Jordemoderi

Fødsel i 1957

Så får du en ny beretning, i rækken af fødselserindringer fra 1950’erne. Kvinderne der fortæller, er gamle nu, men engang var det dem, der var unge nybagte mødre. Alle er de nu langt oppe i 80’erne. Meget af livet er måske glemt, men fødselsoplevelsen står klart prentet i krop og sjæl.

1950’erne var en tid, hvor mange kvinder var hjemmegående husmødre og fødselsårgangene var store. Omend der ikke blev født helt så mange børn, som i ‘mørklægningsgenerationen’. Det kaldte man det babyboom, der kom lige efter besættelsen ;-).

Hanne fik nu kun 1 barn, og her fortæller hun om datterens fødsel i 1957. Hanne og Jørgen boede dengang i 2 trange værelser med køjesenge. Derfor havde Hannes forældre tilbudt, at hun kunne komme hjem til dem og føde istedet.

Fødsel i 1957

“Jeg havde været i skoven og plukke hindbær, sammen med mine 2 små brødre.
På hjemvejen begyndte vandet pludselig, at rende nedad mine lår og ben. Jeg blev lidt overrasket – og osse lidt forskrækket og sørgede for at komme hjemad, så hurtigt jeg kunne.

Mine forældre havde tilbudt, at jeg kunne komme hjem til dem og føde. Min mand og jeg boede i to små værelser – med køjesenge!

Det her var en søndag eftermiddag.
Hen på aftenen var veerne kraftige og hyppige og min far måtte afsted efter jordemoderen.
Der var 4 kilometer og vi havde ingen telefon.

Jordemoderen kom ved midnatstid. Veerne var der, men det blev ikke rigtig til noget.
Jeg syntes det var meget pinefuldt og jeg fik lattergas. På et tidspunkt sagde jeg : ” Jeg forstår det sørme ikke”. Jordemoderen spurgte, hvad det var jeg ikke forstod. Jo, jeg forstår ikke, at Stinne har født 11 børn! Stinne var min venindes mor.  Det er der da så mange der har, sagde jordemoderen, din egen mor har født 8 gange.  Jeg kan huske jeg tænkte, at hvad hjalp det mig.

Min far havde det helt elendigt på mine vegne. På et tidspunkt sagde han, at når min mor havde født os børn, havde det været så let som at smutte mandler. Senere kom lægen og min far bad om, de ikke nok ville sende mig på sygehuset. Jordemoderen sagde, at det kunne de da godt gøre, men der ville jeg ikke få den samme omsorg som hjemme. For som hun sagde, så var der mange, der skulle hjælpes på sygehuset.

Jeg blev altså hjemme og endelig ud på eftermiddagen – om tirsdagen – kom min lille pige til verden. Dejligt!
Min mand havde boet alene i Esbjerg, mens alt dette stod på.

Lige inden min datter kom til verden, havde jordemoderen givet mig et lille klip, for at der skulle være mere plads. Det var meget smertefuldt. Bagefter skulle jeg så syes sammen igen og det var heller ikke rart. Jordemoderen sagde, at det blev et helt lille kunstbroderi.

Jeg syntes, at min lille pige så meget mærkelig ud. Nærmest som om baghovedet, sad højt oppe på hovedet. Min mor gik ud og sagde til min lillebror, at barnet vist var vanskabt.
Det havde jordemoderen nu ikke sagt noget om. Men måske havde hun tænkt det, for dagen efter kom hun forbi for at se til os. Det første hun sagde var, at nu var pigen jo blevet fin og at alt var som det skulle være.

Og det har det været siden ….”

Vil du læse flere af de skønne gamle beretninger finder du en her og her

/Helle

Jordemoderi

Nu er de gamle, men engang var de nybagte mødre

Her får du en fødselsberetning fra 1956. Det er den første i en række historier, jeg har fået af kvinder, der for de flestes vedkommende nu er over 80 år gamle. Fælles for kvinderne er, at de har født i 1950’erne. Årtiet efter 2. verdenskrig – og årtiet før ungdomsoprøret, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og fødslernes indtog på sygehusene. Et lille stykke danmarks, kvinde – og fødselshistorie.

Denne beretning er fortalt af  Kirstine, som fik sit første barn på en privat fødeklinik i 1956.

“Jeg blev forlovet da jeg var 19 år og gift da jeg fyldte 20. Dengang i 50’erne, var man først myndig, når man blev 21, så jeg skulle have min fars tilladelse til at gifte mig. Alle troede, at jeg skulle giftes fordi jeg var gravid. ‘Vi kan godt se, der er 3 på brudebilledet’ sagde de, men faktisk gik der 7 år inden jeg fik mit første barn. Jeg blev så glad, da jeg fandt ud af, at jeg endelig var gravid, at jeg lovede Gud, at hvis det blev en dreng, skulle han være præst. Piger kunne ikke være præster dengang.

En af min mands arbejdskammeraters kone, havde netop født på hospitalet. Hun fortalte mig, at det var farligt at føde der, så hun syntes jeg skulle føde hjemme. Hvorfor det var farligt, sagde hun ikke og jeg havde heller ikke lyst til at vide det. Men jeg havde bestemt heller ikke lyst til at føde hjemme. Vi boede i en lillebitte lejlighed på 3.sal, hvor der var meget trangt og meget lydt. Min mand og jeg besluttede derfor, at betale for at jeg kunne føde på en lille fødeklinik.

Der lå vist kun een fødeklinik i Esbjerg og jordemoderen der havde den, hed fru Gregersen.
Det var så osse hos hende jeg skulle gå til svangerskabsundersøgelser.
Hendes klinik lå lige overfor kirkegården. Første gang jeg kom, pegede hun derover og sagde at der på kirkegården, lå både hendes mand og lille søn, som hun havde mistet, da han var 3 år. Det synes jeg var noget sært noget, at sige til en i omstændigheder. Hver gang jeg gik op af hendes trappe, tænkte jeg på, at jordemoderens lille dreng var død – og så holdt jeg om min store mave.

Et stykke tid efter min termin, bankede det på vores dør. Det var fru Gregersen, der kom pustende op ad trappen og spurgte, hvor jeg blev af. Jeg sagde, at jeg da vel ikke skulle komme før fødslen gik i gang.
Hun mente nu nok, at det var på høje tid barnet kom ud, så jeg skulle gå til min læge og få en pille, der kunne sætte gang i fødslen.

Det gjorde jeg så næste formiddag og om eftermiddagen begyndte veerne.
Ud på aftenen, turde min mand ikke have mig hjemme længere. Han satte min taske bag på cyklen og så gik vi ud på klinikken. Jeg stod i døren og kiggede efter ham, da han cyklede hjem.

Fru Gregersen undersøgte mig og sagde, at det slet ikke var tid og så blev jeg bedt om at lægge mig i en seng og sove. Sove kunne jeg godt nok ikke. Det gjorde så ondt, at jeg hele natten kravlede op og ned af den høje seng. Fru Gregersen kunne åbenbart godt sove, ikke en eneste gang kiggede hun ind til mig.


Ud på morgenen, skreg jeg vist så højt, at jeg vækkede hende. Hun kom i hvert fald ind og ringede derefter til lægen. Lægen kom og jeg fik en maske over næse og mund og pludselig fik jeg min lille dreng op til mig. Jeg var så omtåget af masken, at jeg nærmest ikke opdagede han kom ud. Det har jeg tit været ked af.

Jeg var på klinikken i 10 dage. Jeg lå på stue sammen med en anden kvinde. Hun var fra Fanø og havde født en lille pige, dagen efter mig. Vi måtte ikke have vores børn hos os om natten, fordi vi var 2 på stuen. Man kunne vist godt have fået et eneværelse, hvor man kunne have vuggen ved siden af sengen, men det kostede mere end vi havde råd til.

Fru Gregersen havde en ung pige til at hjælpe sig på klinikken. Hun boede på et værelse i kælderen og havde selv et barn, men vistnok ingen mand. Hun var rigtig sød og kom faktisk engang senere hen og besøgte mig, i vores lejlighed. Der havde hun chokolade med. Det var mest hende, der bar de små ind til os, når de skreg om natten. Hverken damen fra Fanø eller jeg, kunne sove og i dag fatter jeg ikke, at jeg ikke bare tog min dreng og gik hjem. Men vi havde strenge ordre på, at vi skulle hvile og komme os efter fødslen, så det var nok derfor.

Da jeg skulle hjem, kom min mand og hentede mig. Jeg kan huske at jordemoderen sagde, at så længe vi var i hendes hus, var barnet hendes ansvar, så det var hende, der skulle bære ham hen til døren. Så gik min mand lige hen til vuggen og tog vores barn og sagde, at nu var drengen hans ansvar. Jeg blev helt stolt. Og endelig følte jeg, at barnet helt var vores.

Næste barn fødte jeg 1 ½ år senere, stille og roligt og meget hurtigt hjemme.”

Jordemoderi

Min FØDSELsdag

Hvis du er vokset op hos den kvinde, der har født dig, så har du helt sikkert hørt historien om din fødsel, mange gange i løbet af din opvækst. Nogle gange leger jeg ”fortæl din egen fødsel” med pigerne på mine fødselsforberedelseshold. Det er vildt sjovt og tankevækkende, at høre hvilke vinkler historierne har.
Og især hvilke detaljer, deres mødre har valgt, at fortælle videre til døtrene.

Meget ofte er der fokus på noget jordemoderen, har sagt eller gjort. Det gælder osse min egen mors beretning. Det var nemlig altid med i historien om min fødsel, at jordemoderen var mindst 80 år og kostede rundt med min far. Og at han ærefrygtigt, adlød alle hendes ordrer.

I dag skruer jeg tiden tilbage til 21. april 1958, til en lejlighed på Kaj Munksvej i Århus.
Netop den dag, hvor min far blev kaldt hjem fra kontoret, for at hjælpe en striks gammel jordemoder …..

Min mor fødte hjemme, det var det mest almindelige i 1950’erne. I god tid før fødslen, havde hun hentet en pakke hos lægen. I den var der forskelligt, jordemoderen skulle bruge. Min mor havde fået strenge ordre på, ikke at lukke pakken op.

Min mormor var ankommet fra København en uges tid før, for at hjælpe min mor under fødslen. Lige den dag orkede de ikke at vente mere og ville tage ind og drikke kaffe i Salling. ‘Men du ville nok med’, sagde min mor altid til mig – for inden de var halvejs henne ved busstoppestedet satte veerne ind.

Min mormor, som jo egentlig skulle støtte min mor, forsvandt istedet ned på legepladsen med min bror og overlod hjælperiet til min far. Han var cyklet hjem i huj og hast med sin evindelige alpehue, flyvende efter sig. Han når lige at smide cyklen i gården, da jordemoderen ankommer. Bær min taske op, siger hun til ham.

Min mor har fortalt, at hun stod og klamrede sig til dørkarmen, da de kom ind. Da jordemoderen ser min mor, råber hun:  jamen du presser jo, lille ven! Og så var det, at kosteriet begyndte.
Min far skulle hjælpe min mor i seng, han skulle ringe efter doktoren, han skulle koge vand og så skulle han sætte strygebrættet op. Det var nemlig på det, tingene fra pakken skulle stå.

Gad vide om han nåede det hele, for vips var jeg født. Og det så helt forfærdeligt ud – sagde min far. Efter et par timer blev jordemoderen afløst af en hjemmesygeplejerske, der passede og plejede mor og barn.
Og i øvrigt kom på besøg, hver dag i 10 dage!

Jeg synes jo det lyder som en drømmefødsel – og sikke da et dejligt 8 pundsbarn 😉

Kærlig hilsen Helle

Bliv inspireret

Kosttilskud i graviditeten

For et stykke tid siden, fik min veninde Susy og jeg en opfordring. Den kom fra Lene, som både følger Jordemoderlounge og Susys helsekostbutik Netspiren. Lene skrev, at hun rigtig gerne ville vide mere om kosttilskud i graviditeten og under amning. Så hun foreslog, at vi skrev et fælles nyhedsbrev om de vitaminer, mineraler og øvrige kosttilskud, gravide og ammende har behov for.

Tak Lene, udfordringen er hermed taget op ♥

På baggrund af Sundhedstyrelsens anbefalinger og mine egne jordemoderfaglige overbevisninger, har jeg skrevet en række forslag til kosttilskud i graviditeten. Susy har derefter fundet de bedste, reneste og mest anbefalelseværdige produkter og står inde for kvaliteten. For det er absolut ikke lige meget, hvilke produkter du vælger, i forhold til naturlighed og optagelse i kroppen.

I indlægget vil du ikke være i tvivl om, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler og hvad jeg personligt tilføjer. Indlægget er ikke sponsoreret, men der er link til produkter, som fås i Susys butik. Når du klikker på produkterne, kan du læse mere om hvert enkelt tilskud og hvordan de skal tages, inde på Netspirens hjemmeside.

Der skal fra min side ingen tvivl herske om, at det er bedst og lettest optageligt, at få sine næringsstoffer fra naturlig kilde.  Visse befolkningsgrupper – herunder gravide – tilrådes dog enkelte tilskud – og kun i anbefalet mængde.

Det gælder følgende:

Folinsyre
Folinsyre hører til B-vitamingruppen. Man ved fra undersøgelser, at folinsyre mindsker risiko for at barnet fødes med neuralrørsdefekter, hvis kvinden fra planlagt graviditet og i det tidlige svangerskab har indtaget folinsyre. Men bliv nu ikke ked af det, hvis du ikke har. Neuralrørslidelser er ekstremt sjældne. Folinsyre menes ligeledes, at forebygge for lav fødselsvægt hos barnet.

Folinsyre findes naturligt i grøntsager, kød, mælk, æg og fuldkornsprodukter. Vælger du at tage det som tilskud, er det vigtigt at det ikke er et syntetisk produkt. Anbefalet dosis 400 mikrogram. Måske får du allerede den dosis i din multivitamin ?

Susy anbefaler produktet her : Folinsyre

Jern.
Det anbefales, at du tager jern fra graviditetsuge 10. Jern har betydning for ilttransport til dine muskler og indgår i bloddannelsesprocessen hos dig og barnet. De fleste kvinder bløder lidt under fødslen, så det er godt at dine jerndepoter er fyldt op.

Mange kvinder i den fødedygtige alder har iøvrigt jernmangel. Få din læge til at måle din blodprocent, så du har et udgangspunkt. Hvis du har en høj blodprocent, kan du undlade tilskud.

Er du imidlertid lav på jern, kan det tage lang tid, at hente det op gennem kost alene. Også selvom mange fødevarer indeholder jern. Det gælder  f.eks. grønne grøntsager, rødbeder, kød, æg, fuldkornsprodukter samt tørret frugt og nødder.

Et godt jernprodukt som supplement, kunne være  Femi Jern

Tages mellem måltiderne – og gerne sammen med grønsagsjuice eller citrusfrugt for optimal optagelse.

D-vitamin
Tilskud af d-vitamin, anbefales efter at undersøgelser har vist, at vi i de nordiske lande har tendens til underskud, særligt om vinteren. Har du mørk hud eller aldrig udsætter huden for sol, er det særlig vigtigt at tænke over om du får nok D-vitamin.

D-vitamin stimulerer et hormon der transporterer kalk ind og ud af knoglerne. Det er osse D-vitamin, der regulerer blodets evne til at størkne.

Du må ud og slubre D-vitamin fra solens stråler. Herudover får du vitaminet fra fed fisk, sødmælk, smør og ost.

Et godt produkt er  D-Sun
Anbefalet daglig dosis er 10 mikrogram

Kalk
I Danmark er kalk, af en eller anden grund lig med indtagelse af mælk. Måske fordi vi er et landbrugsland. Derfor anbefales gravide, der ikke drikker mælk eller indtager andre mejeriprodukter, at tage tilskud. Anbefalet dosis er 500 mg. dagligt gennem graviditet og ammeperiode.

I graviditeten forbedres evnen til, at optage kalk fra din fordøjelseskanal og deponere det, lige netop der, hvor der er brug for det, nemlig i dine og barnets knogler. Den proces understøttes bedst, hvis dit calciumpræparat osse indeholder mineralet magnesium.

Når fosterets knogler begynder at optage kalk, sørger moderkagen for, at der trækkes kalk fra dig til barnet. Så det er vigtigt, at du har kalk, magnesium og D-vitamin nok til opbygning og vedligeholdelse af din egen knoglemasse.

Kalk får du osse naturligt gennem kål, broccoli, fede fisk og mandler.

Et godt produkt er : Cal-Mag citrat

Multivitaminprodukt
For at sikre dig hele paletten af vitaminer, mineraler, sporstoffer – og sikre den bedste optagelse, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et multivitamin og mineralkompleks.

Susy anbefaler : Baby-Me-Now 
Produktet er tilsat urter for bedre optagelighed. Kan tages både før graviditet, i graviditeten og i ammeperioden.

Jeg synes du med fordel kan supplere med følgende :

Probiotika
Probiotika er et kosttilskud til dit tarmsystem. Der er oppe i tiden med fokus på tarmsundhed. Og ikke uden grund, da en stor del af vores imunforsvar findes i tarmsystemet.

Din grundkost skal sikre dig såkaldt præbiotika. Det er naturlige stoffer, oftest fibre fra plantekost, der stimulerer de sundhedsfremmende bakterier du har i tarmen. Du styrker din sunde, naturlige bakterieflora, når du indtager fermenterede fødevarer, såsom mælkesyregærede grøntsager. Eller du kan supplere med et tilskud af probiotika. Probiotika er mælkesyrebakteriestammer.

Efter en antibiotikakur er det særlig vigtigt at tage et tilskud af probiotika til genopbyggelse af tarmfloraen, men først når kuren er slut.

For eksempel : Udo’s Choice Super Adult

Gode olier
Sørg for at få tilstrækkeligt med sunde fedtstoffer i din kost. Spis gerne nødder, frø, mandler og fede fisk. Dryp koldpressede jomfruolier over salaten og spis gammeldagskærnet økologisk smør på dit brød. Fedtstoffer er vigtige for hormondannelse, hud, syn og ikke mindst hjerne og nervesystem, både hos dig og den lille.

Får du tilstrækkeligt med sundt fedt, vil du have elastiske ledbånd, der kan klare at give sig under graviditeten, et stærkt bindevæv og smidig hud. De essentielle fedtsyrer omega 3-6-9 får du som nævnt gennem plantemad og fra animalsk fedt. Omega-3 findes i hørfrøolie og fisk. Hvis du ikke får tilstrækkeligt med fisk, kan du derfor vælge en fiskeolie af høj kvalitet.

Fra lægelig side anbefales det at stoppe med indtagelse af fiskeolie 3-4 uger før forventet fødsel. Omega-3 påvirker nemlig blodets størkningsevne.

Susy’s anbefaling : Flydende omega 3 med citrus

Og et vegetabilsk alternativ  Veg omega 3

Du kan læse mere om kvinder, blodprocent og jernoptagelse her

Og mere om fermentering og tarmvenlige mælkesyregærede grøntsager her

Tarmsystemet i graviditeten, finder du skideinteressante facts om her

Spørg bare, hvis du er i tvivl om noget. Både Susy og jeg, skal gøre vores bedste for at svare …

Og så skal du da lige vide, at den smukke gravide model hedder Hanna Vestergaard ♥

Opskrifter

Rispapirsruller – sund, smuk og børnevenlig mad

Her til påske var hele min righoldige familie hjemme og Emilia spurgte om vi ikke skulle lave rispapirsruller til aftensmad. Det er nemlig en virkelig børnevenlig ret, fordi alt bliver sat på bordet i små skåle. Og så kan man selv bestemme hvad der skal i ens egen rulle. Det er osse dejlig let i en familie som min, der tæller både veganere, glutenintolerante (moi), altædere og andet godtfolk – og så er det vildt hyggeligt selv at tilberede maden ved bordet.

Rispapiret kan fås i stort set alle dagligvareforretninger. Før i tiden slæbte jeg det hjem fra asiatiske købmænd, men nu er det let at få fat i. Inden rulning skal det fugtes og bliver så lige liiidt klistret at have med at gøre. Men det kan kun risikere, at gå ud over udseendet, ikke over smagen. Sæt en skål vand på bordet, dyp, lad dryppe kort af og læg på tallerkenen. Læg fyld på og fold rispapiret ind over fra begge ender, inden der rulles. På den måde falder fyldet ikke ud, men ellers bare rul som en pandekage …

Fyldet kan være alle mulige grøntsager – skåret så tyndt ud, som man ønsker. Helst grøntsager der knaser. Det kunne være gulerødder, gerne dem i forskellige farver. Og agurk, sommerkål, rødkål, fennikel, kinaradise, broccoli – eller andet af den sprøde type. Lækkert at kombinere de knasende grøntsager med fed,blød moden avocado.

Osse en god idé er osse, at komme spæde spirer i. Jeg synes ærteskud passer helt perfekt.

Friske krydderurter – især frisk koriander er et must. Bryder du dig ikke om koriander, så erstat med lidt citronmelisse. Krydderurten på billederne her i indlægget, er ananas-salvie. Ananassalvie har jeg i haven om sommeren og den smager mildt af  … ja ananas.

Det er så veganerudgaven, men vil du supplere med animalsk protein fungerer det virkelig godt med rejer, kyllingbryst, lakserogn eller min yndlings – som er med små stykker ristet kammusling.

And the dip – på nettet ligger utallige ideer til dip, som den færdige rulle kan dyppes i.

Jeg tager den nemme udgave og rører økologisk peanutbutter (uden sukker) sammen med lidt limesaft, en anelse fiskesauce og lidt kokosmælk. Det er grundsaucen – og så kan man smage til med hvidløg, ingefær, sød chili, risvin eller hvad man nu har lyst til.

Herudover færdigkøbt sød chilisauce – og måske soya.

Rullernes serveres med saltede peanuts og revet limeskal.

Værsgo’ og dyp ….

Kærligst Helle

Ps.: Skal det være meget smukt,, lægger du et par spiselige blomsterhoveder lige under rispapiret så de kan skimtes igennem – meget instagramvenligt 😉

Foråret buldrer frem – og giver håb om at lange, lune sommeraftner venter derude i det blå. Billedet her er fra sidste sommer, hvor vi fik rispapirsruller i stride strømme …

Kærligst Helle

Bliv inspireret, Opskrifter

Vinter på Mallorca – og mandelkage

Måske lidt pudsigt, at skrive om vinter, når det nu endelig er blevet april og forår herhjemme.
Men i vinterferien var Henrik og jeg på Mallorca og der kommer foråret om vinteren.
Vi tog afsted for at opleve Mallorca-sne. Mallorca-sne er så hverken koldt eller vådt, men et malende udtryk for øens mange mandeltræer i sart blomst.

Og det var lige det vi gerne ville, se mandeltræerne blomstre – og spise mandelkage. Mandelkage får du opskriften på nederst. Og hvis det passer, at vejen til andres hjerter går gennem maven, så lover jeg dig at du har gode odds, når du serverer den overdådige kage.

‘En vinter på Mallorca’ er jo egentlig titlen på en bog. En gammel bog, skrevet af den franske bohème Georges Sand, der navnet til trods, var en kvinde. I det parisiske natteliv i 1854 forelsker hun sig i en bleg ung fyr, komponisten Chopin. De får den gode ide, at forlade Paris vinterkulde og sølede gader og tilbringe vinteren i solen på Mallorca. Først på en romantisk finca, siden i et kloster i bjergene. Det blev ikke nogen succes, for Chopins bleghed, skyldes at han var skidesyg af tuberkulose.

Endvidere silede regnen ned den vinter og lokalbefolkningen brød sig ikke om kunstnerinden og hendes 2 fritopdragne børn. Og hun brød sig ikke om ‘aberne’ som hun kaldte mallorcinerne.

Om det, skrev Georges Sand en bog. ‘En vinter på Mallorca’ er et regulært smædeskrift mod øen, men nok til dato den internationalt, mest læste ’turistguide’ til Mallorca overhovedet. Og sjov at have med i kufferten. Chopin komponerede iøvrigt et af sine mest berømte præludier, mens de boede i klosteret. Og hvad kunne det hedde – andet end ‘Regndråbepræludiet’ 😉

Vi var noget heldigere med vejret og den smukke ø. Udover de fine, sarte mandeltræer der blomstrede i februarsolen, blev vi totalt betagede af snoede bjergveje ….

Og appelsinlunde …

Og af vin på tønder – lige til at fylde i vandflasken og tage med …

Og klostre med himmelsk lys fra oven ….

Af tudsegamle oliventræer, små lokale cafeer og den vilde rosmarin der blomstrede overalt.

Rosmarin har jeg osse i haven, men fik øjnene op for urten på ny, der i dens oprindelige miljø, hvor solen fik den til at dufte. Rosmarin indeholder en kraftig æterisk olie, kaldet 1,8-cineol.
Når man indånder den duft olien udsender, forbedres hjernens præstationsevne !
Jo den gør – det er videnskabeligt bevist, sgu’!

Rosmarin forbedrer nemlig blodgennemstrømningen i hjernen, så man ganske enkelt blir’ mere ‘kvik i pæren’ og træffer hurtigere og bedre beslutninger, siger en professor i farmakologi, ved AUC. Fra nu af, bor der en lille kvist rosmarin i min lomme på nattevagterne !

Ps: Gravide må ikke indtage rosmarinolie – det er kun jordemoderen 😉

Så blev det tid til kagen – værs’go og smovs

Mallorcinsk mandelkage

  • 350 g marcipan af god kvalitet
  • 50 g spanske mandler
  • 100 g mørk chokolade –  72 % cacaoindhold
  • 150 g økologisk rørsukker
  • 150 g blødt økologisk smør
  • korn fra 1 stang vanilje
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 æg

Marcipan rives groft på rivejern. Mandler og chokolade hakkes groft. Sukker, blødt smør, vaniljekorn og bagepulver røres sammen. Chokolade og mandler hældes i dejen. Æggene røres i et efter et.

Kom i smørsmurt springform og bag 40 min. Ved 175 grader.

Pynt med en rosmarinkvist – og snuuuuus ind 😉

Den klat der hænger på kanten af kagen på billedet, er Creme des Marrons rørt med lidt orangelikør – men det gør egentlig ikke tingene bedre ….

Iøvrigt, hvis du skolder og smutter mandlerne, bruger hvidt sukker og ikke kommer chokolade i – så får du denne lyse, delikate afart af mandelkagen :

God påske 

Gæsteskriv

Falkes fødsel hjemme i stuen

Trænger vi ikke til en rask lille fødsel, at starte ugen på ? Læs her Sofies skønne beretning om Falkes fødsel hjemme i stuen. Om jordemoderen, der roligt lader være med at blande sig unødigt. Om de store søskende, der har sovet under fødslen, men kommer op og er med til afnavling og børneundersøgelse af den nye lillebror – og om mormor der henter morgenbrød  ♥

Åhhhh siger jeg bare …

Falkes fødsel
Af  Sofie Broberg

Fredag D.11/12-2015 har jeg termin med vores 3. barn. Jeg har godt med plukkeveer, men det har jeg haft on-off de sidste par uger, så jeg tillægger det ikke så meget. Jeg kører til hjemmefødselsgruppe-konsultation med otte andre hjemmefødere. Dem har jeg mødtes med, sammen med en af “vores” tre jordemødre, graviditeten igennem. Jeg er den sidste, der endnu ikke har født, så de andre har små lækre babyer med. Jeg bliver rutinemæssigt undersøgt af jordemoder Karen. Hun skønner Falke til 3600 g og mener ikke, han kommer lige om hjørnet, da han ikke står særlig fast.

Om aftenen har jeg et par timer med regelmæssige plukkeveer. De kommer hvert tiende minut, men da de ikke udvikler sig, tænker jeg ikke, at det bliver til mere. Vi går i seng klokken 23:00. Klokken 01 vågner jeg ved en ve, hvor jeg bestemt ikke er i tvivl om det var mere end en plukkeve. Jeg bliver liggende i sengen og tager tid og arbejder med veerne. De er godt nok kraftige, men meget uregelmæssige. Nicklas, min mand, sover videre ved siden af mig, på trods af jeg mosler rundt i sengen. Klokken 03:00 vækker jeg ham, nu kan jeg ikke holde ud at ligge i sengen mere.

Vi går i stuen, Silke og Frej, vores store børn, sover videre i deres senge på 1. sal.

Jeg er i tvivl om, om vi skal ringe til jordemoderen nu. Men da veerne begynder at komme med tre minutters mellemrum, får jeg fremstammet, at Nicklas skal ringe. Min forrige fødsel havde været hurtig, så vi ville gerne nå at have en jordemoder ud.

Han ringer til jordemoder Karen, der har vagten. Hun vil køre med det samme, men har en times kørsel til os. Nicklas spørger ind til, om han skal gøre fødekarret klar, hvortil Karen svarer, at det jo er ham, der har været med to gange før, og derfor må vurdere det. Nicklas går efterfølgende i gang med karret.

Jeg har det bedst med at stå op og hænge op ad halvvæggen i køkkenet under veerne. Det bliver min plads, mens jeg render rundt og rydder lidt op i vepauserne. Imens ringer Nicklas og adviserer min mor. Hun skal være med til fødslen, som ved mine to tidligere fødsler.

Klokken 4:00 kommer Karen, Nicklas hjælper hende ind med hendes ting, og jeg bliver hurtigt undersøgt indvendigt.  Jeg er 6 cm åben, så vi skynder os med, at jeg får et lavement, da planen er, at jeg skal føde i vand. Mine forældre kommer også. Min far instruerer Nicklas i kameraet og kører så igen. Jeg arbejder med mine veer, mens min mor og Nicklas kæmper med at få vand i fødekarret.

Klokken 05:00 er karret klar. Jeg kommer i og finder det utroligt smertelindrende. Jeg har overskud til at snakke og hygge mellem veerne. Jeg får, lidt utålmodigt, spurgt, om ikke snart der kommer presseveer. Karen svarer, at jeg jo selv kan mærke efter, hvor langt oppe Falke står, hvilket jeg gør. Der bliver regelmæssigt lyttet hjertelyd, men jeg bliver ikke undersøgt indvendigt andet end den ene gang ved Karens ankomst. Det finder jeg utroligt rart, ikke sådan at skulle ”måles og vejes” i forhold til fremgang.

Lidt i halv seks går vandet spontant efter, at jeg har sat mig op på knæ hængende op ad kanten på karret, med Nicklas siddende på den anden side. Med det samme kommer der pressetrang. Jeg holder selv hånden på Falkes hoved, mens han bliver født stille og roligt ved én lang presseve med to små pauser. Jordemoder Karen sidder blot ved siden af karret og observerer og er klar til at hjælpe ved behov. Jeg tager selv imod Falke og får sat mig op. Han er helt rolig, skriger ikke, men har fin vejrtrækning og farver (apgar score på 10).

Efter Falke er født, sidder vi en halv times tid i karret, hvor han fortsat er forbundet med navlestreng og moderkage. Han er helt rolig og afslappet, det virker næsten som om, at han ikke har opdaget, at han er blevet født. Det er mørkt udenfor og kalenderlyset er tændt, mens vi alle lige lander ovenpå fødslen.

Efter den halve time kan vi ikke vente længere med, at skulle vise ham frem for de store søskende. Mormor og far går derfor ovenpå og vækker dem. Silke er hurtigt ude af sengen, helt fortumlet, mens Frej lige skal forstå, hvad der foregår.

Falke og jeg er stadig i karret, da de store unger kommer ned. Frej er straks klar til at komme med op i karret, da han for et par uger siden test-badede i det til stor begejstring. De voksne synes dog ikke, det er en super ide. Vandet er efterhånden blevet grumset med fostervand og fosterfedt – og blod fordi jeg osse fødte moderkagen i karret.

Jordemoder Karen tager sig god tid til at vise og forklare, så der bliver studeret moderkage og navlesnor. Og osse alle de forskellige remedier, Karen har med. Begge unger får tilbudt at hjælpe far med at klippe navlesnoren, men afslår, da det vist er lige overvældende nok. Frej er meget bekymret for, om far nu kommer til at klippe den nye lillebror i tissemanden.

Efterfølgende får jeg et kort tjek på land og mormor går til bageren efter morgenmad, så alle mand spiser morgenmad sammen, inden Falke bliver målt og vejet, hvilket de store søskende også tager del i med stor glæde.

Det var en fantastisk oplevelse at dele med Silke og Frej. Tænk at kunne gå i seng og næste morgen stå op til en ny lillebror.

Jeg havde ikke inden fødslen helt afklaret, om jeg ville have de store søskende med, men fulgte min mavefornemmelse, da først fødslen var i gang. På det tidspunkt, føltes det rigtigt, at de blot lå ovenpå og sov. Til en af gruppekonsultationerne i løbet af graviditeten, var temaet søskende og graviditet/fødsler. De store søskende var med og jordemoder Karen havde vist børne-venlige fødselsvideoer og bøger. Jeg tror, at det at de var forberedt inden, havde hjulpet mine børn til at have et så roligt forhold til det, at deres lillebror blev født hjemme.

Familien:

Mor, 29 år gammel, sygeplejerske.

Far, 28 år gammel, uddannelsesansvarlig i teleselskab,

Silke, 8 år gammel, skoleelev og født på sygehus,

Frej, 5 år gammel, børnehave-barn,  hjemmefødt

Falke 1 år, vuggestuebarn og hjemmefødt.

Mange hilsner fra Sofie 

Tak til Sofie for den skønne beretning ♥

Måske tænker du over, hvordan det er som barn, at have overværet sin mor føde ? Det fortæller Ditte Wiese om her 

Kærligst Helle

Gæsteskriv

Skøn graviditet med naturlig hudpleje

På intet andet tidspunkt i livet, er vi så motiverede for at ændre vaner og rutiner, som i graviditeten. Det gælder hele livsstilscirklen rundt og rigtig mange af jer, er opmærksomme på at cremer og andre plejeprodukter, kan indeholde både hormonforstyrrende og på anden måde, skadelige stoffer. Stoffer vi ved, kan ophobes i det kvindelige fedtvæv og videregives til barnet. Måske allerede i livmoderen eller senere når den lille ammes.

Jeg får rigtig mange spørgsmål om netop det, både i min jordemoderkonsultation og på bloggen. Jeg har før skrevet om giftfri graviditet og om cremer og olier der er både lækre, delikate og uden ‘baddies’. Og jeg er konstant på udkig, efter det ypperste til en skøn graviditet med naturlig hudpleje.

Det er grunden til, at jeg denne gang har allieret mig med en virkelig ekspert indenfor al det skønne. Nemlig forfatteren og skønhedsbloggeren Charlotte Torpegaard.

Charlotte har sitet I love Beauty og åbnede sidste år, den mest vidunderlige skønhedspavillon i Kongens Have. En lille perle med delikat luksus til hud og hår, på hylderne. Under graviditet og amning anbefaler Charlotte, blandt andet den helt rene engelske serie Balm Balm, som du kan læse mere om herunder.

Indlægget er ikke sponsoreret, men det skal for en god ordens skyld nævnes, at det i sagens natur, indeholder beskrivelse og anbefaling af produkter.

Tænk at det kan være så enkelt at have en sund og smuk hud
Af Charlotte Torpegaard

Denne lille ansigtsserie var min absolutte favorit, da jeg var gravid, og det er stadig min yndlingsserie, hvis du søger helt enkel, økologisk ‘no fuss’ hudpleje, der virker. Samtidig bringer den tankerne hen på din bedstemors hudplejeritualer, hvad der i mine øjne er et ekstra plus.

Hudplejeserien er fra engelske Balm Balm, der er berømt for sine helt rene balms, som kan bruges til alt, lige fra læber og tørre kinder til neglebånd og babynumser. Faktisk har jeg, i de ti år, jeg har kendt til produktet, aldrig stødt på nogle, der ikke kunne lide/tåle/fik glæde af Balm Balms helt enkle filosofi og produkter.

Serien består af en Coconut Cleanser, Witch Hazel Toner (witch hazel, eller troldnød, er et gammelkendt tip til at mindske porer), Little Miracle Rosehip Serum samt en Hibiscus-maske, som du selv blander op med vand, før du lægger den på renset hud.

