Bliv inspireret

Melatonin

Forleden læste jeg en videnskabelig artikel, der handlede om døgnrytmeforstyrrelser.
Der stod blandt andet, at nyopererede mennesker som oftest led af  kraftigt jetlag fordi kroppens melatonin balance blev forstyrret under indgreb og narkose.  Jetlag er som bekendt en døgnrytmeforstyrrelse ved rejser over flere tidszoner og melatonin er et hormon, der er uhyre vigtigt netop for kroppens indre ur. Mange mennesker har af forskellige årsager melatoninforstyrrelser. Det er en kedelig ubalance at have, fordi det forårsager søvnproblemer og depressionsagtige tilstande og på længere sigt er både sundhedsskadende, fedende og livskvalitetsberøvende. Uha…

Det er selvfølgelig spændende for mig, der lige har været igennem en større operation – men ligeså vigtigt og relevant at vide, tænker jeg det er, for alle med søvnproblemer, humørdyk og natarbejde. Og så i sagens natur for kvinder efter et kejsersnit. Om kejsersnittet har været i fuld narkose eller i spinalbedøvelse gør ingen forskel – forskning viser at  indgrebet i sig selv virker forstyrrende.

Melatonin dannes i lyset om dagen og frigives i mørket om natten. En god melatoninbalance er afhængig af, at du er ude i dagslyset i løbet af dagtimerne – og befinder dig i et helt mørkt rum om natten. Men din kost har ligeledes en betydning. Melatonin dannes nemlig under indflydelse af aminosyren tryptofan – og tryptofan skal tilføres med kosten.

Frugt og grønt er gode kilder til tryptofan….
tryptofan - frugt- grønt - jordemoderlounge

Tryptofan er således noget du får i din mad. I kroppen vil det omdannes til et andet stof , kaldet serotonin. Serotonin er et budbringerstof – en såkaldt neurotransmitter, der sørger for at nervebanernes signaler fungerer indbyrdes. Disse mere specifikke sammenhænge behøver du ikke at sætte dig ind i, men nyttig viden er det, at serotonin i sin virkning har ligheder med visse former for antidepressive lægemidler og derfor også kaldes for naturens egen lykke pille.

Et højt indhold af serotonin i hjernen, giver således godt humør, virker  beroligende, afstressende, smertestillende og så nedsætter det faktisk appetitten. Og så er det altså med til at danne den melatonin der skal sikre dig en sund søvn.
Den rigtige kost kan altså give godt humør og bedre søvn.

Æg, fisk og kylling er gode kilder til tryptofan…tryptofan 1 - jordemoderlounge

Du skal helst have tryptofan fra både proteinkilder og kulhydrater. B-vitamin er også vigtigt i denne sammenhæng – men heldigvis er naturen så snedig at mange af de tryptofanholdige fødevarer også indeholder rigelige mængder B- vitaminer. Den mest almindelige form for vitaminmangel i verden er imidlertid mangel på B9 – altså folinsyre. Folinsyre spiller en stor rolle for dannelsen af hjernens signalstoffer og har dermed afgørende betydning for vores humør. Vælger du at tage tilskud skal du spise hele komplekset da B-vitaminer er indbyrdes afhængige af hinanden.
Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud af folinsyre i den tidlige graviditet, for at sikre udviklingen af fosterets neuralrør.

Fuldkorn,nødder, frø, te og chokolade er gode kilder til tryptofan…
nødder og frø - tryptofa - jordemoderlounge

Det er ligeledes forstyrrelser i melatoninproduktionen, der gør at man dagen efter en nattevagt osse kan befinde sig i en nærmest jetlagagtig tilstand – med cravings af alt muligt som absolut ikke befordrer oprettelse af ligevægt igen – jeg nævner i flæng chips, slik, rødvin….

Et yndet citat hos skribenter der bekæftiger sig med naturlig kost stammer fra lægekunstens fader Hippokrates. Hippokrates opfordrede til, at lade maden helbrede os : ”let food be thy medicine and medicine be thy food”.

Og nu kan jeg jo så stille mig op på ølkassen og råbe det samme : du kan spise dig til glæde og bedre nattesøvn, hører du!!

Hvis du lider under decideret depression skal du selvfølgelig søge læge!

De kærligste hilsner Helle

Previous Post Next Post

4 Comments

  • Reply Madame september 21, 2014 at 6:52 pm

    Det var spændende at læse – tak fordi du øser af din viden. Jeg har i en menneskealder haft problemer dagen efter en nattevagt.

    • Reply Helle Broch Nielsen september 21, 2014 at 6:59 pm

      Selvtak Madame 🙂 Synes osse selv nattevagter er hård kost…

  • Reply Christian september 23, 2014 at 8:09 am

    Ja, jeg hører dig Helle.
    Godt skrevet 🙂

    • Reply Helle Broch Nielsen september 26, 2014 at 12:01 pm

      Tusind tak Christian .-) Hvor er det skønt at du ’smider’ en kommentar, det glæder mig 🙂

    Leave a Reply