Jordemoderi

Fødestillinger

Forestil dig at du fødte dit barn helt alene – uden andre end din egen kompetente krop til at guide dig. Hvilken stilling mon du så ville indtage, når presseveerne begyndte og du kunne mærke barnet glide ned ?

Tænk lige over det, inden du læser det næste …

Da jeg arbejdede i Afrika skete det undertiden, at kvinder der var vandret fra deres landsby for at føde på vores lille fødeklinik, fik presseveer når de endelig fik klinikken i sigte.
En dag skete det, at en ung pige ikke nåede indenfor, men fødte på gårdspladsen. Lagde hun sig ned på ryggen ? Nej, det gjorde hun ikke, hun knælede ned og indtog den stilling, jeg forestiller mig ville være naturlig – nemlig halvtknælende, dvs. siddende på hug med det ene knæ støttet på jorden. I den stilling rakte hun ned og trak sit barn ud og op til sig. For du ved jo nok at kvinders arme har lige præcis den længde de nu har, for at vi kan nå ned og løfte vores nyfødte op til os 😉

At det ikke er lige meget, hvilke stillinger vi indtager gennem fødselsforløbet, skyldes det kvindelige bækkens form og den kendsgerning, at mennesket som et af de eneste pattedyr har rejst sig op og går på 2 ben. Evolutionen har formet bækkenet så det bedst understøtter vores  oprejste gang,  men det har så den konsekvens, at menneskebarnet under fødslen skal skrue sig ned igennem sin mors bækken og rotere 90 grader for, at kunne passere bækkenets diametre. Pattedyr der går på alle fire, har en næsten helt lige, rørformet fødselsvej – og får iøvrigt afkom med mindre hjerne og dermed et mindre hovedomfang der skal passere, end homo sapiens kloge unger….

Stillinger og bevægelse, kan henholdsvis understøtte eller besværliggøre barnets rotation. Instinktivt ved kvindekroppen, at man ikke lægger sig ned på ryggen og føder, men lader tyngdekraften og en stilling der åbner bækkenet, hjælpe sig.  Men instinkterne kan nemt undertrykkes når man føder på et sygehus og der midt i rummet står en seng og indbyder til, at du hopper (eller møjsommeligt kravler) op i den!

Det kan der så også være ræson i, hvis du venter med at lægge dig til sidste fase, hvor du skal presse barnets ud – og du vel at mærke lægger dig på siden eller indtager en halvsiddende stilling, for så har jordemoderen et godt overblik over dit perinæum (mellemkød) og kan bruge et særligt håndgreb, der skåner dig for bristninger, når barnets hoved og skuldre hjælpes ud.

Det samme overblik har jordemoderen hvis du føder på alle fire, evt. støttende op ad lejets hovedgærde. Så står jordemoderen bag dig eller ved siden, tager imod dit barn og rækker den lille op til dig mellem dine ben.

I princippet er der ingen stillinger, der er forkerte bare du føler sig nogenlunde komfortabel (og det er fanemer svært i den situation 😉 ) Dog er der fra lægefaglig side anbefaling om at 1. gangsfødende ikke står op og føder, da det angiveligt kan give risiko for større bristninger. Men hvis du gerne vil stå op kan du med fordel selv lægge en flad hånd på barnets hoved når det glider gennem åbningen og puuuuste barnet ud, i stedet for at presse af al magt.

I det hele taget er der – uanset hvilken stilling du indtager – minimal risiko for at få større læsioner hvis du puster barnet ud. Hvordan du skal gøre det, skal jordemoderen nok fortælle dig.

På billedet herunder finder du lidt inspiration til forskellige stillinger. Nogle er bedst under udvidelsesfasen, andre når du skal føde barnet. Tegningerne er fra http://mygreenandnaturalpregnancy.blogspot.dk/ med min oversættelse …

 

fødestillinger3

Knæ-albuelejet er rigtig fint hvis du har stærke veer eller tidlig pressetrang, da der bliver mindre pres på det nerveplexus, der udløser pressetrangen. Den store medicinerbold er fin at bruge til roterende bevægelse af bækkenet i udvidelsesfasen.

En af tegningerne viser kvinden siddende på skødet af sin partner mens hun presser – det ser sådan her ud i virkeligheden – men trods sloganet på min T-shirt på øverste billede vil jordemoderen sandsynligvis studse lidt over den arbejdsstilling 😉 Foto er taget af fødselsfotografen Natalia Roco.

fødestillinger2

Det er altid godt at være forberedt – og derfor vil jeg gerne kippe med flaget for en spritny App om føde-og hvilestillinger – ‘Fødestillinger – et aktivt valg’. App’en er udviklet af teamet bag den professionelle danske virksomhed GynZone. Læs mere om GynZones forskningsbaserede arbejde og app’en  her

Har du lyst til at bidrage med dine egne oplevelser med fødestillinger, er kommentarer og indlæg mere end meget velkomne ♥

Ps: Billedet helt øverst af mig, har min veninde Susy  taget i sin have…

Kh. Helle

Previous Post Next Post

3 Comments

  • Reply Ditte Wiese februar 12, 2016 at 9:23 am

    Det er rart at høre en jordemoder sige det, og ikke kun “kloge koner”. For jeg oplevede med begge mine fødsler, at jordemødrene allerhelst så mig liggende på ryggen.
    Med nummer 1 stod barnet skævt og ville ikke komme helt ned og jeg fik presseveer inden jeg helt udvidet. Da fik jeg lov at ligge på knæ op ad en sækkepude og pruste. Men hver gang der skulle tjekkes op på baby, så var det ned på ryggen. Og i det hele taget var jeg kun i/på sengen.
    Med nummer to var jeg lidt mere stædig selv. Jeg bad om at få en siddebold, og mellem veerne sad jeg på den og roterede i bækkenet, hvis jeg ikke lige storkede op og ned af gangen. Havde mægtig uro i kroppen og syntes bevægelse var det rareste.
    Men jeg er åbenbart ret dum til at få mine unger ned i bækkenet, for som med den første, så skød 2’eren opad ved hver ve. Og derfor ville de gerne køre strimmel hver halve time. Og det var altså liggende på ryggen! Ikke siddende på bolden eller stående eller…
    Til sidst ville de have lidt mere fart på veerne, så baby kunne komme ned, så jeg fik lagt vedrop. Liggende. På ryggen. Jeg kunne fanme ikke engang trække vejret (undskyld banderiet). Jeg ville meget hellere have været stående/siddende på hug.
    Men heldigvis gik det så stærkt og da jeg så fik lov at presse, så tog det kun to presseveer at få ham ud.
    Men jo med jordemoder og Mand stående og skubbe mine ben opad. Det kunne de jo have været helt naturligt hvis jeg sad på hug.
    Nu skal jeg ikke have flere børn, men hvis… så skulle jeg så meget sidde på hug og føde. Og så må jordemoder og Mand og SOSUassistent og alle de andre (som åbenbart skal være der) få en t-shirt som din 😉

    • Reply Helle Broch Nielsen februar 12, 2016 at 10:15 am

      Herlige Ditte – sikke en beretning. Skulle du føde igen var du helt sikkert kandidat til en hjemmefødsel 🙂
      Vedrop og ctg. er – indrømmet – noget lettere at styre med kvinden liggende på lejet – det er altid lidt træls når man må ha’ det i brug.
      Men ellers skal kvinderne – som du – indtage de positioner der virker for dem. Det handler osse om at tage ansvar for egen fødsel og som du skriver er det lettere når man har prøvet det før 😉 Knus og god weekend til dig og resten af ‘piberygerne’ <3

  • Reply Ditte Wiese februar 13, 2016 at 8:27 am

    Det har jeg også drømt om, men fordi de unger ikke ville ned i bækkenet nogen af gangene og det krævede drophjælp (og den mindste kom så hurtigt igennem at lungerne ikke foldede ud og de endte med at stjæle ham til neonatal og c-pap og sådan) så vil jeg ikke turde være hjemme.
    I mit næste liv måske 😀
    Har sendt de mindste piberygere på lejr, så det er kun Mand og jeg denne weekend 😉
    Også dejlig weekend til dig ❤

  • Leave a Reply