Jordemoderi

Hjemmefødsel

Ved du at vi i Danmark har en lov, der sikrer alle kvinder ret til gratis, at få en jordemoder ud til hjemmefødsel ?  Ved du også at nye studier viser, at hvis du er sund og rask – og din hjemmefødsel er planlagt, så er det lige så sikkert, at føde hjemme som at føde på sygehuset!

hjemmefødselstaskeDebatten om, hvor vi skal føde vores børn, bliver ofte til sværdslag mellem rationalitet og følelser. I begge valg er hovedargumentet imidlertid TRYGHED. Hospitalets mulighed for indgriben, kontrol og teknologi ses af nogle (de fleste) som en tryghed. For andre er en hjemmefødsel i kendte rammer, ro og med en naturlig fremadskriden det mest tryghedsgivende .

Lad det være slået fast med det samme – hvad enten man som jordemoder er ansat på en fødegang – eller varetager fødsler i hjemmet – så har vi samme mål. En sund stærk mor og et raskt, levedygtigt barn. Alle jordemødre forsøger også at skabe en situation, som I som forældre kan se tilbage på med fornemmelsen af, at være blevet set og hørt i processen – uanset hvordan forløbet har udviklet sig.

Jeg arbejder på en fødegang – men har været så heldig undertiden at have deltaget i hjemmefødsler. Det er en helt speciel oplevelse – der driver af oxytocin.  Af hvaffor noget… spørger du måske? Af oxytocin  – et særligt kærlighedshormon der dannes når vi føler os veltilpasse og afslappede – og som i særdeleshed dannes  i rå mængder hos en uforstyrret fødende, ammende eller elskende kvinde. Det kræver et blogindlæg for sig selv – og det kommer!  😉 Ca. 1% af alle fødsler i DK foregår som planlagt hjemmefødsel.

I de næste blogindlæg kan du læse om kvinder der har født hjemme. Fem  kvinder har skrevet hver sin fødselsberetning  – og vil dele både oplevelser og vidunderlige billeder med os.  Når du læser så bemærk, om ikke oxytocin-niveauet i dit blod stiger? Det mærkes ganske enkelt som ro og stille glæde….

Glæd dig til en række fine beretninger om børn, der kommer til verden i de samme omgivelser som de er skabt!

Her får du Jannies beretning – og skønt, skønt billede 🙂

Jeg havde termin 23. juli 13.
Om mandagen d. 22. kom min jordemoder Mie ud om eftermiddagen og vi snakkede og jeg blev undersøgt indvendigt, jeg var lidt moden og hun lavede en let hindeløsning, og sagde vi ses torsdag. Om aftenen havde jeg modningsveer, og gik derfor tidligt i seng, for at være klar til en fødsel i løbet af natten. Jeg vågnede næste morgen dejligt udhvilet, og der var intet sket. Lidt frustrerende, men vi blev enige om at nyde dagen og vente på lillesøster ville komme.

Kl. 19.20 får jeg første ve, og den bider godt til, der går ca 3-4 min så kom den næste, men den gjorde ikke lige så ondt, så vi ser tiden lidt an og får puttet de to store. Kl. 20 gør veerne så ondt at jeg ringer efter Mie samt min mor som også skal være her. Jeg beslutter at et bad er en rigtig god idé, hvilket jeg ikke skulle have gjort, LANGE veerne kommer som perler på en snor, og jeg kan slet ikke overskue at komme ud af badet igen! Men ud kommer jeg og tørre mig let og lægger mig ellers på sengen hvor Mie finder mig.

Klokken er nu 20.30, og jeg er slet ikke i tvivl om at dette også er en turbo fødsel, som storesøster som blev født på 7 kvarter. Kl. 20.55 prikker Mie hul på vandet, men da den lille står skævt og så langt nede sker der intet. Veerne sidder i lænden og i øverste del af maven, og jeg får aldrig rigtige presseveer, da hun står forkert. Mie rykker lidt rundt på mig i håb om at den lille vil komme til at ligge rigtigt og kan blive født. Kl. 21.50 ligger jeg på siden og vil meget gerne presse, og Mie får nu rettet den lille helt på plads. 

 KL. 22.08    fødes vores lillesøster, hun vejer 3600 og er 56 lang.

Under hele fødslen er Valdemar på 7 år med, og da Mie siger at nu kommer lillesøster, sætter han sig ned i mellem mine ben og ser hun bliver født, det er også ham der klipper navlesnoren, han var SÅ stolt. Storesøster Alma opholdt sig i vores soveværelse.

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply