Gæsteskriv

Blondinemors fødselsfortællinger

Henriette, der til hverdag  ‘råber op’ på bloggen ‘Blondinemor’, har skrevet en helt uimodståelig beretning om sine fødsler. Henriette er en af de kvinder, der elsker at føde hvilket jo absolut er et godt udgangspunkt for at kaste sig ud i den form for ekstremsport 🙂 Her deler hun sine fødselsfortællinger med os.

Fødslen der blev helt anderledes

af Henriette Lund, AKA Blondinemor 

Jeg har to børn. Villum på 4 år, og Laurits på 11 mdr. Begge to født på den gammeldags måde, men der holder sammenligningen også op. Deres fødsler var meget forskellige! Min første fødsel med Villum gik meget stærkt. Derfor stressede jeg ret meget over, at det jo skulle gå endnu hurtigere anden gang. Jeg havde forhørt jordemoderen om hvordan jeg skulle guide Jacob igennem en fødsel her hjemme, og det til trods for vi bor 5 minutter fra fødegangen.

Det blev dog slet ikke nødvendigt! Fødslen blev relativt lang, men absolut fantastisk. Meget stille og roligt, overskudsagtig og højdepunktet var da jeg som den første aede min babydreng 🙂 Jeg elsker at føde! Det gør tisse ondt, men det er på den vildeste måde. Jeg elsker følelsen af styrke og kroppen der bare er totalt back to nature. Jeg elsker den følelse at uovervindelighed bagefter, og den adrenalin der suser rundt i kroppen. Jeg elsker naturen er så forunderlig, at den bare sørger for det hele. Jeg fik ingen smertelindring, og det der hjalp mig var en varmepude og lændemassage. Især sidstnævnte var fantastisk! Jo hårdere jo bedre! Op til fødslen havde jeg lavet lidt akupunktur på mig selv, og det brugte jeg videre under fødslen. Virkelig godt!

I skal lige have min beretning fra da lillebror Laurits kom til verden:

En uge før fødslen, og aftenen inden var vi på fødegangen med hvad jeg troede var vandafgang. Snydt! Om aftenen d. 4/3 badede jeg Villum, og pludselig gik en mindre skylle hos mig. Var selvfølgelig sikker på vandet var gået, så svigerne kom efter Villum og vi drog mod sygehuset. Der blev kørt perfekt kurve på en meget aktiv baby, og alt var tip top. Meeen… JM kunne ikke konstatere vandet var gået. Hun kunne heller ikke afvise det sev, og ville lade tvivlen komme os til gode, så vi kunne komme igen næste aften til igangsættelse. NØJ jeg var skuffet! Hjem med os, hvor jeg hele natten lå og spekulerede… Hvis vandet var gået var det jo mest forsvarligt at blive sat i gang, men hvad nu hvis det ikke rigtigt var vandet… En igangsættelse skulle jo være hård? Jeg var virkelig i tvivl om, hvad jeg skulle vælge.

Næste dag fik jeg sendt Jacob afsted på job, og Villum var stadig hos svigerne, så stadig godt gal stod jeg op. Begyndte dog at mærke de første spæde veer, og efter en times tid kl. 8 var det reelle veer. Jeg var slet ikke i tvivl mere, selvom jeg havde været det flere gange før. Den måde veer mærkes på kan man bare ikke sammenligne med noget andet. Ved mig føles det som et bælte der bliver strammet helt vanvittigt ind. Endnu var veerne dog ikke noget, som jeg ikke kunne holde ud dog. Ringede til fødegangen kl. 9, da min første fødsel gik stærkt, og vi blev enige om jeg kom kl. 11. Min mor kom forbi, og veerne tog til. Jacob kom hjem, og vi blev kørt på fødegangen. Her var jeg kommet der til, hvor jeg ikke havde lyst til at snakke, mens en ve rullede ind.

Ude på fødegangen blev vi modtaget af Susanne, som jeg havde gået til under begge graviditeter. Jeg blev undersøgt, og var 2 – 3 cm åben. Havde regnet med lidt mere, men fair nok. Det gjorde jo heller ikke mega ondt endnu. Nu har jeg altså ikke helt styr på tiderne mere, så hæng jer ikke i det! En ny JM kom til, og jeg var 4 cm åben efter nogle timer. Come on! Det skulle jo være en lynfødsel! Jeg fik Klyx, og kom i brusebad, hvilket var super rart. Det var jeg også da jeg fødte Villum, og huskede det som godt. Veerne gjorde nas, når de var der, men slet ikke i stil som da Villum blev født. Jeg hyggede mig i bruseren, og fik snakket om løst og fast med jordemoderen. Jacob fik tjansen med at svabe gulvet, hvilket han tog meget seriøst! Tror den stakkels mand var glad for noget konkret at give sig til!

Sidst på eftermiddagen kom JM Mette, som have set mig aftenen før. Dommen var: 4 – 5 cm. OMG! Der var jeg godt nok lidt træt af det… Noget med en kant der sad i vejen, og jeg spurgte Mette om hun ikke bare kunne tage vandet eller noget, men hun ville helst lade tingene gå sin gang, når alt jo var i den fineste orden. Nå, men vi var de eneste på fødegangen, så vi blev installeret på luksus fødestuen med dobbeltseng og udsigt. Kl. må have været omkring 18 for der var nyhederne på TV2. Igen gjorde veerne nuller naller, men havde gode pauser indimellem, hvor jeg så nyhederne! Jeg havde det faktisk allerbedst med at ligge i fosterstilling, og så gå helt ind i mig selv under veerne. Under min første fødsel, hvor der ikke rigtigt var pause mellem veerne havde jeg nogle gode pauser, hvor jeg kunne samle kræfter.

Veerne blev dog mere intense, men igen var jeg overrasket over det ikke var værre! Jeg kom aldrig dertil, hvor jeg ikke kunne mere. Med Villum havde jeg været i min helt egen verden af smerte. Jeg havde det, smerten til trods, fantastisk og var bundlykkelig over lillebror var på vej. På et tidspunkt begyndte jeg at græde, og måtte berolige JM og Jacob med det var 100% glædestårer. Da jeg er 8 – 9 cm tager JM Mette vandet, og så skal jeg presse. Da vandet gik en stor skylle var det virkelig en lettelse. Det havde presset helt sindssygt på. Jeg får lov til at presse med (jeg kunne heller ikke andet), og inden sidste presseve kan jeg række ned, og ae Laurits på håret. Så vildt!

Laurits kommer susende ud, og har slugt lidt vand, så efter at have lagt lidt hos mig kommer han en tur over at vende på børneafdelingen. Han får c – pap, men hurtigt har han hostet vandet op, og Laurits og far kommer retur til mig. Efter fødslen har jeg heftige efterveer, og mister faktisk 1900 ml blod. Hvilket åbenbart er meget, og ligner da også en der er blevet tappet gevaldigt! Er lidt bleg mildest talt.. Der går lige et døgns tid inden jeg kan stå uden at besvime, så heldigt vi kommer på barselsgangen.

SAMSUNG CSC

Laurits var 500 g større end skønnet, da han vejede 4090 gram og var 53 cm. Født med elastikker! JM brugte et specielt finsk greb til at tage i mod (noget med den måde hun guider og vender sine hænder, når hun tager i mod barnet), så slap uden en skramme. TAK! Hele dagen havde vi joket med han skulle se landskamp kl. 21, og da han er født 20.23, så nåede han det lige.

Min anden fødsel var en helt anden end første gang! Den var væsentligt længere, men jeg følte virkelig et overskud og en tilstedeværelse. Det var en ligeså fed og fantastisk oplevelse som første gang! Og mit hjerte blev lige dobbelt så stort, da verdens mest vidunderlige lillebror landede på min mave. Tænk man kan blive så forelsket så hurtigt 🙂 Efter fødslen skulle jeg traditionen tro se moderkagen, men de billeder skal jeg nok skåne jer for…! Det blev lidt langt, men det skal den slags jo gerne 😉

Du finder Henriettes blog her blondinemor

Og vil du rent faktisk gerne se billeder og læse om moderkagens fortræffeligheder så se her

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply