe barnet ligger i livmoderen, beskytter fosterfedtet barnets hud, så det kan tåle at ligge i fostervandet. Omvendt danner fosterfedtet osse en slags barriere, der sikrer at barnet ikke dehydrerer.

Proteinerne i fosterfedtet indeholder antibakterielle stoffer, der beskytter barnet mod infektion – både før, under – og efter fødslen.

Små partikler af fosterfedt, kan ses som hvidlige flager i fostervandet. Hvis vandet går i en skylle som optakt til fødslen, kan du måske se det. Nyere undersøgelser tyder på, at indholdet af fosterfedt er med til at udvikle fosterets tarmsystem, når det drikker af fostervandet. Nogle af de peptider der findes i fosterfedt, findes nemlig osse i brystmælk – og på den måde forberedes barnets tarmsystem til at fordøje modermælken. Det er fandme smart!!

Helt lavpraktisk fungerer fosterfedtet som en glidecreme, der nedsætter friktionen når veerne skubber barnet gennem fødselskanalen.

Efter fødslen beskytter fosterfedtet barnets hud mod indtrængende bakterier og udtørring. Det menes at fosterfedtet er med til at opbygge hudens syrekappe, altså det beskyttelseslag dannet af aminosyrer og frie fedtsyrer, som er vores hudbarriere mod indtrængende bakterier.

Hvorvidt fosterfedtet indgår i temperaturregulering efter fødslen, er stadig uvist, men man formoder at det spiller en rolle.

Måske havde dit barn ikke det cremede hvide lag – især ikke hvis du gik over termin. Overbårne børn har mindre fosterfedt og måske ses det kun som små restaflejringer i folderne ved babylårene.

Undertiden har nyfødte osse lidt fosterfedt siddende i de små øregange – det kan være årsagen til, at den planlagte hørsscreening et par dage efter fødslen ikke lykkes. Det forsvinder af sig selv efter en uges tid.

Så altså uanset hvor fosterfedtet befinder sig, trænger det ind i huden af sig selv og skal ikke vaskes af – men gerne masseres ind. Det tilrådes at vente med første babybad til 3-5 dage efter fødslen for at skåne huden, medmindre barnet har ligget i grønt fostervand.

Ps: det siges at jordemødre i gamle dage havde så babybløde hænder pga. af al det fosterfedt de var i berøring med. Det var så dengang – før latexhandsker, uendelige håndhygiejneprocedurer og håndsprit i litervis….

jordemoderlounge helle 4

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply