Bliv inspireret, Opskrifter

Vinter på Mallorca – og mandelkage

Måske lidt pudsigt, at skrive om vinter, når det nu endelig er blevet april og forår herhjemme.
Men i vinterferien var Henrik og jeg på Mallorca og der kommer foråret om vinteren.
Vi tog afsted for at opleve Mallorca-sne. Mallorca-sne er så hverken koldt eller vådt, men et malende udtryk for øens mange mandeltræer i sart blomst.

Og det var lige det vi gerne ville, se mandeltræerne blomstre – og spise mandelkage. Mandelkage får du opskriften på nederst. Og hvis det passer, at vejen til andres hjerter går gennem maven, så lover jeg dig at du har gode odds, når du serverer den overdådige kage.

‘En vinter på Mallorca’ er jo egentlig titlen på en bog. En gammel bog, skrevet af den franske bohème Georges Sand, der navnet til trods, var en kvinde. I det parisiske natteliv i 1854 forelsker hun sig i en bleg ung fyr, komponisten Chopin. De får den gode ide, at forlade Paris vinterkulde og sølede gader og tilbringe vinteren i solen på Mallorca. Først på en romantisk finca, siden i et kloster i bjergene. Det blev ikke nogen succes, for Chopins bleghed, skyldes at han var skidesyg af tuberkulose.

Endvidere silede regnen ned den vinter og lokalbefolkningen brød sig ikke om kunstnerinden og hendes 2 fritopdragne børn. Og hun brød sig ikke om ‘aberne’ som hun kaldte mallorcinerne.

Om det, skrev Georges Sand en bog. ‘En vinter på Mallorca’ er et regulært smædeskrift mod øen, men nok til dato den internationalt, mest læste ’turistguide’ til Mallorca overhovedet. Og sjov at have med i kufferten. Chopin komponerede iøvrigt et af sine mest berømte præludier, mens de boede i klosteret. Og hvad kunne det hedde – andet end ‘Regndråbepræludiet’ 😉

Vi var noget heldigere med vejret og den smukke ø. Udover de fine, sarte mandeltræer der blomstrede i februarsolen, blev vi totalt betagede af snoede bjergveje ….

Og appelsinlunde …

Og af vin på tønder – lige til at fylde i vandflasken og tage med …

Og klostre med himmelsk lys fra oven ….

Af tudsegamle oliventræer, små lokale cafeer og den vilde rosmarin der blomstrede overalt.

Rosmarin har jeg osse i haven, men fik øjnene op for urten på ny, der i dens oprindelige miljø, hvor solen fik den til at dufte. Rosmarin indeholder en kraftig æterisk olie, kaldet 1,8-cineol.
Når man indånder den duft olien udsender, forbedres hjernens præstationsevne !
Jo den gør – det er videnskabeligt bevist, sgu’!

Rosmarin forbedrer nemlig blodgennemstrømningen i hjernen, så man ganske enkelt blir’ mere ‘kvik i pæren’ og træffer hurtigere og bedre beslutninger, siger en professor i farmakologi, ved AUC. Fra nu af, bor der en lille kvist rosmarin i min lomme på nattevagterne !

Ps: Gravide må ikke indtage rosmarinolie – det er kun jordemoderen 😉

Så blev det tid til kagen – værs’go og smovs

Mallorcinsk mandelkage

  • 350 g marcipan af god kvalitet
  • 50 g spanske mandler
  • 100 g mørk chokolade –  72 % cacaoindhold
  • 150 g økologisk rørsukker
  • 150 g blødt økologisk smør
  • korn fra 1 stang vanilje
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 æg

Marcipan rives groft på rivejern. Mandler og chokolade hakkes groft. Sukker, blødt smør, vaniljekorn og bagepulver røres sammen. Chokolade og mandler hældes i dejen. Æggene røres i et efter et.

Kom i smørsmurt springform og bag 40 min. Ved 175 grader.

Pynt med en rosmarinkvist – og snuuuuus ind 😉

Den klat der hænger på kanten af kagen på billedet, er Creme des Marrons rørt med lidt orangelikør – men det gør egentlig ikke tingene bedre ….

Iøvrigt, hvis du skolder og smutter mandlerne, bruger hvidt sukker og ikke kommer chokolade i – så får du denne lyse, delikate afart af mandelkagen :

God påske 

Gæsteskriv

Falkes fødsel hjemme i stuen

Trænger vi ikke til en rask lille fødsel, at starte ugen på ? Læs her Sofies skønne beretning om Falkes fødsel hjemme i stuen. Om jordemoderen, der roligt lader være med at blande sig unødigt. Om de store søskende, der har sovet under fødslen, men kommer op og er med til afnavling og børneundersøgelse af den nye lillebror – og om mormor der henter morgenbrød  ♥

Åhhhh siger jeg bare …

Falkes fødsel
Af  Sofie Broberg

Fredag D.11/12-2015 har jeg termin med vores 3. barn. Jeg har godt med plukkeveer, men det har jeg haft on-off de sidste par uger, så jeg tillægger det ikke så meget. Jeg kører til hjemmefødselsgruppe-konsultation med otte andre hjemmefødere. Dem har jeg mødtes med, sammen med en af “vores” tre jordemødre, graviditeten igennem. Jeg er den sidste, der endnu ikke har født, så de andre har små lækre babyer med. Jeg bliver rutinemæssigt undersøgt af jordemoder Karen. Hun skønner Falke til 3600 g og mener ikke, han kommer lige om hjørnet, da han ikke står særlig fast.

Om aftenen har jeg et par timer med regelmæssige plukkeveer. De kommer hvert tiende minut, men da de ikke udvikler sig, tænker jeg ikke, at det bliver til mere. Vi går i seng klokken 23:00. Klokken 01 vågner jeg ved en ve, hvor jeg bestemt ikke er i tvivl om det var mere end en plukkeve. Jeg bliver liggende i sengen og tager tid og arbejder med veerne. De er godt nok kraftige, men meget uregelmæssige. Nicklas, min mand, sover videre ved siden af mig, på trods af jeg mosler rundt i sengen. Klokken 03:00 vækker jeg ham, nu kan jeg ikke holde ud at ligge i sengen mere.

Vi går i stuen, Silke og Frej, vores store børn, sover videre i deres senge på 1. sal.

Jeg er i tvivl om, om vi skal ringe til jordemoderen nu. Men da veerne begynder at komme med tre minutters mellemrum, får jeg fremstammet, at Nicklas skal ringe. Min forrige fødsel havde været hurtig, så vi ville gerne nå at have en jordemoder ud.

Han ringer til jordemoder Karen, der har vagten. Hun vil køre med det samme, men har en times kørsel til os. Nicklas spørger ind til, om han skal gøre fødekarret klar, hvortil Karen svarer, at det jo er ham, der har været med to gange før, og derfor må vurdere det. Nicklas går efterfølgende i gang med karret.

Jeg har det bedst med at stå op og hænge op ad halvvæggen i køkkenet under veerne. Det bliver min plads, mens jeg render rundt og rydder lidt op i vepauserne. Imens ringer Nicklas og adviserer min mor. Hun skal være med til fødslen, som ved mine to tidligere fødsler.

Klokken 4:00 kommer Karen, Nicklas hjælper hende ind med hendes ting, og jeg bliver hurtigt undersøgt indvendigt.  Jeg er 6 cm åben, så vi skynder os med, at jeg får et lavement, da planen er, at jeg skal føde i vand. Mine forældre kommer også. Min far instruerer Nicklas i kameraet og kører så igen. Jeg arbejder med mine veer, mens min mor og Nicklas kæmper med at få vand i fødekarret.

Klokken 05:00 er karret klar. Jeg kommer i og finder det utroligt smertelindrende. Jeg har overskud til at snakke og hygge mellem veerne. Jeg får, lidt utålmodigt, spurgt, om ikke snart der kommer presseveer. Karen svarer, at jeg jo selv kan mærke efter, hvor langt oppe Falke står, hvilket jeg gør. Der bliver regelmæssigt lyttet hjertelyd, men jeg bliver ikke undersøgt indvendigt andet end den ene gang ved Karens ankomst. Det finder jeg utroligt rart, ikke sådan at skulle ”måles og vejes” i forhold til fremgang.

Lidt i halv seks går vandet spontant efter, at jeg har sat mig op på knæ hængende op ad kanten på karret, med Nicklas siddende på den anden side. Med det samme kommer der pressetrang. Jeg holder selv hånden på Falkes hoved, mens han bliver født stille og roligt ved én lang presseve med to små pauser. Jordemoder Karen sidder blot ved siden af karret og observerer og er klar til at hjælpe ved behov. Jeg tager selv imod Falke og får sat mig op. Han er helt rolig, skriger ikke, men har fin vejrtrækning og farver (apgar score på 10).

Efter Falke er født, sidder vi en halv times tid i karret, hvor han fortsat er forbundet med navlestreng og moderkage. Han er helt rolig og afslappet, det virker næsten som om, at han ikke har opdaget, at han er blevet født. Det er mørkt udenfor og kalenderlyset er tændt, mens vi alle lige lander ovenpå fødslen.

Efter den halve time kan vi ikke vente længere med, at skulle vise ham frem for de store søskende. Mormor og far går derfor ovenpå og vækker dem. Silke er hurtigt ude af sengen, helt fortumlet, mens Frej lige skal forstå, hvad der foregår.

Falke og jeg er stadig i karret, da de store unger kommer ned. Frej er straks klar til at komme med op i karret, da han for et par uger siden test-badede i det til stor begejstring. De voksne synes dog ikke, det er en super ide. Vandet er efterhånden blevet grumset med fostervand og fosterfedt – og blod fordi jeg osse fødte moderkagen i karret.

Jordemoder Karen tager sig god tid til at vise og forklare, så der bliver studeret moderkage og navlesnor. Og osse alle de forskellige remedier, Karen har med. Begge unger får tilbudt at hjælpe far med at klippe navlesnoren, men afslår, da det vist er lige overvældende nok. Frej er meget bekymret for, om far nu kommer til at klippe den nye lillebror i tissemanden.

Efterfølgende får jeg et kort tjek på land og mormor går til bageren efter morgenmad, så alle mand spiser morgenmad sammen, inden Falke bliver målt og vejet, hvilket de store søskende også tager del i med stor glæde.

Det var en fantastisk oplevelse at dele med Silke og Frej. Tænk at kunne gå i seng og næste morgen stå op til en ny lillebror.

Jeg havde ikke inden fødslen helt afklaret, om jeg ville have de store søskende med, men fulgte min mavefornemmelse, da først fødslen var i gang. På det tidspunkt, føltes det rigtigt, at de blot lå ovenpå og sov. Til en af gruppekonsultationerne i løbet af graviditeten, var temaet søskende og graviditet/fødsler. De store søskende var med og jordemoder Karen havde vist børne-venlige fødselsvideoer og bøger. Jeg tror, at det at de var forberedt inden, havde hjulpet mine børn til at have et så roligt forhold til det, at deres lillebror blev født hjemme.

Familien:

Mor, 29 år gammel, sygeplejerske.

Far, 28 år gammel, uddannelsesansvarlig i teleselskab,

Silke, 8 år gammel, skoleelev og født på sygehus,

Frej, 5 år gammel, børnehave-barn,  hjemmefødt

Falke 1 år, vuggestuebarn og hjemmefødt.

Mange hilsner fra Sofie 

Tak til Sofie for den skønne beretning ♥

Måske tænker du over, hvordan det er som barn, at have overværet sin mor føde ? Det fortæller Ditte Wiese om her 

Kærligst Helle

Gæsteskriv

Skøn graviditet med naturlig hudpleje

På intet andet tidspunkt i livet, er vi så motiverede for at ændre vaner og rutiner, som i graviditeten. Det gælder hele livsstilscirklen rundt og rigtig mange af jer, er opmærksomme på at cremer og andre plejeprodukter, kan indeholde både hormonforstyrrende og på anden måde, skadelige stoffer. Stoffer vi ved, kan ophobes i det kvindelige fedtvæv og videregives til barnet. Måske allerede i livmoderen eller senere når den lille ammes.

Jeg får rigtig mange spørgsmål om netop det, både i min jordemoderkonsultation og på bloggen. Jeg har før skrevet om giftfri graviditet og om cremer og olier der er både lækre, delikate og uden ‘baddies’. Og jeg er konstant på udkig, efter det ypperste til en skøn graviditet med naturlig hudpleje.

Det er grunden til, at jeg denne gang har allieret mig med en virkelig ekspert indenfor al det skønne. Nemlig forfatteren og skønhedsbloggeren Charlotte Torpegaard.

Charlotte har sitet I love Beauty og åbnede sidste år, den mest vidunderlige skønhedspavillon i Kongens Have. En lille perle med delikat luksus til hud og hår, på hylderne. Under graviditet og amning anbefaler Charlotte, blandt andet den helt rene engelske serie Balm Balm, som du kan læse mere om herunder.

Indlægget er ikke sponsoreret, men det skal for en god ordens skyld nævnes, at det i sagens natur, indeholder beskrivelse og anbefaling af produkter.

Tænk at det kan være så enkelt at have en sund og smuk hud
Af Charlotte Torpegaard

Denne lille ansigtsserie var min absolutte favorit, da jeg var gravid, og det er stadig min yndlingsserie, hvis du søger helt enkel, økologisk ‘no fuss’ hudpleje, der virker. Samtidig bringer den tankerne hen på din bedstemors hudplejeritualer, hvad der i mine øjne er et ekstra plus.

Hudplejeserien er fra engelske Balm Balm, der er berømt for sine helt rene balms, som kan bruges til alt, lige fra læber og tørre kinder til neglebånd og babynumser. Faktisk har jeg, i de ti år, jeg har kendt til produktet, aldrig stødt på nogle, der ikke kunne lide/tåle/fik glæde af Balm Balms helt enkle filosofi og produkter.

Serien består af en Coconut Cleanser, Witch Hazel Toner (witch hazel, eller troldnød, er et gammelkendt tip til at mindske porer), Little Miracle Rosehip Serum samt en Hibiscus-maske, som du selv blander op med vand, før du lægger den på renset hud.

Renseprodukt og maske kan renses af med de lækreste små musselinsklude. Voila, det er alt.
Og hver gang, jeg bruger det, bliver jeg overrasket over, hvor enkelt det kan være at have en fin, glad og sund hud….også når du er gravid.

Og aldrig har der været så mange gravide og nybagte mødre, som der er lige nu. Tro mig, jeg sidder med direkte udsigt til Kongens Have, hvor de går tur i solskinnet.

En del kommer også herind forbi skønhedspavillonen, det er nemlig smart at barnevognen kan parkeres lige udenfor, så man stadig kan holde øje. Langt de fleste af de produkter, jeg har på hylderne herinde, er velegnede til netop alle med en baby i maven, på armen – eller i tankerne. For det er en god idé at kigge på sine (øko)vaner allerede, når du begynder at tænke i de baner !

Mange skønne hilsner fra Charlotte

Tak til dig Charlotte ♥

Mine egne Balm Balm favoritter er helt klart musselinskludene og seriens Face Balm. Balmen har undertitlen and more, som hentyder til at det nærmest er en multipurpose creme. Lidt i stil med Ardens 8-hour cream, men den her er økologisk og helt uden mineralsk olie. Balmen har en skøn konsistens, der varmes op i håndfladerne. Brug den i ansigtet, til læber, hænder, albuer – eller hvor du vil. Duften af rosengeraniumolie er frisk og dufter på en eller anden måde bare …. rent.

Musselinskluden, som du kan se på nærbilledet herunder, er totalt retrolækker. Hvis du synes den minder om en gammeldags stofble i miniformat, har du helt ret. Musselin er et specielt vævet stykke tyndt stof og de fineste, dyreste stofbleer, er netop vævet på den måde.

Musselinskluden er vævet af tyndt økologisk bomuld. I gamle dage musselinsvævede man silke til sommerkjoler og tyndt uld til vinterkjoler.

Musselinskluden bruges til afrensning af makeup eller som almindelig vaskeklud til ansigtet. Strukturen giver en helt naturlig exfoliering og efterlader huden klar, blød og ren.

Måske kender du Charlottes bog Yummy Mummy? En suveræn skønhedsbibel til gravide og småbørnsmødre. Den kan du læse mere om  her

Charlottes site finder du her

Tidligere indlæg om giftfri graviditet kan du læse her

Kærligst Helle

Jordemoderi

‘Nu er du her’

“Jeg har ventet på dig og nu er du her”

Findes der mon et mere hjertegribende øjeblik, end når du møder dit nyfødte barn for første gang.
Det øjeblik hvor barnet måske stadig er forbundet til din krop gennem navlesnoren, men snart skal leve sit eget liv.
Lige det øjeblik hvor barnet, du har ventet på i mange måneder – og arbejdet for at bringe til verden i timer eller døgn – er her. Øjeblikket hvor tiden står stille på fødestuen og hvor fosteret bliver et barn, der folder lungerne ud og tager livet til sig.

Et transformerende øjeblik hvor to mennesker bliver forældre for første gang – eller igen – og suger den nye kærlighed ind med åbne hjerter. Netop det øjeblik hvor det går op for mor, at hun kunne – hvadenten det blev en vaginal fødsel eller et kejsersnit – og hvor far græder af lettelse og stolthed …

Det øjeblik sitrer fødestuen af kærlighed – og jeg tror aldrig man glemmer det.

Jeg er taknemmelig over, at have fået lov at låne jeres mest gribende billeder, hvor stemningen på fineste vis er fanget ind. Stemningen i det øjeblik, hvor mor og barn for første gang forenes som to selvstændige individer – og dog i tæt symbiose ♥ Der er både billeder fra vaginale fødsler og kejsersnit for som Nanna skrev til mig : “Kejsersnit kan osse være de fineste og nære fødselsoplevelser, hvor slanger, venflons og udstyr forsvinder og man mærker det lille nye menneskebarn helt ind i sjælen”

Billederne taler for sig selv – og går lige i hjertet :

Carina får Leopold i armene. August 2014

Josefine med lille Lukas, januar 2016 . Et billede siger mere end tusind ord …

Nadia og Astrid. Et tårevædet øjeblik. Akut kejsersnit. September 2015

En glad og lettet Lise med sin skønne baby 2016

Christel fødte sødeste lille Oscar ved akut kejsersnit december 2015. Oscar er godt gemt i svøbet .

Christel med helt nyfødte Johan. 2013

Rikke med en lille nyfødt Lucia. Kejsersnit 12. februar 2015

Janet fødte sin lille dreng i vand. Hun havde planlagt lotusfødsel. Link nederst.

Louise møder sin søn Sejr Elias for første gang. August 2015

Lisette med Alfred.  Nyfødt familielykke på operationsstuen, september 2016

Hanna med en lille nyfødt Vigga på maven. Fødsel efter igangsættelse 38+0. Juni 2016

Stille lykke. Sanne fik planlagt kejsersnit maj 2016 – efter 2 akutte kejsersnit i 2005 0g 2007.

Sofie med Falke i armene. Hjemmefødsel december 2015

Trine har haft 3 ‘vågne’ kejsersnit. Jordemoderen lægger barnet mod Trines kind.

Hej mor – en nyfødt Alfred trygt i fars arm. September 2016

Nannas nyfødte pige på sin mors bryst – og fars arme omkring. Nanna beroliger pigen med at synge.

Dorrit med en lille  nyfødt Albert. Kejsersnit uge 35+5. Januar 2015

Carina med en lille nyfødt Leopold

Rikke med lille Lucia

Nogen gange er virkeligheden anderledes

Undertiden er der fødselskomplikationer, der gør at mor og barn ikke forenes umiddelbart. Så går der måske et par timer inden det første møde. Det kan være tilfældet efter et kejsersnit i fuld narkose. Barnet får så den første vigtige hud mod hud kontakt med far. Og når mor er vågnet, forenes familien.

Stine kommer på ‘opvågningen’ efter sit kejsersnit. En time efter får hun Lasse i armene. Juli 2016

Forsinket moderlykke
Undertiden skal kærligheden måske have lidt tid til at indfinde sig. Det er mere normalt end man umiddelbart tror. Manglende moderlykke forekommer både ved ukomplicerede fødselsforløb og ved fødsler, der måske ikke gik helt som man havde forventet. Statistisk set sker det lidt oftere for kvinder med komplicerede forløb.

At man ikke er lykkeombrust med det samme, er helt normalt, men lidt af et tabu. Der er dog ikke andet at gøre end at sige det højt, sætte ord på det  – og tage emnet op med sundhedsplejersken hvis moderfølelsen ikke så småt indfinder sig inden for de første dage til uger.

Tusind tak til Diana, Carina, Josefine, Nadia, Lise, Christel, Christel R, Rikke, Janet, Louise, Lisette, Hanna, Sanne, Sofie, Trine, Dorrit, Nanna, Stine – og Ricki Lake for lån af  de rørende billeder fra jeres allerførste møde med den lille ny …  på den anden side af livmoderen 🙂

Link til Lotusfødsel her

Nogen gange kan selve fødslen være svær at rumme. Sådan havde Tine det – læs hendes historie her

Kh. Helle

Jordemoderi

Yummy  tummy – med og uden strækmærker

Striae gravidarum – osse kaldet strækmærker, er et meget almindeligt og naturligt tegn på, at en kvinde har været gravid. Som regel optræder strækmærkerne i andet trimester og er et resultat af at huden og bindevævet underneden, bliver strukket udover den grænse, som elasticiteten kan holde til. Og når man er gravid er den grænse nedsat. Det skyldes øget tilstedeværelse af det kvindelige kønshormon østrogen.

Huden består af 3 lag. Det yderste lag kaldes epidermis og er det lag vi kan se og føle. Herunder ligger dermis som er det miderste lag og hypodermis som er det dybest liggende lag. Strækmærker opstår i dermis og ses som rødviolette streger henover især mave, men osse bryster og måske hofter. Faktisk er det man kan se, hudlaget under og de blodårer der løber i det.


Med tiden vil strækmærkerne ligesom andre ar, blive mindre tydelige. Blandt andet fordi de ændrer farve og bliver hvide eller let sølvfarvede. Men som en ganske ung far i min konsultation sagde, så er det jo hverken farligt, forkert eller grimt at have strækmærker – men snarere et hæderstegn på mor-værdigheden !
Den lar’ vi lige stå et øjeblik 🙂

På Jordemoderlounges Instagram profil, har jeg spurgt om, hvordan kvinder har det med deres strækmærker. Det er der kommet en vidunderlig tråd ud af – med mange fine betragtninger om morkroppen. For nogle er det naturligt, noget som bare er. Andre har en stolthed over tegnet på at have båret et barn og atter andre er lykkelige over ikke have fået strækmærker eller synes det er træls at de har. Tak til alle jer der har bidraget. Und dig selv at læse kvindernes gode indspark !

Men men men –  uanset hvordan man ser på det, så bliver tilværelsen lettere når man anerkender, at livet og tiden giver os en naturlig patina. Det perfekte findes ikke og intet varer ved ♥

Et spørgsmål jeg ofte får, er hvorfor ikke alle får strækmærker – og om man selv kan gøre noget for at undgå det.

Og ja det er rigtigt, at det langtfra er alle der får strækmærker. Chancen er fiftyfifty, da rundt regnet 50 % vil undgå det. Undersøgelser viser, at der er stor forskel på hvordan huden responderer på den hormonelle påvirkning under graviditet og at der ligeledes er forskel på forskellige hudtypers elasticitet. Altså cellernes evne til at producere elastin og kollagen. Dette kan være genetisk betinget. Måske er det ikke gener fra din mor, du har lige på det her punkt, så selvom hun fik strækmærker er det langtfra sikkert du får. Og omvendt.

Man ved ligeledes fra undersøgelser at BMI og alder kan være medvirkende. Og det er ikke ‘ældre’ gravide der løber med pokalen her – faktisk ses strækmærker hyppigere hos unge gravide.
Det antages osse at kroppens stressniveau kan spille en en rolle, eftersom tilstedeværelsen af binyrebarkhormonet cortisol, der udskilles under længerevarende stress, påvirker huden i negativ retning. Rygning disponerer osse for strækmærker, men det er en bagatel ift. tobaks øvrige indvirkning på din krop og barnets sundhed.

Kan man selv forebygge, f.ex ved at smøre med olie eller creme ?

Nej – og ja.  Dejlig vattet svar, ikke ?

Med nej, mener jeg at der ikke er evidens for at strækmærker kan forebygges. Der er lavet en del undersøgelse med påsmøring af diverse olier og cremer. Herunder sheabutter, kakaosmør, olivenolie, mandelolie og andre lækkerier. Ingen af disse substanser har molekyler der er små nok til at trænge ned i hudens dybe lag. Angiveligt har stærk A-vitaminsyre den evne – men er til gengæld  kendt for at kunne forårsage fosterskader – så ud med det.

