Hjemmefødsel, Jordemoderi

Mynthe kommer til verden

Mia og Martins datter Mynthe, kommer til verden i familiens 2-værelses lejlighed i Vanløse i juni 2013. Mia skrev til mig, at fødslen var den største oplevelse hun havde haft – og at hun altid fik masser af energi når hun tænkte tilbage på den. Helt vidunderligt!  Jeg tror at netop det, er essensen af naturens mening med fødselsarbejdet…at give kvinden styrke og energi til at påtage moderskabet og det store arbejde det er at have et barn…

FØDSELSDAGEN
Martin har fri og vi vågner ved 8 tiden, Martin står op og går ind i stuen, jeg ligger tilbage i sengen, med en underlig følelse i kroppen, og oven på en nat med mange plukkeveer,  tænker jeg at jeg nok føder snart. Jeg rejser mig, og i det samme lyder der et ordenligt smæld, og vandet plasker ned på gulvet. Martin der har hørt smældet fra stuen, spørger hvad pokker det var, og jeg får svaret, at det da vist nok var vandet der gik!

Jeg ringede til fødegangen som aftalt og fortalte at der forhåbentlig snart var en hjemmefødsel. Vi snakkede lidt frem og tilbage og aftalte at jeg skulle ringe når jeg fik veer og de blev regelmæssig. Vi spiser morgenmad, jeg havde ikke rigtig nogen appetit, men jeg fik lidt frugt ned. Vi følte os begge spændte og forventningsfulde, i dag skulle vores datter komme til verden.

Kl.10.30 Pludselig begyndte jeg at få veer, som hurtigt begyndte bide til, de varede 1 minut og der var 5 min imellem fra start. Jeg klarede veerne med den overfladiske vejrtrækning jeg havde lært til fødselsforberedelse, mens jeg stod og vrikkede hofterne i cirkler, forover båret over vores kommode, det var den eneste stilling jeg kunne holde ud.

Kl.12.30 Nu var der 3 min mellem veerne og det var tydeligt at de var tiltagende i styrke, nærmest for hver ve der kom. Jeg synes det var svært at vurdere hvornår det igen var tid at ringe til fødegangen, Martin læste sig frem til at nok var på tide at ringe, så det gjorde jeg.

Jeg fik fat i jordemoder Cecilie, der havde hjemmefødsels vagten, og hun spurgte frem og tilbage til hvordan jeg havde det, og da jeg fik en ve gav hun mig pause til at lave min vejrtrækning. Hun sagde at hun synes jeg skulle have veer lidt længere; Du lyder meget rolig, men hvis du har brug for mig så kommer jeg med det samme, sagde hun, jeg fik svaret at jeg følte mig helt tryg og at jeg ville ringe tilbage. Den næste time blev veerne meget intense og gik fra at vare 1 minut, til 2 minutter og med 2-3 min imellem. Det var helt utroligt voldsomt, og jeg følte nærmest ikke at jeg havde pauser mellem veerne, det gjorde også ondt mellem veerne og jeg stoppede med at tage tid på dem.
Nu bad jeg Martin om at lave ingefærkludene klar!
Det virkede helt utroligt dejligt med de næsten kogende klude nederst på maven, som var primært der jeg mærkede mine veer.
Martin fik travlt med at vride en ny klud til hver ve og løb i pendulfart mellem køkken og soveværelset.

Kl.14 Nu bliver det lidt for meget for mig og jeg har svært ved at holde fokus på vejrtrækningen, jeg befinder mig i det rene smertehelvede, den ene ve afløser den anden, og vi bliver enige om at jeg skal ringe til jordemoder Cecilie, hun spurgte mig ikke om noget, hun sagde bare at hun ville køre med det samme, sammen med jordemoderstuderende Sanne som jeg kendte fra konsultationerne.
At de nu var på vej gav mig lidt ny energi og jeg kunne fortsætte arbejdet.
Jeg nåede at tænke at hvis jeg kun havde åbnet mig lidt, så måtte de køre mig af sted til et kejsersnit med det samme, for jeg kunne bare ikke klare mere nu.

