Browsing Category

Bliv inspireret

Bliv inspireret, Gæsteskriv

Fertilitets-fysioterapi

Noget af det allerfedeste ved bloggen, er at jeg kommer i kontakt med så mange vidende mennesker. Kort sagt jeg blir’ klogere ! F.ex vidste jeg ikke at en særlig form for fysioterapi kan øge chancerne for graviditet, gjorde du ? På fødegangen møder jeg flere og flere par, hvis vej til ønskebarnet er gået gennem en lang og opslidende fertilitetsbehandling – så hvis bloggen kan være med til at udbrede kendskabet til metoder der kan lette turen, er det dejligt.

Line er fysioterapuet med speciale i fertilitet. Læs hvad hun skriver om det her :

Fertilitetsfysioterapi
af fysioterapeut Line M. Abildgaard

Jordmoderloungen spurgte mig venligt, om jeg ville skrive et blogindlæg om fænomenet fertilitetsfysioterapi. Hvad går det ud på? Hvordan fungerer det? Og bliver de, der behandles med det, gravide? Svaret på sidste spørgsmål er et stort ja!

I oktober sidste år (2016) behandlede jeg en patient for piskesmældssymptomer. Øjeblikket vil for altid stå klart for mig, da hun kiggede op og spurgte, om jeg havde hørt om fertilitetsfysioterapi. Jeg svarede nej og tænkte for mig selv, at man da ikke kan øge kvinders chance for graviditet ved hjælp af fysioterapi. Min patient havde undersøgt det og vidste, at der ligger en klinik i København, der udelukkende behandler kvinder, der ønsker at blive gravide. For patienten, der var interesseret i den form for behandling, var der lidt for langt til København fra Esbjerg, samtidigt med at behandlingerne skulle passe med hendes ægløsning.

Hvad gør man ikke for sine patienter… 😉

Jeg undersøgte en smule, min interesse blev vakt, og 14 dage efter stod jeg i Chicago, USA.
Jeg deltog i et kursus hos Jennifer Mercier, jordmoder og selv endometriose-patient samt mor til to. Hun har udviklet en metode, hvor man følger en protokol, der sikrer berøring med 23 forskellige punkter i kroppen. Alle punkterne er vigtige, men det helt særlige ved Mercier Theraphy er, at man manipulerer livmoderen. Fysioterapeuten er trænet til at mærke, hvordan livmoderen står, om den er foroverbøjet (anteverted), bagoverbøjet (retroverted), eller om den slår et knæk bagud (retroflexed) eller et knæk forud (anteflexed).

Mercier Therapy handler om at løsne muskler, sener, at sætte livmoderen rigtigt, vække nervevævet igen og øge blodgennemstrømningen. Behandlingen har en varighed på 60 minutter. Protokollen siger fire dages intensiv behandling, og det betyder behandling fire dage i streg med sessioner af 60-90 minutters varighed.

Det kan også være en gang om ugen i seks uger, altså seks behandlinger á 60 minutters varighed. Behandlingen koster 6.000 kroner hos mig. Jennifer Mercier tager 16.000 kroner for det samme.

Det vigtige spørgsmål er, om det virker?

Min piskesmældsramte patient var selvfølgelig den første, der modtog behandlingen, efter hjemkomsten fra USA. Hendes og hendes partner havde prøvet tre år på at blive gravide og haft to mislykkede forsøg med den traditionelle fertilitetsbehandling. Hun fik fire behandlinger af Mecier Therapy, inden hun fik IVF (reagensbehandling). Da hun endelig kunne fortælle, at hun var blevet gravid, skreg og græd vi sammen på klinikken

Jeg har grædt, hver eneste gang jeg har fået en sms, mail eller et billede med beskeden ”jeg er gravid”. Det betyder simpelthen så meget for mig, og det er virkelig fantastisk at arbejde med disse kvinder og mænd. Hver historie sætter sig fast, særligt fordi de ofte har været så meget igennem. Mit langsigtede ønske er, at der bliver arbejdet manuelt med kvindens graviditets først, inden de udsættes for hormonbehandling og overstimulering.

Siden oktober har jeg behandlet flere patienter. En patient havde overaktiv blære (OAB), og hun skulle tisse op til ti gange hver nat. Hendes livmoder lå og pressede på blæren, men hun blev naturligt gravid lige efter min behandling. En anden havde fået kejsersnit ved første barn, og arvæv fra fødslen gjorde det pludseligt svært at blive gravid igen. Hun blev naturligt gravid to måneder efter behandlingen.

Derudover har jeg behandlet flere, der ved siden af er i fertilitetsbehandling enten med IVF (reagensglasbehandling) eller ved IUI (insemination) – også dem har jeg god erfaring med at behandle enten før eller efter æg-udtagning, inseminering og reagensbehandling. Både for at fjerne væske, så ægget bedre kan sætte sig fast og for at øge blodcirkulationen i området. Men vigtigst er det, at livmoderen står rigtigt, så chancerne for graviditet bliver væsentligt større.

Jeg arbejder med en succesrate på 75 procent, hvilket er rigtigt højt i fertilitetsverden.

Følg gerne med på fysline.dk og på Linefys på Instagram for flere oplysninger. Jeg  holder workshops om fertilitet og øvelser på hold. Kommende workshop er lørdag d. 11. november 2017, kl. 10-12. Yderligere information kan du få ved at skrive til fysline@hotmail.com

Spændende 🙂 Tak til dig, Line  

Bliv inspireret, Opskrifter

Vinter på Mallorca – og mandelkage

Måske lidt pudsigt, at skrive om vinter, når det nu endelig er blevet april og forår herhjemme.
Men i vinterferien var Henrik og jeg på Mallorca og der kommer foråret om vinteren.
Vi tog afsted for at opleve Mallorca-sne. Mallorca-sne er så hverken koldt eller vådt, men et malende udtryk for øens mange mandeltræer i sart blomst.

Og det var lige det vi gerne ville, se mandeltræerne blomstre – og spise mandelkage. Mandelkage får du opskriften på nederst. Og hvis det passer, at vejen til andres hjerter går gennem maven, så lover jeg dig at du har gode odds, når du serverer den overdådige kage.

‘En vinter på Mallorca’ er jo egentlig titlen på en bog. En gammel bog, skrevet af den franske bohème Georges Sand, der navnet til trods, var en kvinde. I det parisiske natteliv i 1854 forelsker hun sig i en bleg ung fyr, komponisten Chopin. De får den gode ide, at forlade Paris vinterkulde og sølede gader og tilbringe vinteren i solen på Mallorca. Først på en romantisk finca, siden i et kloster i bjergene. Det blev ikke nogen succes, for Chopins bleghed, skyldes at han var skidesyg af tuberkulose.

Endvidere silede regnen ned den vinter og lokalbefolkningen brød sig ikke om kunstnerinden og hendes 2 fritopdragne børn. Og hun brød sig ikke om ‘aberne’ som hun kaldte mallorcinerne.

Om det, skrev Georges Sand en bog. ‘En vinter på Mallorca’ er et regulært smædeskrift mod øen, men nok til dato den internationalt, mest læste ’turistguide’ til Mallorca overhovedet. Og sjov at have med i kufferten. Chopin komponerede iøvrigt et af sine mest berømte præludier, mens de boede i klosteret. Og hvad kunne det hedde – andet end ‘Regndråbepræludiet’ 😉

Vi var noget heldigere med vejret og den smukke ø. Udover de fine, sarte mandeltræer der blomstrede i februarsolen, blev vi totalt betagede af snoede bjergveje ….

Og appelsinlunde …

Og af vin på tønder – lige til at fylde i vandflasken og tage med …

Og klostre med himmelsk lys fra oven ….

Af tudsegamle oliventræer, små lokale cafeer og den vilde rosmarin der blomstrede overalt.

Rosmarin har jeg osse i haven, men fik øjnene op for urten på ny, der i dens oprindelige miljø, hvor solen fik den til at dufte. Rosmarin indeholder en kraftig æterisk olie, kaldet 1,8-cineol.
Når man indånder den duft olien udsender, forbedres hjernens præstationsevne !
Jo den gør – det er videnskabeligt bevist, sgu’!

Rosmarin forbedrer nemlig blodgennemstrømningen i hjernen, så man ganske enkelt blir’ mere ‘kvik i pæren’ og træffer hurtigere og bedre beslutninger, siger en professor i farmakologi, ved AUC. Fra nu af, bor der en lille kvist rosmarin i min lomme på nattevagterne !

Ps: Gravide må ikke indtage rosmarinolie – det er kun jordemoderen 😉

Så blev det tid til kagen – værs’go og smovs

Mallorcinsk mandelkage

  • 350 g marcipan af god kvalitet
  • 50 g spanske mandler
  • 100 g mørk chokolade –  72 % cacaoindhold
  • 150 g økologisk rørsukker
  • 150 g blødt økologisk smør
  • korn fra 1 stang vanilje
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 æg

Marcipan rives groft på rivejern. Mandler og chokolade hakkes groft. Sukker, blødt smør, vaniljekorn og bagepulver røres sammen. Chokolade og mandler hældes i dejen. Æggene røres i et efter et.

Kom i smørsmurt springform og bag 40 min. Ved 175 grader.

Pynt med en rosmarinkvist – og snuuuuus ind 😉

Den klat der hænger på kanten af kagen på billedet, er Creme des Marrons rørt med lidt orangelikør – men det gør egentlig ikke tingene bedre ….

Iøvrigt, hvis du skolder og smutter mandlerne, bruger hvidt sukker og ikke kommer chokolade i – så får du denne lyse, delikate afart af mandelkagen :

God påske 

Bliv inspireret, Opskrifter

Sund hud

Efter blogindlægget om bonebrothsuppens fortræffeligheder, blandt andet til bevarelse af en sund hud (link nederst) har jeg fået et spørgsmål. Det går i al sin enkelthed på, om der findes vegetabilske kilder til kollagen. Altså “hvis man gerne vil styrke sin huds spændstighed og ikke har lyst til ’knoglesuppe’”! Tak for det spørgsmål  – og for den øhhh charmerende oversættelse af bonebroth 😉

Men nej …. og jow. Kollagen er et protein der findes i hud, bindevæv, sener og  knogler. Både hos os og hos andre pattedyr  – og fugle og fisk for den sags skyld. Når knogler koges som beskrevet i indlægget, omdannes kollagenet til gelatine – og det er det, vi kan optage til gavn for hud, knogler tarm mm.

Så direkte indhold af gelatine får man ikke på en vegetabilsk kost. Til gengæld er der masser af grønne goder, der styrker, opbygger og reproducerer kollagen. Og vi behøver ikke importere dem fra den anden side af jorden – de findes lige her hos os.

Så værs’go –  grøn nordisk kollagenbooster kost  Continue Reading

Bliv inspireret

Julepomander

Besynderligt ord – julepomander – men bare læs videre, det handler om julens duft …

Som den eneste højtid lugter julen af noget. Påsken har ingen genkendelig lugt og hvis vi sagde, at her dufter af Pinse, ville det lyde liiidt småsært. Men julens dufte kender vi – julen er duft!

Julen dufter af gran og andesteg, nybagte vaniljekranse og hyacinter – og så dufter den af fremmede himmelstrøgs krydderier – nelliker, kanel og kardemomme. Det er jo ikke så underligt, eftersom det er en mellemøstlig fødsel vi fejrer. Continue Reading

Bliv inspireret

Unika drikkeglas

Jeg har ganske tabt mit hjerte til smukke drikkeglas, nænsomt skabt af gamle syltetøjsglas 😉

I sommer i Milano spiste Henrik og jeg frokost på en café, hvor man var meget miljøbevidst – og bla. fik vi serveret kildevand i ganske almindelige syltetøjsglas. En fin ide på en milanesisk café, men måske alligevel lidt til den hippiede side hjemme i parcellen … Continue Reading

Bliv inspireret

Giftfri graviditet

Tænker du over, at de plejeprodukter du bruger måske indeholder uhensigtsmæssige kemikalier, der optages i dit blod, cirkulerer i kroppen og aflejres i dit væv? Og i værste fald måske gives videre til næste generation!

Ja, det tænker jeg, du tænker over, for aldrig har der været så meget fokus på sunde kvindekroppe, giftfri graviditet – og på at det der skal nære og pleje os, selvfølgelig ikke skal indeholde ’nasty chemicals’, der på sigt kan skade os, vores børn og vores natur. Continue Reading

Bliv inspireret

Min venindes antiinflammatoriske køkken

Min veninde Susy Grundahl, har gjort det igen – skrevet en kanonaktuel bog! Denne gang i E-bogs format, som du kan købe elektronisk via Saxo eller måske være så heldig at vinde lige her på bloggen! Susy har nemlig sat hele 5 eksemplarer af sin nyeste bog “Mit antiinflammatoriske køkken” på højkant til Jordemoderlounges helt særlige læsere. Det kommer vi til …. først lidt om bogen. Continue Reading

Anmeldelser, Bliv inspireret

Super Snacks

I min familie er madpakkestandarden steget gevaldigt op gennem generationerne.
Min mormor gav sine døtre amagermadder med puddersukker med i skole.
Min mor fik den henrivende ide, at vi søndagaften, selv skulle smøre leverpostejmadder til hele ugen og fryse dem ned, så ku’ vi hver morgen lægge en kold og fladtrykt pergamentpakke i skoletasken.
Jeg selv overlod det til min mand, at smøre børnenes madpakker – og de blev maskuline og gode.
Og min datter – ja hun fylder hver dag børnenes madkasser med supersunde ting. Continue Reading

Bliv inspireret

Fermentering

For et par uger siden var jeg på workshop i fermentering  – en indføring i en oldgammel måde at konservere og gemme sommernaturens rige gaver på, så der var forråd til den lange vinter.

Jeg havde på forhånd læst hvad kokken Søren Ejlersen – ham med Årstiderne – siger om fermentering :

” fermentering er mødet mellem menneske, plante, mikrobe og atmosfæriske elementer i en  smuk symbiotisk dans så gammel som tiden selv”

Så OK – når det kan beskrives sådan, så er jeg klar til at møde mikroberne 😉 Især fordi mælkesyrebakterier, som dem der udvikler sig i fermenterede madvarer, er supergode for vores tarmsystem. De levende bakterier sørger nemlig for en god fordøjelse, et stærkt imunforsvar og et generelt kropsligt velbefindende – ikke mindst under graviditet hvor tarmsystemet jo godt kan være sat lidt på prøve! Continue Reading

Anmeldelser, Bliv inspireret

Beauty Foods – spis dig smuk

Forleden fik jeg øje på en yderst delikat udseende bog, på bordet hjemme hos min veninde. Pastelfarvet med guldtryk af stilliserede frugter – wow – og så midt i al det feminine en pågående sort og maskulin skrift. Beauty Foods er sådan en bog man bare liiige må have i hånden og kigge i, for selvom det klart er indholdet der tæller, så er det forsiden der først lokker ;-))

Beauty Foods handler så også ret passende, om både ydre – og indre skønhed. Nemlig om hvordan du spiser dig sund og smuk. Forfatterne Laura Bonné og Sally Walker, arbejder begge indenfor skønheds – og sundhedsbranchen og tager i bogen udgangspunkt i, at vores skønhedsbegreber er subjektive og betinget af kultur og som oftest hverken harmonerer med sundhed eller sund fornuft! God pointe. Continue Reading