Men når jeg siger ja til at du selv kan gøre noget, er det fordi jeg er af den overbevisning, at du til en hvis grad kan styrke hud og bindevæv med din kost og livstil. Jeg siger ikke at du kan undgå hudforandringer, men du kan styrke hudens kollagen og elastin ved at spise sundt, holde et stabilt blodsukker og holde fordøjelsen optimal. Med hvad og hvordan kan du læse ved at gå ind på links herunder.

Faktisk er der også svag evidens for, at cremer med indhold af urten Centella Asiatica, kan have en gunstig indvirkning. Sandsynligvis ikke på opståen af strækmærker, men måske på hvor tydelige de bliver. Dette tilsyneladende fordi  Centella Asiatica, kan hjælpe kollagensyntesen og gøre  de svækkede hudfibre i bristningen  stærkere.  Lige inden strækmærkerne viser sig, kan du have rødme og ubehagelig kløe i huden. Og her hjælper det bestemt at smøre med en god creme eller olie.

Og så skal du tage din navlepiercing ud – så tidligt som muligt. Den bristede hud fra gennemboringen, har en tendens til at danne yderligere bristninger i vævet. Især hvis piercingen bliver siddende i, mens maven vokser.

Men ellers, lev gladeligt med, at det kan ses på din krop at du har næret et barn i din krop i 9 måneder – det er sgu da et hæderstegn 

LINKS

Spis dig spændstig

Barselsmad der nærer kroppen

Giftfri graviditet

Bliv inspireret, Opskrifter

Sund hud

Efter blogindlægget om bonebrothsuppens fortræffeligheder, blandt andet til bevarelse af en sund hud (link nederst) har jeg fået et spørgsmål. Det går i al sin enkelthed på, om der findes vegetabilske kilder til kollagen. Altså “hvis man gerne vil styrke sin huds spændstighed og ikke har lyst til ’knoglesuppe’”! Tak for det spørgsmål  – og for den øhhh charmerende oversættelse af bonebroth 😉

Men nej …. og jow. Kollagen er et protein der findes i hud, bindevæv, sener og  knogler. Både hos os og hos andre pattedyr  – og fugle og fisk for den sags skyld. Når knogler koges som beskrevet i indlægget, omdannes kollagenet til gelatine – og det er det, vi kan optage til gavn for hud, knogler tarm mm.

Så direkte indhold af gelatine får man ikke på en vegetabilsk kost. Til gengæld er der masser af grønne goder, der styrker, opbygger og reproducerer kollagen. Og vi behøver ikke importere dem fra den anden side af jorden – de findes lige her hos os.

Så værs’go –  grøn nordisk kollagenbooster kost  Continue Reading

Opskrifter

Bonebroth er perfekt barselsmad

Bonebroth er noget nær det mest styrkende, du kan indtage efter fødslen – og i hele den periode der kaldes puerperiet. Puerperiet er tiden efter fødslen, hvor kroppen restituerer og  gradvist vender tilbage til den før-gravide tilstand. Bonebroth er perfekt barselmad, fordi det er en blød, nærende fond, som virker helende ind på krop og sjæl. Continue Reading

Gæsteskriv

Søskende med til fødslen?

Kunne du forestille dig at dine børn var med, når du fødte deres lillebror eller lillesøster?
Forfatteren Ditte Wiese var 5 år, da hun med sin far i hånden så sin lillebror komme til verden. Ditte er overbevist om, at det at have set og hørt hvad kvindekroppen kan, hjalp hende da hun selv skulle føde sit første barn. Læs Dittes fine beretning:

Continue Reading

Bliv inspireret

Julepomander

Besynderligt ord – julepomander – men bare læs videre, det handler om julens duft …

Som den eneste højtid lugter julen af noget. Påsken har ingen genkendelig lugt og hvis vi sagde, at her dufter af Pinse, ville det lyde liiidt småsært. Men julens dufte kender vi – julen er duft!

Julen dufter af gran og andesteg, nybagte vaniljekranse og hyacinter – og så dufter den af fremmede himmelstrøgs krydderier – nelliker, kanel og kardemomme. Det er jo ikke så underligt, eftersom det er en mellemøstlig fødsel vi fejrer. Continue Reading