14.20 Det ringer på døren, det er jordemoder Cecilie og kort tid efter jordemoder studerende Sanne, de har sådan en behagelig måde at komme ind ad døren på.
Cecilie beder mig om at lægge mig på sengen så hun kunne undersøge mig, jeg kunne næsten ikke klare tanken om at skulle ligge ned, men jeg fik lagt mig, og lettelsen var stor da hun fortalte at jeg var næsten 7 cm åben og at jeg havde klaret det super flot, jeg fik ros for mit gode vearbejde og det gav mig lige lidt ekstra selvtillid og vilje til også at klare resten.
Hun lyttede til baby i maven, som havde det helt perfekt, og vi blev enige om at det var tid til en klyx.
Jeg fik den liggende på siden og fik besked om at ligge 10 min. Det var fuldstændig uudholdeligt og jeg glemte helt fokus og fik ikke trukket vejret rigtigt.
Hun gik ind i stuen og jeg fik fred til at ligge der.
Jeg klarede ikke mange minutter i den stilling, så skulle jeg bare op og stå!
Jeg gik ud på toilettet, og heldigvis havde det nået at virke fint.

Da jeg kom ud fra badeværelset havde Martin allerede fyldt fødekaret med 34 grader varmt vand og Cecillie spurgte om ikke det var tid at hoppe i.IMG_0011 600

Faktisk kunne jeg slet ikke overskue det, men jeg fik min krop bakset op i vandet.
Det var den største lettelse, Sanne sagde at mit ansigtsudtryk ændrede sig og blev meget mere afslappet.

Kl.16.20 Efter et par veer i det varme lindrene vand, ændrede veerne pludselig karakter og Cecilie bad mig selv mærke efter med fingeren, hvor langt oppe hovedet var, jeg mærkede efter, og det var få centimeter oppe og Cecillie sagde at jeg gerne så småt måtte presse med ved næste presseve.
Det var en enormt voldsom følelse at have presseveer, men også en lettelse. Jeg brugte pustemetoden jeg havde lært, og fik presset rigtig kontrolleret til at starte med.
Det virkede faktisk som det mest naturlige at gøre.
Martin heppede på mig, holdte min hånd og lagde kolde klude i min nakke og på min pande.
Pludselig var der kun sekunder mellem presseveerne og jeg begyndte nærmest at brøle mens jeg pressede.
Cecilie bad mig mærke og jeg kunne mærke det lille hoved på vej ud, det var så motiverende, og i næste presseve fødte jeg vores smukke datter i det lune vand, kl.16.40.

Martin tog imod hende og lagde hende op på min mave, hun skreg i samme sekund hun kom op over overfladen.
Efter at have betragtet det lille mirakel lidt, ville jeg op på sofaen og føde moderkagen, uden jeg havde lagt mærke til det havde de redt godt op i sofaen.
Jeg kom op at ligge med min datter ved brystet og hun begyndte straks at sutte lige så fint.
Martin sad ved min side og vi mærkede hvordan navlesnoren stadig pulserede.
Efter ca. 30 min fik jeg en efterve, og da navlesnoren ikke længerere pulserede fik Martin lov at klippe den, og jeg fødte moderkagen. Vi fik en lille fremvisning af moderkagen og selv Martin synes at den var meget smuk.
Herefter blev jeg undersøgt og desværre var der en del bristninger som skulle syes, hvilket var naturligt efter de kun 20 min. som pressefasen varede.
Jeg blev syet, det sved lidt, men oven på den overvældende oplevelse det var at ligge der med sin nyfødte datter, fyldte det intet.
Nu gik Martin i køkkenet for at lave kaffe og laksemadder til os alle, som vi spiste sammen i stuen, mens Cecilie og Sanne udfyldte deres papirer og vi fik snakket forløbet igennem.

IMG_0029mia 600Efter 2 timer blev Mynthe  undersøgt.

Vi målte og vejede hende, 49cm lang og 3800 gr. Og fuldstændig perfekt.
Så bad Sanne mig om at gå ud og tisse og, hun undersøgte mig og jeg havde minimal blødning.
Endelig gik de to ud af døren omkring kl.19, vi fik et kram og så lukkede vi døren.

Nu var vi bare os 3, vores lille nye familie.Vi lagde os på sofaen alle 3, hvor vi lå og puttede helt tæt, hud mod hud. Martin ringede rundt til den nærmeste familie.

 

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply