Jordemoderi

Jordemoder i Afrika

Der er varmt og fugtigt i taxaen, der pløjer sig gennem vandmasserne. Vandet  står i små springvand op gennem hullerne i bilens rustne bund og flere gange kører vi fast i mudderet. Det er regntid i Vestafrika og jeg er på vej til en lille fødeklinik  hvor jeg skal arbejde for sommeren.  Året er 2009.

jordemoder i Afrika 1

Den afrikanske jordemoder der tager imod mig, viser rundt. Der er 3 fødestuer med plads til 2 fødende på hver. ‘Du kan lægge din taske der’, siger hun og peger på håndvasken.  Det giver god mening, at bruge vasken til garderobeskab for der er ikke indlagt vand. Al håndvask foregår med vand, der hver dag hentes ved  brønden og hældes i  store tønder.

jordemoder i afrika 3

I dag skal jeg tage mig af en kvinde, der er kommet ind om morgenen. Hun er vandret fra sin landsby med veer i nat og er nu endelig nået frem.
Alt er tilsyneladende normalt og hvorfor hun kommer her til centeret og ikke føder hjemme, finder jeg ikke ud af. Med sig bringer hun et rent klæde til sig selv, et til at svøbe barnet i efter fødslen og et stykke sæbe.

jordemoder i Afrika 4

Ved middagstid føder hun stille og roligt en lille fin dreng. Min første afrikanske baby!
Det er skik og brug, at mor nu skal have ro i et par timer og drengen svøbes derfor med tildækket ansigt og lægges i en lille seng. Han ligger ganske stille derinde i mørket og varmen og ved måske slet ikke han er blevet født.

jordemoder i Afrika 2

Et par timer efter fødslen svøber kvinden sit barn i det medbragte stof og binder ham til brystet. Hun får 2 sorte poser stukket i hånden. I den ene pose ligger det snavsede klæde hun har født på og i den anden er moderkagen – og så er hun klar til at vandre hjem igen. Når hun kommer tilbage til sin landsby, vil hun tørre et lille stykke af navlesnoren og lægge det i en lille skindpose. Posen binder hun om maven på sit nyfødte barn – til beskyttelse mod hekse og heksekraft.

jordemoder i Afrika 7

Heldigvis er papirarbejdet hurtigt overstået, for nu kalder kvinden fra stuen ved siden af.
Toubab, toubab kalder hun. Toubab betyder noget i retning af hvid i hovedet  og er en vestafrikansk slangagtig beskrivelse for europæere. Da jeg træder ind bag forhænget, er barnets hoved allerede født og kvinden har rakt ned for at løfte sit barn ud. Hun rækker hurtigt den lille dreng til mig og mens jeg er ved at klippe navlesnoren, kan jeg høre hun presser igen. Jeg tænker, at det nok er moderkagen der løsnes men foran mig på lejet lander endnu et barn, en lillebitte pige helt svøbt i fosterhinderne. Jeg spørger den gambianske jordemoder,om man var klar over at kvinden ventede tvillinger. Hun trækker på skuldrene og spørger moderen, som ler og siger, at det vidste hun godt, for det har hendes tante sagt.

jordemoder i Afrika 8

Efter fødslen tilbydes mor og barn forskellige vaccinationer. Hvad der vaccineres imod afhænger af hvilke vacciner der er til rådighed – nogen gange er det vitaminer der indgives.

jordemoder i Afrika 15

Kvinderne kommer fra beboelseskvarterne rundt om sundhedscenteret – eller ude fra de omkringliggende landsbyer. Gambia er et af Afrikas fattigste lande – og et af dem med lavest kriminalitetsrate.

Næste dag starter dramatisk. Om morgenen da jeg møder ind sidder der en ung kvinde  på gulvet, lænet opad væggen. Jordemoderen har travlt med at tørre op omkring hende. Kvinden bløder kraftigt og er derfor bragt ind af nogle slægtninge tidligt om morgenen. ‘Moderkagen ligger foran åbningen’, siger jordemoderen – og der er ikke hjertelyd længere. Ambulancen er tilkaldt så hun kan komme ind på hospitalet i hovedstaden, men man skal lige finde nogen der kan køre den. Kvinden er livløs da ambulancen når frem.

Jordemødrene er dygtige og gør hvad de kan, men at kvinder forbløder under fødsel er hverdag i Afrika.
I dag er ellers en festdag, for en tidligere ansat skal giftes og nu da jeg er på centeret, har begge jordemødre tænkt sig, at tage med til brylluppet. De næste timer pynter de sig og tager parykker på og så overlades de fødende til mig og en cubansk læge. Lægen arbejder på en lille afdeling for syge gravide, mødre og børn i forlængelse af  fødeafsnittet.

jordemoder i Afrika 6

Jordemødrene gør sig klar til at gå til bryllup. Jeg gad godt opleve et gambiansk bryllup men skal passe biksen…

Den sidste uge jeg er i Gambia, får jeg lov at tilbringe på hospitalet inde i hovedstaden Banjul. Det første jeg gør, er at kigge i deres protokol. Jeg leder efter navnet på en unge pige, jeg sendte med ambulance herind forleden. Hun havde voldsomme veer og et barn der lå på tværs. Jeg kan se hun har fået kejsersnit og at både hun og barnet overlevede.

Ellers er den første opgave på hospitalet, at genne en ged der er smuttet ind på afdelingen, ud igen. Dernæst skal jeg sætte et vestimulerende drop på en ung pige, der er kommet ind med veer gennem et par døgn. Hun er ledsaget af en noget skrap ældre kvinde, der uophørligt skælder hende ud for at være dårlig til at føde. I papirerne kan jeg se, at de begge er gift med den samme mand.

jordemoder i Afrika 12

Den vestimulerende medicin jeg finder i skabet kommer fra et hospital i Norge og datoen for holdbarhed er overskredet med et år. Der er ingen dråbetæller, så jeg står og tæller dråberne indtil jeg er sikker på det løber nogenlunde korrekt. Pigen er absolut ingen dårlig føder – under veerne slår hun sin ene hånd rytmisk ned i lejet og presser så pludseligt en lille fin pige ud. Nogle timer senere bliver hun igen hentet af sin medhustru, der ikke er helt færdig med at skælde ud, men dog svøber babyen nænsomt og tager pigen under armen da de forlader hospitalet.

På vej hjem fra hospitalet følges jeg med to afrikanske jordemoderstuderende i en totalt proppet gammel bus. De studerende er ivrige efter at fortælle om deres uddannelse og ivrige efter at høre om min. Trods fødslers principielle lighed, er vilkårene som jordemoder i Afrika så anderledes, at det er svært at sammenligne vores erfaringer. Næste dag tager jeg ind til byen til en boghandler og køber en lærebog til pigerne, om at være lavpraktisk jordemoder i et land uden teknologiske hjælpemidler. Hold op hvor har jeg tit fortrudt at jeg ikke osse købte den bog til mig selv !

jordemoder i Afrika 5

Jordemoderstuderende lærer at tage blodtryk…

Min mand Henrik er lærer – så vi besøgte osse en gambiansk folkeskole. Her er der fritkvarter…
jordemoder i Afrika 14Vil du læse om mere rejseri, kan du se blogindlægget om Afghanistan. Jeg var i Kabul – ikke som jordemoder men som turist….den eneste i hele landet 😉 Du finder indlægget her

Previous Post Next Post

10 Comments

  • Reply Inge juli 16, 2014 at 5:35 pm

    Beundrer dit mod og din nysgerrighed på at være jordemoder under den afrikanske sol.

    Sikken en oplevelse – på godt og ondt. Det må ha’ været svært en gang imellem…..

  • Reply Helle Broch Nielsen juli 16, 2014 at 6:54 pm

    Tak Inge. Ja en kæmpeoplevelse – og bestemt osse både hjertegribende og rystende. Men ved du hvad…da jeg skrev indlægget fik jeg faktisk lyst til igen at tage ud i verden 🙂 kh. Helle

  • Reply Susy Grundahl juli 21, 2014 at 8:40 pm

    Tak for en varm og rørende artikel om – dit Afrika.
    Man får helt lyst til at betale for en jordemoderuddannelse til de afrikanske kvinder. Hvordan gjorde du det, Helle?
    Glæder mig til at læse mere om dig og din jordemodergerning, fra hele verden 😉

    Vi ses på stranden – klem fra Susy

    • Reply Helle Broch Nielsen juli 27, 2014 at 5:28 pm

      Tak Susy :-)Angående sponsorat vil jeg lige undersøge det. Glæder mig til en snarlig sommerdate med kaffe på stranden….eller kølig hvidvin 😉

  • Reply Ida Krog august 23, 2014 at 5:31 pm

    Hej Helle
    jeg faldt over din oplevelse da jeg ledte efter bøger om fødsler i Africa. Jeg planlægger at tage afsted som frivillig til Kenya for at få erfaring med obstetrik. Det er med Projects Abroad. Jeg søger ind på jordemoder studiet til marts.
    Kender du mon nogle titler på bøger der ville være gode at læse som forberedelse til min rejse.

    hilsen Ida

    • Reply Helle Broch Nielsen august 24, 2014 at 10:42 am

      Hej Ida…sjovt at høre fra dig. Det jeg gjorde var at læse en del om landets kultur og historie så jeg var forberedt på kvindernes baggrund. Det kan varmt anbefales.Jeg fandt aldrig rigtig noget om fødekultur….så det skal nok opleves :-).Spændende for dig at skulle observere de kenyanske jordemødres teknikker – hold øjne og ører åbne og sug til dig – og pas på dig selv.Det er fint du har en organisation i ryggen….man kan nemt komme ud i nogle kompetenceoverskridende situationer. Held og lykke med optagelse på verdens bedste uddannelse – hvor søger du ind? Kh. Helle

  • Reply Ida Krog august 24, 2014 at 1:20 pm

    Tusind tak for råd… jeg sidder allerede nu og læser og drømmer mig der ned. Jeg er bevidst om at det er helt andre forhold og derfor også glad for at have en organisation med erfaring i ryggen.
    Jeg søger ind i københavn. Jeg ville ellers gerne have søgt ind i både Esbjerg og Aalborg men fordi jeg har 3 drenge i skole alderen og har købt hus i Ålsgårde med min mand, kan jeg desværre ikke bare rykke rødderne op 😉
    Jeg er social og sundhedsassistent og har lige taget kemi på sommer kursus. De sidste 5 år har jeg knoklet målrettet for at kunne søge ind på jordemoder studiet og jeg glæder mig som et lille barn.
    kh. Ida

    • Reply Helle Broch Nielsen august 24, 2014 at 1:37 pm

      Aj hvor skønt at du så målrettet går efter at blive jordemoder…det kender jeg jo fra mig selv, som osse havde en anden uddannelse og familie – og sled i det med kemien 😉 Fordelen ved København er nok osse at din kliniske periode kommer til at ligge i det område. Jeg læste i Esbjerg og måtte til Slagelse og Odense for at få klinikken. Kunne være spændende at høre hvordan det går dig i Afrika…og videre frem, hvis muligt 🙂 Kh. Helle

  • Reply Ida Krog august 27, 2014 at 8:13 pm

    Det ville også være utrolig dejligt at dele mine oplevelser med én af lige sind og interesse. På genhør ude i nær fremtid.
    kh. Ida

  • Leave a Reply