Opskrifter

Alkoholfri drinks til gravide

Så kan alle tåle at skåle …
Graviditet og alkohol er som bekendt en farlig cocktail – men her får du en række uskyldsrene og skønt smagende alkoholfri drinks til gravide, så også jer med de tykke maver kan tåle at skåle til sommerens fester.
Og server dem bare til studenterfesterne osse, så brændes der ikke så mange dyrebare unge hjerneceller af.
Alkoholfri velkomstdrinks, drinks der passer til mad og såkaldte ’mocktails’ -DIY eller køb dem færdige.

Alkoholfri velkomstdrinks

drinks til gravide 8

Frugtsaften kan du presse I god tid – og så hælde danskvand på ved servering. Både grapefrugt og granatæbler presses nemt ved at halvere dem og bruge en gammeldags citruspresser. Tag regnfrakke på – granatæbler har det med at stænke overaaalt …

Grapefrugt – granatæble drink

  • Saften fra 1 rød grapefrugt og saften fra 1 granatæble blandes og sødes med ahornsirup. Fyld op med iskold danskvand og pynt med en rosmarinkvist.

Ferskenchampagnebrus – uden champagne

  • 2 ferskner skæres i tern og presses i en saftpresser, blandes med 1 del hvid druejuice – eller hyldeblomstsaft – og en del iskold danskvand. Serveres i champagneglas …

Eller prøv en helt enkel velkomstdrink som Christina Maria Bjørn har foreslået på Jordemoderlounges FB-side, nemlig bare grenadine og danskvand. Christina Maria foreslår at fryse stjernefrugt skåret i skiver som dekorative isterninger… fed idé.

 Virgin-drikke der ikke er altfor søde og derfor passer til mad

Kanelvand er ret populært på trendy restauranter i New York har jeg ladet mig fortælle. Smager overraskende skønt når det serveres iskoldt. Nu er det jo sådan at kanel indeholder et naturligt aromastof der hedder kumarin – og som man ikke skal ha’ for meget af. Det anbefales at begrænse mængden af mad og drikke med kanel og at bruge den ægte Ceylon kanel hvor kumarinindholdet er langt mindre end i almindelige kanelstænger. Ceylonkanel fås hos helsekosten. drinks til gravide7

  • 1 kanelstang simres i en ½ L. vand i 5-10 min. Afkøles i køleskab natten over.  Ved servering fjernes stængerne og kanelvandet blandes med koldt vand, knust is og skiver af økologisk appelsin.

I princippet kan man osse bare lade et par kanelstænger trække i en kande vand i køleskabet, natten over. Man kan osse købe tonicvand med kanelsmag … det smager sødt og bittert …

Vand med frugter og bær
Koldt vand der har trukket med forskelligt frugt, bær, grønt eller krydderurter, er også super til maden. Brug f.ex lime, agurk, hindbær, vandmelon, mynte, grape, kiwi, blåbær, citronmelisse.
vand i varmen 3Billedet er fra et blogindlæg fra sidste sommer – om vigtigheden af en velhydreret krop. Det kan du læse om her

Der findes et hav af velsmagende økologiske safter og drikke som evt. kan pimpes op med lime, pyntes med spiselige blomster eller krydderurtekviste. F.ex granatæblesaft, æblemost med ingefær, grapesaft, rabarbersaft, gingerbeer, grøn isthe.

drinks til gravide 11

Safterne fås ved helsekostbutikker og ofte osse i dagligvarerbutikker som f.eks. Kvickly …

Eller hvad med birkesaft eller kokosvand med og uden kokosstykker. Begge drikke er fyldt med kalium og er meget læskende i varmen. Købes ved helsekostbutikker.

drinks til gravide 4

Mocktails
Er cocktails  der blandes uden alkohol.

Vestjysk havtorn mojito

  • 2 duske frisk mynte,1 spsk rørsukker og ½ økolime skåret i både
    moses let sammen så smagstofferne i lime og mynte frigives
    tilsæt ½ dl. havtornsaft og top op med knust is og ginger beer eller dansk vand.

drinks til gravide 17

The midwife
Må da være Jordemoderlounges signaturdrik ♥ og den får du helt klart serveret når du kommer forbi loungen, yes you do 😉
Den er både blid og brysk …

drinks til gravide3

  • Saft af 1 skive frisk ingefær ca. 1 cm ( presses let gennem hvidløgspresseren)
    1 del Fentimanns Roselemonade
    1 del Ginger Beer
    1 dash (stænk) rosenvand
    1 kvist citronmelisse

Hældes over masser af knust is og pyntes med en jordbær rose …

Jordbærroser kan du google – der ligger flere instruktioner på hvordan du skærer dem, søg på ’strawberryroses’
Jeg blev inspireret til roseriet af Maria, der er sekretær på vores jordemodercenter – hun er skrap til at skære de fineste roser.

drinks til gravide 15

Roselemonade smager osse fantastisk au naturel eller on the rocks med rosenknopper.

Du kan selv lave den fineste rosensaft og tilsætte citron og danskvand …

Rosensaft
l. vand og 1 l. sammenpressede kronblade af vilde roser simrer  i en gryde i 5 min. Herefter røres 5 dl. økologisk rørsukker og saft af en citron i. Lad saften trække i køleskabet nogle timer – evt. natten over. Og si så rosenblade og smådyr fra 😉

Jomfru Caipirinha

  • ½  økolime i tern
    ½ økocitron i tern
    ½ økoappelsin i tern
    En stor tot mynte
    1 spsk. rørsukker

Stamp ingredienserne forsigtigt i et glas, så alle smagsstofferne frigives.
Top op med knust is og hæld en god gingerbeer over.

Eller køb dine alkoholfri cocktails færdige – de her er fundet ved helsekosten

drinks til gravide 12

Hyldeblomst Bowleen gammel sommerkending som du  blander med alkoholfri hvidvin, hyldeblomstsaft, hyldeblomster og limeskiver.

Frys isterninger med spiselige blomster og kom dem i bowlen …

drinks til gravide 10

Rabarbersaft  a’la Mama C
Denne opskrift har jeg fra Christina Tatarcsuk….som skrev til mig på FB :
”Som mangegangsgravid, vil jeg mene, du spørger en ekspert i virgin cocktails – humørikonet grin.
Jeg har lige lavet rabarbersaft (1 kg rabarber koges møre i 2 l vand, sødes med rørsukker og vanille og koges op) – smukt rosa og vildt lækker med masser af is, dansk vand og mynteblade. Ellers elsker jeg Virgin Mojiitos, som er masser af frisk limesaft, rørsukker, mynteblade, is og dansk vand”.

drinks til gravide 6

God fest 
Ps: I skrivende stund har jeg bestilt – men ikke modtaget – disse safter fra firmaet Zenas -Pedersholt.
Syrensaft og jasminsaft – arhmen ka’ det blive bedre -vi får se eller rettere smage …og du hører nærmere!

saft

 

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply