Opskrifter

Moringa romkugler

Nogle af jer har efter indlægget ‘Sundhed fra savannen’ spurgt hvordan jeg bruger  det sunde Moringa pulver.

Moringa som tørret pulver og som teblade, lærte jeg at kende, da jeg arbejdede i Afrika. Der kaldes moringatræet for mirakeltræet.  Det er snart 7 år siden jeg var i Afrika og har kun kunnet købe Moringa pulveret på udenlandske hjemmesider. Nu er det netop kommet til DK. Pulveret tilsættes bla. smoothies og højner dermed næringsværdien, men her får du en af mine sødere måder at anvende det sunde pulver på, nemlig i sunde romkugler ♥

Moringa romkugler  – 10 stk. i mundret størrelse

  • 100 g. mandelmel
  • 5 bløde dadler
  • 2 spsk. kokosolie
  • korn fra en halv vaniljestang mast ud i 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. kakao
  • 1 tsk. moringa pulver – eller måske 2
  • ½ tsk. romessens

Alt moses sammen med en gaffel til en homogen masse. Hviler lidt i køleskabet inden du triller dem i kokosmel eller måske knasende cacaonips ….

Opbevares på køl og spises inden for et par dage.

Nyd ….

Hvis du vil vide hvorfor Moringa er så sundt kan du læse indlægget om sundhed fra savannen her

Har du lyst at læse om mit arbejde i Afrika finder du det her

Kh. Helle

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply