Gæsteskriv

Børn skal have glade maver

Vi spiser osse med øjnene og du kan simpelthen ikke undgå, at blive inspireret til sjov og kreativitet når du har læst indlægget om børn og madglæde herunder. Charlotte Seeger er stifter af  sitet Babybite og udgiver sin første bog til efteråret – og så er hun på besøg i loungen idag 🙂
Jeg er rigtig glad for, at gi’ ordet til Charlotte…

Børn skal have glade maver
Af Charlotte Seeger
Herhjemme elsker vi at lege med maden. Altså, på den gode måde! Ikke noget med at sidde og kaste med maden henover aftensmaden eller noget i dén stil (selv om Asta på 1 år er ret god til det!).

Men vi laver sjove madmotiver, som både skaber lykke, når vi laver dem, og når vi spiser dem. Et madmotiv kan fx være Pinocchio af rugbrød og grøntsager, en bamse af havregrød og frugt eller Batman lavet af blåbær. Nogle gange kræver det lidt tid at lave madmotiverne – andre gange tager det under et minut.

vaffel

Hvorfor er det lige så vigtigt at lege med maden, spørger du? Jo, her har du en kort oversigt over, hvorfor jeg rigtig gerne vil have, at du går i gang med det hurtigst muligt:

  • Det er en kæmpe sanseoplevelse for dit barn
  • Det skaber nærvær imellem dig og dit barn, når i laver det/spiser det sammen
  • Det sætter fokus på mad og måltider
  • Det forebygger kræsenhed
  • Du er med til at give dit barn en dejlig madoplevelse, som vil lagre sig i barnets hukommelse.

Men først og fremmest leger vi med maden, fordi det er hyggeligt! Vi er sammen, vi spiser, vi fjoller og vi øver os i nye smagsoplevelser (hov, var bamsens næse en oliven??). Du er med til at give dit barn et naturligt, afslappet og sundt forhold til mad, fordi I hygger jer om måltidet! Og det er bare SÅ vigtigt. Det er på tide, at vi sætter ekstra fokus på nærværet omkring maden og måltiderne, for netop dette, er med til at skabe madglæde hos dit barn.

Prioriter måltiderne, tag børnene med i køkkenet (OGSÅ selv om det er ulvetime – det er en vanesag) og leg med maden. Du er med til at give dit barn en gave for livet.

Så… i weekenden kan i fx lave ”Hello Kitty” i stedet for at se Ramasjang, eller i kan lave ”Isvaflen” til frokost (og så evt. gå en tur og spise en rigtig is bagefter), eller i kan lave ”Bamsen” til morgenmad og få en dejlig og sjov start på dagen.
Mulighederne er uendelige 🙂

Kh.
Charlotte

Stifter af Babybite.dk
Instagram: @babybitedk

kitty

Tusind tak til Charlotte 🙂

På et tidspunkt skrev jeg selv et indlæg om at lege med maden – det kan du læse her

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Annitta julstrøm april 15, 2015 at 7:35 am

    Dejlige billeder

  • Leave a Reply