Renseprodukt og maske kan renses af med de lækreste små musselinsklude. Voila, det er alt.
Og hver gang, jeg bruger det, bliver jeg overrasket over, hvor enkelt det kan være at have en fin, glad og sund hud….også når du er gravid.

Og aldrig har der været så mange gravide og nybagte mødre, som der er lige nu. Tro mig, jeg sidder med direkte udsigt til Kongens Have, hvor de går tur i solskinnet.

En del kommer også herind forbi skønhedspavillonen, det er nemlig smart at barnevognen kan parkeres lige udenfor, så man stadig kan holde øje. Langt de fleste af de produkter, jeg har på hylderne herinde, er velegnede til netop alle med en baby i maven, på armen – eller i tankerne. For det er en god idé at kigge på sine (øko)vaner allerede, når du begynder at tænke i de baner !

Mange skønne hilsner fra Charlotte

Tak til dig Charlotte ♥

Mine egne Balm Balm favoritter er helt klart musselinskludene og seriens Face Balm. Balmen har undertitlen and more, som hentyder til at det nærmest er en multipurpose creme. Lidt i stil med Ardens 8-hour cream, men den her er økologisk og helt uden mineralsk olie. Balmen har en skøn konsistens, der varmes op i håndfladerne. Brug den i ansigtet, til læber, hænder, albuer – eller hvor du vil. Duften af rosengeraniumolie er frisk og dufter på en eller anden måde bare …. rent.

Musselinskluden, som du kan se på nærbilledet herunder, er totalt retrolækker. Hvis du synes den minder om en gammeldags stofble i miniformat, har du helt ret. Musselin er et specielt vævet stykke tyndt stof og de fineste, dyreste stofbleer, er netop vævet på den måde.

Musselinskluden er vævet af tyndt økologisk bomuld. I gamle dage musselinsvævede man silke til sommerkjoler og tyndt uld til vinterkjoler.

Musselinskluden bruges til afrensning af makeup eller som almindelig vaskeklud til ansigtet. Strukturen giver en helt naturlig exfoliering og efterlader huden klar, blød og ren.

Måske kender du Charlottes bog Yummy Mummy? En suveræn skønhedsbibel til gravide og småbørnsmødre. Den kan du læse mere om  her

Charlottes site finder du her

Tidligere indlæg om giftfri graviditet kan du læse her

Kærligst Helle

Jordemoderi

‘Nu er du her’

“Jeg har ventet på dig og nu er du her”

Findes der mon et mere hjertegribende øjeblik, end når du møder dit nyfødte barn for første gang.
Det øjeblik hvor barnet måske stadig er forbundet til din krop gennem navlesnoren, men snart skal leve sit eget liv.
Lige det øjeblik hvor barnet, du har ventet på i mange måneder – og arbejdet for at bringe til verden i timer eller døgn – er her. Øjeblikket hvor tiden står stille på fødestuen og hvor fosteret bliver et barn, der folder lungerne ud og tager livet til sig.

Et transformerende øjeblik hvor to mennesker bliver forældre for første gang – eller igen – og suger den nye kærlighed ind med åbne hjerter. Netop det øjeblik hvor det går op for mor, at hun kunne – hvadenten det blev en vaginal fødsel eller et kejsersnit – og hvor far græder af lettelse og stolthed …

Det øjeblik sitrer fødestuen af kærlighed – og jeg tror aldrig man glemmer det.

Jeg er taknemmelig over, at have fået lov at låne jeres mest gribende billeder, hvor stemningen på fineste vis er fanget ind. Stemningen i det øjeblik, hvor mor og barn for første gang forenes som to selvstændige individer – og dog i tæt symbiose ♥ Der er både billeder fra vaginale fødsler og kejsersnit for som Nanna skrev til mig : “Kejsersnit kan osse være de fineste og nære fødselsoplevelser, hvor slanger, venflons og udstyr forsvinder og man mærker det lille nye menneskebarn helt ind i sjælen”

Billederne taler for sig selv – og går lige i hjertet :

Carina får Leopold i armene. August 2014

Josefine med lille Lukas, januar 2016 . Et billede siger mere end tusind ord …

Nadia og Astrid. Et tårevædet øjeblik. Akut kejsersnit. September 2015

En glad og lettet Lise med sin skønne baby 2016

Christel fødte sødeste lille Oscar ved akut kejsersnit december 2015. Oscar er godt gemt i svøbet .

Christel med helt nyfødte Johan. 2013

Rikke med en lille nyfødt Lucia. Kejsersnit 12. februar 2015

Janet fødte sin lille dreng i vand. Hun havde planlagt lotusfødsel. Link nederst.

Louise møder sin søn Sejr Elias for første gang. August 2015

Lisette med Alfred.  Nyfødt familielykke på operationsstuen, september 2016

Hanna med en lille nyfødt Vigga på maven. Fødsel efter igangsættelse 38+0. Juni 2016

Stille lykke. Sanne fik planlagt kejsersnit maj 2016 – efter 2 akutte kejsersnit i 2005 0g 2007.

Sofie med Falke i armene. Hjemmefødsel december 2015

Trine har haft 3 ‘vågne’ kejsersnit. Jordemoderen lægger barnet mod Trines kind.

Hej mor – en nyfødt Alfred trygt i fars arm. September 2016

Nannas nyfødte pige på sin mors bryst – og fars arme omkring. Nanna beroliger pigen med at synge.

Dorrit med en lille  nyfødt Albert. Kejsersnit uge 35+5. Januar 2015

Carina med en lille nyfødt Leopold

Rikke med lille Lucia

Nogen gange er virkeligheden anderledes

Undertiden er der fødselskomplikationer, der gør at mor og barn ikke forenes umiddelbart. Så går der måske et par timer inden det første møde. Det kan være tilfældet efter et kejsersnit i fuld narkose. Barnet får så den første vigtige hud mod hud kontakt med far. Og når mor er vågnet, forenes familien.

Stine kommer på ‘opvågningen’ efter sit kejsersnit. En time efter får hun Lasse i armene. Juli 2016

Forsinket moderlykke
Undertiden skal kærligheden måske have lidt tid til at indfinde sig. Det er mere normalt end man umiddelbart tror. Manglende moderlykke forekommer både ved ukomplicerede fødselsforløb og ved fødsler, der måske ikke gik helt som man havde forventet. Statistisk set sker det lidt oftere for kvinder med komplicerede forløb.

At man ikke er lykkeombrust med det samme, er helt normalt, men lidt af et tabu. Der er dog ikke andet at gøre end at sige det højt, sætte ord på det  – og tage emnet op med sundhedsplejersken hvis moderfølelsen ikke så småt indfinder sig inden for de første dage til uger.

Tusind tak til Diana, Carina, Josefine, Nadia, Lise, Christel, Christel R, Rikke, Janet, Louise, Lisette, Hanna, Sanne, Sofie, Trine, Dorrit, Nanna, Stine – og Ricki Lake for lån af  de rørende billeder fra jeres allerførste møde med den lille ny …  på den anden side af livmoderen 🙂

Link til Lotusfødsel her

Nogen gange kan selve fødslen være svær at rumme. Sådan havde Tine det – læs hendes historie her

Kh. Helle

Jordemoderi

Yummy  tummy – med og uden strækmærker

Striae gravidarum – osse kaldet strækmærker, er et meget almindeligt og naturligt tegn på, at en kvinde har været gravid. Som regel optræder strækmærkerne i andet trimester og er et resultat af at huden og bindevævet underneden, bliver strukket udover den grænse, som elasticiteten kan holde til. Og når man er gravid er den grænse nedsat. Det skyldes øget tilstedeværelse af det kvindelige kønshormon østrogen.

Huden består af 3 lag. Det yderste lag kaldes epidermis og er det lag vi kan se og føle. Herunder ligger dermis som er det miderste lag og hypodermis som er det dybest liggende lag. Strækmærker opstår i dermis og ses som rødviolette streger henover især mave, men osse bryster og måske hofter. Faktisk er det man kan se, hudlaget under og de blodårer der løber i det.


Med tiden vil strækmærkerne ligesom andre ar, blive mindre tydelige. Blandt andet fordi de ændrer farve og bliver hvide eller let sølvfarvede. Men som en ganske ung far i min konsultation sagde, så er det jo hverken farligt, forkert eller grimt at have strækmærker – men snarere et hæderstegn på mor-værdigheden !
Den lar’ vi lige stå et øjeblik 🙂

På Jordemoderlounges Instagram profil, har jeg spurgt om, hvordan kvinder har det med deres strækmærker. Det er der kommet en vidunderlig tråd ud af – med mange fine betragtninger om morkroppen. For nogle er det naturligt, noget som bare er. Andre har en stolthed over tegnet på at have båret et barn og atter andre er lykkelige over ikke have fået strækmærker eller synes det er træls at de har. Tak til alle jer der har bidraget. Und dig selv at læse kvindernes gode indspark !

Men men men –  uanset hvordan man ser på det, så bliver tilværelsen lettere når man anerkender, at livet og tiden giver os en naturlig patina. Det perfekte findes ikke og intet varer ved ♥

Et spørgsmål jeg ofte får, er hvorfor ikke alle får strækmærker – og om man selv kan gøre noget for at undgå det.

Og ja det er rigtigt, at det langtfra er alle der får strækmærker. Chancen er fiftyfifty, da rundt regnet 50 % vil undgå det. Undersøgelser viser, at der er stor forskel på hvordan huden responderer på den hormonelle påvirkning under graviditet og at der ligeledes er forskel på forskellige hudtypers elasticitet. Altså cellernes evne til at producere elastin og kollagen. Dette kan være genetisk betinget. Måske er det ikke gener fra din mor, du har lige på det her punkt, så selvom hun fik strækmærker er det langtfra sikkert du får. Og omvendt.

Man ved ligeledes fra undersøgelser at BMI og alder kan være medvirkende. Og det er ikke ‘ældre’ gravide der løber med pokalen her – faktisk ses strækmærker hyppigere hos unge gravide.
Det antages osse at kroppens stressniveau kan spille en en rolle, eftersom tilstedeværelsen af binyrebarkhormonet cortisol, der udskilles under længerevarende stress, påvirker huden i negativ retning. Rygning disponerer osse for strækmærker, men det er en bagatel ift. tobaks øvrige indvirkning på din krop og barnets sundhed.

Kan man selv forebygge, f.ex ved at smøre med olie eller creme ?

Nej – og ja.  Dejlig vattet svar, ikke ?

Med nej, mener jeg at der ikke er evidens for at strækmærker kan forebygges. Der er lavet en del undersøgelse med påsmøring af diverse olier og cremer. Herunder sheabutter, kakaosmør, olivenolie, mandelolie og andre lækkerier. Ingen af disse substanser har molekyler der er små nok til at trænge ned i hudens dybe lag. Angiveligt har stærk A-vitaminsyre den evne – men er til gengæld  kendt for at kunne forårsage fosterskader – så ud med det.

Men når jeg siger ja til at du selv kan gøre noget, er det fordi jeg er af den overbevisning, at du til en hvis grad kan styrke hud og bindevæv med din kost og livstil. Jeg siger ikke at du kan undgå hudforandringer, men du kan styrke hudens kollagen og elastin ved at spise sundt, holde et stabilt blodsukker og holde fordøjelsen optimal. Med hvad og hvordan kan du læse ved at gå ind på links herunder.

Faktisk er der også svag evidens for, at cremer med indhold af urten Centella Asiatica, kan have en gunstig indvirkning. Sandsynligvis ikke på opståen af strækmærker, men måske på hvor tydelige de bliver. Dette tilsyneladende fordi  Centella Asiatica, kan hjælpe kollagensyntesen og gøre  de svækkede hudfibre i bristningen  stærkere.  Lige inden strækmærkerne viser sig, kan du have rødme og ubehagelig kløe i huden. Og her hjælper det bestemt at smøre med en god creme eller olie.

Og så skal du tage din navlepiercing ud – så tidligt som muligt. Den bristede hud fra gennemboringen, har en tendens til at danne yderligere bristninger i vævet. Især hvis piercingen bliver siddende i, mens maven vokser.

Men ellers, lev gladeligt med, at det kan ses på din krop at du har næret et barn i din krop i 9 måneder – det er sgu da et hæderstegn 

LINKS

Spis dig spændstig

Barselsmad der nærer kroppen

Giftfri graviditet