Gæsteskriv

Bygdejordemoder og mor til 5

I en travl og stresset hverdag, drømmer vi nok allesammen om et mere naturligt og enkelt liv – og nogle gør alvor af drømmen. Jeg fik et tip om Rikke, som er jordemoder, mor til 5 og lever med sin familie i en norsk skov. Det kom der lidt korrespondence og et livgivende gæsteblogindlæg ud af.

Så hvis du vil vide mere om kvinden bag de her billeder og hvad jeg har spurgt hende om – så læs med ♥

bygdejordemoder-9

Kære Rikke

Tak fordi du vil skrive lidt til bloggen. Jeg elsker at invitere gæstebloggere, fordi der findes så mange spændende mennesker med inspirerende historier. Da Anne gjorde mig opmærksom på din IG profil, blev jeg så fascineret af dit billedunivers, at jeg inderligt gerne ville høre mere om dig og din måde at indrette tilværelsen på. At du så osse er jordemoder gør mig kun endnu mere fascineret. Jeg er overbevist om at bloggens læsere vil elske et indlæg fra dig 🙂

Jeg tænker at du kunne skrive lidt om baggrunden for dit valg om at gå hjemme hos dine børn, om hvorfor I har valgt livet i skoven, om du stadig praktiserer jordemoderiet, måske lidt om udtrykket i dine billeder (spinder du virkelig dit garn på spinderok ?) og i det hele taget den ‘rejse’ du og din familie er på mod selvforsyning.

Kh. Helle

Hej Helle

Beklager at jeg har været så langsom til at få skrevet til dig. Hånden på hjertet, så havde jeg faktisk glemt det lidt. Efteråret har været en travl tid, men nu er sneen faldet og det giver en helt anden ro og tid til at fordybe sig i andre ting.

At vi er her, hvor vi er idag skyldes en blanding af mange forskellige faktorer, en stor del af det er held og tilfældigheder. Derudover er der en masse drømme og reflektion over, hvad vi virkelig ønsker at få ud af livet – og hvad vi ønsker at give videre til vores børn.

Jeg er en af de der jordemødre som ALTID har drømt om at blive jordemoder. Så da jeg blev optaget på jordemoderstudiet var min store drøm gået i opfyldelse. Undervisningen i jordemoderetik og anbefalingerne om, at vi skulle gå til arbejdet med opmærksomhed, nærvær, grundighed og dygtighed, gjorde mig absolut ikke mindre energisk og sikker på, at jeg var hvor jeg skulle være. I løbet afmit uddannelsesforløb opstod der en arbejdsløshedsproblematik – særligt blandt de nyuddannede jordemødre. Så da mit kuld var færdigt, skulle vi være taknemmelige, hvis vi kunne starte jordemoderlivet med et sommerferievikariat, frem for arbejdsløshed.

Samtidig med en jobmæssig usikkerhed, havde jeg svært ved at passe min ideologiske forestilling, om et jordemoderliv, med masser af tid til nærvær, omsorg og fordybelse, ind i en stilling på en fortravlet dansk fødegang, hvor jordemødrene gav afkald på både frokost og tissepauser for at kunne være bare lidt mere tilstede for de gravide og deres familier.

Så, da jeg i bachelorperioden, fik tilbudt en fast stilling på en fødegang i Sydnorge var det ikke så vanskelig at sige ja tak. Derefter fulgte en vanvittig hektisk periode med bachelorskrivning og flytning.

Dagen efter dimissionen sad min mand og jeg med vores tre børn, på en færge til Norge og vores ”nye” liv var i gang. Vi havde fundet os en lækker nybygget villa med kort vej til byen og til badestranden og vi havde fået en hyggelig au-pair pige, som skulle passe vores børn når vi ikke selv var hjemme.

Arbejdslivet på en norsk fødegang kunne SLET ikke sammenlignes med arbejdslivet på en dansk fødegang. Her var en helt anden tid og ro. Og så var jeg heldig at få nogle helt fantastisk skønne og dejlige kolleger. Alligevel kom livet som udearbejdende mor som lidt af et chok for mig. Jeg havde, frem til nu, været studerende i hele mit ”morliv”. Selvom det til tider kan være hårdt, så giver studielivet en frihed til at prioritere familielivet, som jeg ikke kunne finde i arbejdslivet.

Efter et halvt år i Norge var vi klar over at dette ikke var måden vi ville leve livet på.

Vi var enige om at vi ville blive i Norge. Og vi havde begge en drøm om at leve på landet. Gerne langt ude, med langt til naboerne og med naturen lige uden for døren.

Ideen om selvforsyning lå heller ikke fjernt da vi gik og drømte om vores fremtidige liv. Det var egentlig ret enkelt. Ved at være selvforsynende sparer vi en masse penge på mad. Penge vi ikke behøver at bruge tid på at tjene. Tid vi kunne bruge sammen med børnene frem for at gå på arbejde.

Vi begyndte at bruge weekenderne på at køre rundt i Sydnorge, for at kigge på smuk natur og forladte gårde.

I marts 2014 flyttede vi ind i vores nuværende hjem. En 250 år gammel gård. På samme tid var vores familie for resten blevet udvidet med endnu et medlem, lille Edith.

Gården havde stået ubeboet i årtier. Vi havde hverken indlagt vand eller toilet da vi flyttede ind, men her var en formidabel udsigt og et hav af muligheder.

Siden da, har vi brugt tiden på at istandsætte gården, oparbejde jorden, puste liv i de gamle bygninger og fylde det hele op med liv igen.

Med vores livsstil får vores børn helt naturligt de værdier under huden, som vi selv værdsætter og som vi ønsker at de skal få med sig ind i deres voksenliv.

Og sammen med at vi får mulighed for at bruge vores tid sammen med dem mens de er små, så har det vist sig at vi nu har fundet den hylde som er HELT rigtig for os lige nu.

I februar kom familiens syvende medlem – og med ham endnu en barselsperiode til mig. Derfor er jeg fuldtidshjemmegående lige nu. Vi er imidlertid to forældre som begge ønsker at være mest muligt hjemme, så når min barsel er brugt op, så skal jeg ud og arbejde ( lidt) igen og tjansen som hjemmegående skal min mand og jeg deles om.


I dag er jeg for resten bygdejordemoder. Et job som på alle måder lever op til min drøm om hvordan det skal være at være jordemoder. Her er der tid til at hver enkelt familie kan få netop det jordemodertilbud som de har brug for, uden at jeg skal gå på kompromis med hverken mig selv eller min jordemoderfaglighed.

Hilsen fra Rikke

Rikke har instagramprofilen @myscandinaviantribe med billeder, der går lige i hjertet 🙂

Ja jeg  ved ikke med jer … men jeg blir da helt ’suk- bare- det- var- mig- agtig’ ♥ 

jordemoderlounge helle 4

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply