Opskrifter

Bonebroth er perfekt barselsmad

Bonebroth er noget nær det mest styrkende, du kan indtage efter fødslen – og i hele den periode der kaldes puerperiet. Puerperiet er tiden efter fødslen, hvor kroppen restituerer og  gradvist vender tilbage til den før-gravide tilstand. Bonebroth er perfekt barselmad, fordi det er en blød, nærende fond, som virker helende ind på krop og sjæl.

Der er en grund til, at vores bedstemødre fodrede os med hjemmelavet suppe når vi var syge. Det er nemlig gammel husmoderviden, at varm, nærende suppe er noget af det bedste til genopbygning af kroppen efter anstrengelser som stress, sygdom eller fødsel. Og hvis suppen så tilberedes som en kyllingefond som her, bliver mineralindholdet let tilgængeligt og proteinindholdet højt. En lang kogetid sammen med syre fra citronsaft, fravrister nemlig kyllingebenene mineraler og aminosyrer i en letoptagelig form. Bonebroth er perfekt barselsmad – og perfekt kvindemad i det hele taget …

Bonebroth tilberedes ved langtidskogning – altså virkelig laaaaangtidskogning – af f.ex kyllingeben. Langtidskogningen frigiver bla. kollagen (jeps, det der holder huden stram og spændstig) samt gelatine. To substanser du gerne vil indtage, fordi de styrker hud, hår og negle.

Sådan styrker og nærer bonebroth postpartum morkroppen:

  • Det kan have tæret på dine kalkdepoter, at danne barnets knogler. Mineralerne calcium, magnesium, silicium og adskillige spormineraler, genopbygger dine knogler og styrker dine tænder.
  • Led og ledbånd har været strakt og belastet i graviditeten. Indholdet af kollagen og gelatine i bonebroth indvirker på leddenes styrke og smidighed. Samtidig næres hud og bindevæv, så maveskindet kan trække sig fint sammen igen.
  • Gelatine virker helende på tarmsystemets celler – især hvis du har lidt af forstoppelse under graviditeten eller fået antibiotika i forbindelse med fødslen.
  • Indholdet af forskellige aminosyrer fremmer sårhelingen. Dette er af betydning hvis du er bristet, fået lagt en episiotomi (klip i mellemkødet) eller har fået kejsersnit.
  • Og så styrker varm suppe kogt på fondmåden dit imunforsvar, som helt naturligt har været nedsat under graviditeten.
  • Proteinindholdet i bonebroth giver energi og holder dig mæt, så du ikke så let flyver i de hurtige kulhydrater. Hvilket ellers er for fristende, efter en nat med en vågen baby.

Der findes mange opskrifter på bonebroth !

….men jeg springer over hvor gærdet er lavest og gør sådan her :

Sæt en økologisk kylling i ovnen i din stegeso eller et ildfast fad og lad den blive mør igennem et par timer. Når kyllingen er spist lægger du benene (kyllingens) i en gryde, dækker med vand, hælder en god sjat citronsaft i gryden og tilsætter en suppevisk. En suppevisk er en dusk krydderurter, samlet med bomuldsgarn, det man i franske kogebøger kalder en Bouqet garni. Suppevisken fremhæver suppens smag. Især estragon og rosmarin er suveræne til kylling.

Så lader du kyllingeben og suppevisk  småsimre med citronsaften i 6-8 timer – eller længere. Herefter kan suppen sies og afkøles. Du vil se at den geleterer. Det er gelatine toploadet med kollagen og næringsstoffer.

Bonebroth kan holde sig nogle dage på køl – og når du varmer det op bliver det den lækreste suppe. Tilsæt evt. kyllingekød eller yderligere urter.

Du kan lave samme nummer med fiskeben – og lave en skøn fiskefond til fiskesuppe. Det får du en opskrift på i et senere indlæg.

Velbekomme ♥

Andre indlæg om barselsmad finder du her :

Barselsmad

Barselspotte

 

Gæsteskriv

Søskende med til fødslen?

Kunne du forestille dig at dine børn var med, når du fødte deres lillebror eller lillesøster?
Forfatteren Ditte Wiese var 5 år, da hun med sin far i hånden så sin lillebror komme til verden. Ditte er overbevist om, at det at have set og hørt hvad kvindekroppen kan, hjalp hende da hun selv skulle føde sit første barn. Læs Dittes fine beretning:

Vores samfund har tabt noget naturlighed ! 

Af Ditte Wiese

Min krop er ikke supertrimmet. Og hvis jeg nu skal være helt ærlig, så var den det heller ikke før jeg fik børn. Det er alligevel en ret god krop. Den er sej. Den er vildt god til det, den er sat i verden til: at videreføre arten. Altså hvis vi skal se sådan helt biologisk på det.

Og jeg var ikke ret gammel, før jeg havde tjek på det der biologinoget. Mit barndomshjem var ikke sådan et hippiehjem. Vel var der en lilla ble, røde træsko og selvsyede forklædekjoler i ny og næ, jeg er trods alt født i 70’erne. Men det der blev så vigtigt i mit videre liv, var, at der var en naturlighed i hvordan vi ser ud og virker.

Jeg drømte inderligt om at få en lillebror. Virkelig! Så meget, at jeg tog en nål og prikkede hul i alle min mor og fars kondomer. Jeg var fire år.
De opdagede det. En stoppenål efterlader åbenbart afslørende spor.

Men de gav efter, og min mor blev gravid. Hver dag kiggede jeg i Lennart Nilssons bog, og så hvordan det lille menneske i min mors mave udviklede sig. Den bog var banebrydende dengang.

For mine forældre var det naturligt at jeg skulle være med til fødslen af min bror.

Jeg var fem år gammel. Det var den smukkeste juni-aften. Min far læste Snøvsen og Eigil og Katten i sækken, mens min mor lå med veer. Jeg sad i en sækkepude for første gang i mit liv. Og pludseligt fik min mor presseveer og hun blev ræset ind på fødestuen og vi løb efter.

Jeg så det hele. Hvordan kroppen gjorde og sagde. Min mor gispede og jeg kan huske, at hun skreg på sådan en indædt måde, og at det gjorde ondt på hende, men hun smilede!
Min far holdt min mor i den ene hånd og mig i den anden.

Og så var han der. Min lillebror. Lidt lilla og meget fedtet og jeg syntes han var lidt ulækker.
Men så skulle jeg være med til at veje og måle og give ham tøj på. Gad vide om der er overskud til at have et søskende barn med på den måde på dagens fødeafdelinger?

Det gik stærkt – og nemt har jeg lært siden 😉 Og jeg har fået fortalt, at jeg udbrød: “Hvis ikke det er værre, så skal jeg da ha’ ti børn!” Den har jeg trukket lidt i land med siden, men det er nu ikke fødslens skyld.

I dag bliver jeg stadig mødt med vantro, når jeg fortæller, at jeg var med. Mange synes ikke, at det er noget at tage et barn med til. Og der er sikkert masser af familier, hvor det ikke ville passe ind. Men det gjorde det i min.

Det er jeg evigt taknemmelig for, for 21 år senere begyndte det at nive noget så hæsligt i mit skamben – fødslen af min nu 12-årige var igang.
Selvom det ikke blev en drømmefødsel, så var jeg slet ikke i tvivl om, at min krop havde tjek på det her. Jeg var godt med på, at det her blev smertefuldt på en måde jeg ikke kendte. Men det var okay, det havde jeg jo set.

Fødslen gik i stå, fordi barnet stod skævt. Så kastede de vedrop efter mig. Det gjorde edderdulme ondt og gav presseveer alt for tidligt. Så jeg endte med epidural og et hold af mennesker, som rendte ind og ud, dykkende hjertelyd og hvisken om kejsersnit.

Men et eller andet sært sted, så var jeg okay med det, for 1) jeg havde en fantastisk jordemoder, som støttede mig og 2) jeg var ikke bange for at kroppen var forkert eller grim eller ikke duede.

Holdet af mennesker forlod mig i et kvarter, med løfte om at tage flere blodprøver på mit ufødte barn, og det passede mig skidt. Løvemoren var allerede født 😉 Så da min jordemoder hviskede, at hun mente jeg var klar, så var jeg ikke i tvivl.

Og 12 minutter senere lå verdens smukkeste baby hos mig. Min krop kunne lige det den skulle. Og barnet, som viste sig at være en pige, har overlevet og er nu næsten lige så højt som sin mor, og med en krop som gør sære pubertetsting. Men det tager hun med ophøjet ro. Det er jo sådan hendes krop skal gøre.

Og så bliver jeg fanme så stolt og glad, for så synes jeg, jeg har givet noget vigtigt videre.
Jeg er ked af, at hun ikke fik set fødslen af sin bror. Hun var ikke så gammel, at det ville have givet mening. Men jeg synes vores samfund har tabt noget naturlighed. Vi aner ikke, hvordan kroppe ser ud i virkeligheden. Vi aner ikke, hvad der sker når nogen føder, for vi har aldrig set det og hørt det og lugtet det.

Det bliver så fremmed for os – det som burde være det mest naturlige. Og i vores iver efter at kontrollere alting, så bliver det utroligt skræmmende at slippe kontrollen. Sådan har jeg det da også tit. Men lige med fødslen, så takker jeg mine forældre for, at de viste mig, at kontroltabet er en del af det. Man må lytte til sig selv og sin krop. I virkeligheden også på alle andre tidspunkter i sit liv 😉

Ditte Wiese 

Jeg ved ikke med jer – men jeg blir’ glad i låget af sådan en beretning. Hvis du selv har oplevet at være med til fødslen af dine søskende – eller måske har haft dine børn med da du selv fødte – og har lyst til at fortælle din historie, så vil jeg rigtig gerne høre fra dig. Kommenter osse gerne herunder.

Kh. Helle

Bliv inspireret

Violrod, rav og ondt for tænder

Efter juleindlægget forleden, hvor jeg nævnte tørret violrod, spurgte en af jer om violrod stadig var noget, man gav til børn med ondt for tænder ? Og jo, det gjorde man før i tiden, men om det stadig bruges, tjahh tilsyneladende. Så hermed lidt om violrod, rav og ondt for tænder!

Den første søgning på ‘violrod’ kastede mig lige ind til butikken Askeladen i Aarhus. Det vakte minder, for det var der jeg engang købte lanolingarn til strikkede blebukser til mine babyer. Mine små søde børn er helt uformelige på nogle af babybillederne, fordi de har stofble og tykke økologiske uldbukser på. Men smart det var det, for lanolinen i ulden gjorde strikbukserne vandtætte. Når babyen tissede, gik urinen i forbindelse med lanolinen. Det dannede et sæbestof, der holdt uldbukserne friske og velduftende, uden vask! Det skønneste naturlige retro hokus pokus …

Nå men, naturlig hokus pokus var der osse lidt af, da jeg ringede til Askeladen for at spørge til violrod. Rikke som jeg talte med, havde nemlig et endnu bedre forslag til lindring af ømme babygummer, end at gumle violrod. Hun foreslog, at give barnet en ravkæde på, for som hun sagde, så er rav smertestillende. Det vidste de gamle … mere om det lige om lidt.

Rikke bekræftede at violrod blev solgt som et stykke tørret natur, der ved gumling frigiver et bitterstof, der virker dulmende på ømme babygummer.
Et bitterstof, jamen kan babyer li’ det ? Ja sagde Rikke – det bitre er en god modvægt til modermælkens søde smag og det ka’ små børn godt li’. Samtidig giver violroden tyggemodstand til de kløende gummer.

violrod

Overvejer du at købe en violrod til dit barn, er der nogle instrukser for brug, bla. om hygiejne og om hvor længe baby må gumle. Det følger med på skrift, når du anskaffer violroden.

Violrod har iøvrigt ikke andet med violer at gøre end duften, roden kommer fra en irisart. Violrod er velbeskrevet i folkemedicinen og er en brugt ingrediens i parfumer og cremer – og i gin ;-).

Og så tilbage til ravkæderne. Rav er osse beskrevet i folkemedicinen – og bliver ligeledes anvendt i cremer. Før i tiden mente man, at rav havde helbredende ‘evner’ og kunne holde det onde væk. Min farmor havde altid ravkæde på – eller ravkrans som hun sagde. Hun var af den inderlige overbevisning, at rav varmer og derfor hjalp mod gigt.

Modsat violroden skal barnet ikke tygge på ravet, men have kæden på, mod nøgen hud.

violrod-rav-og-maelketaender

Når det opleves at en ravkæde om halsen, håndleddet eller anklen, kan lindre smerter, handler det måske netop om varme, i hvertfald indirekte. Det siges, at når rav kommer i kontakt med varm hud udskiller det ravsyre, som absorberes gennem huden og øger blodgennemstrømningen i kroppens væv. Øget blodgennemstrømning virker varmende, afslappende og smertelindrende, men om det er den proces der sker, når du giver dit barn en ravkæde på, skal jeg ikke kunne sige.

Nu kunne det jo med al mulig ret hævdes, at små børn ikke skal ha’ noget rundt om halsen pga. kvælningsfare – så det er VIGTIGT, at det er en ravkæde som er special fremstillet til små børn. På børnekæderne er låsen nemlig designet til at springe op ved modstand. Nederst får du 2 link til steder du kan købe sikre ravkæder beregnet til små børn.

For sjov spurgte jeg på Instagram og Facebook om nogen havde erfaring med ravkæderne – der kom mange svar, alle positive. Et par stykker af dem kan du se her :

 

Astrid : Vi fik anbefalet ravkæden, da vores yngste begyndte at pylre ved tandfrembrud. Så fik hun den bare konsekvent på, og så mærkede vi faktisk ikke ret meget til tandfrembruddene. Nogle gange glemte jeg at give hende den på i dagpleje, og de voksne kunne mærke det på hende, når jeg havde glemt det. Hun blev mere pylret og sov dårligere uden. Vi valgte at bruge ravkæden, fordi vi tænkte, at det ikke kunne skade, og den kostede jo kun knap 200 kr., så hvorfor ikke. Og det var virkelig en god idé for vores datter! Det var især fra 6-12 mdr vi brugte den, da hun fik de fleste tænder i den periode.

Ditte : Min datter har altid kæden på. Jeg læste om det, da hendes to første tænder var på vej, hun var enormt plaget af det.Hun er sådan et barn der bare er blevet ammet om natten og så har hun sovet videre. Men da tænderne var på vej vågnede hun, græd og kløede sig i munden med hænderne og var også ked af det om dagen. Det stod på nogle dage, før vi fik kæden. Allerede første nat med kæden på var hun stoppet med at være ked det. Hun har indtil videre fået 12 tænder, vi har ikke mærket noget til det, siden kæden kom på

Sarah : Vi fik en ravkæde af min familie fra New Zealand hvor man mener rav er smertelindrende og min dreng fik den på fra han var ca. 2 mdr. Herhjemme har tandfrembrud aldrig været et emne. Faktisk opdagede vi det først når tænderne var brudt frem. Han er 2.3 år nu og går stadig med sin halskæde dagligt og han sover faktisk osse med den.

Tak til Ditte, Adelisa og Sarah for lån af skønne børnebilleder 

Her kan du købe ravkæder til babyer

Askeladen.dk

Babynature.dk

Bliv inspireret

Julepomander

Besynderligt ord – julepomander – men bare læs videre, det handler om julens duft …

Som den eneste højtid lugter julen af noget. Påsken har ingen genkendelig lugt og hvis vi sagde, at her dufter af Pinse, ville det lyde liiidt småsært. Men julens dufte kender vi – julen er duft!

Julen dufter af gran og andesteg, nybagte vaniljekranse og hyacinter – og så dufter den af fremmede himmelstrøgs krydderier – nelliker, kanel og kardemomme. Det er jo ikke så underligt, eftersom det er en mellemøstlig fødsel vi fejrer.

Mit yndlingsjulekrydderi er ubetinget kryddernellike. Jeg elsker at kryddernelliker er blomsterknopper, der plukkes af en busk, lige inden de folder deres lyserøde kronblade ud – og derefter tørres i solen.

Tænker I alle har fanget juleduftens ånd i en appelsin med nelliker og hængt den op i røde silkebånd – og nok osse oplevet, at efter et stykke tid bliver appelsinen kedelig, brun eller muggen?
Det sker ikke hvis du ødsler med nellikerne og laver en julepomander …

julepomander-1

En pomander er egentlig bare en duftkugle af forskellig art. Før i tiden var det ofte en beholder med velduftende urter, man kunne tage med sig. Måske når man skulle til barselsgilde og barselsstuen var beklumret af de mange besøgende og deres medbragte barselspotter med grønkål og flæsk  – så var det sikkert rart at stikke næsen i urterne og snuse duften ind.

Selve ordet pomander kommer af det franske pommes d’ambre som oversat betyder ‘æble med ambra’. Ambra er som bekendt et kirtelsekret (!) der udskilles fra kaskelothvalers tarm og før i tiden blev brugt som et kostbart parfumestof, hvis duft havde erotisk tiltrækningskraft!

Nå, men ikke noget kirtelsekret her  – en julepomander er kort og godt en appelsin der er så tæt besat med kryddernelliker, at frugten konserveres fuldstændig og bliver evighedsholdbar. Man kan osse lave en brudepomander, hvor en grapefrugt ( duften af grape, siges at være duften af ungdom) gennemstikkes med rosenknopper …åhhh.

Pomandere er vildt dekorative og dufter helt vidunderligt. Kunsten er at sætte så mange nelliker i, at appelsinen kun lige kan skimtes imellem stilkene.

julepomander-5

Efter en uges tid eller to, er appelsinen skrumpet, så nellikerne sidder fuldstændig tæt. Hvis de sættes for tæt fra starten skubber de hinanden ud efterhånden som appelsinen indeni tørrer ud.

Langsomt balsameres appelsinen helt og bliver til en appelsinmumie, som kan tages frem år efter år og pynte i krydderfadet. Hvis duften falmer lidt med årene, kan pomanderen rystes i en plasticpose, med et par teskefulde stødte nelliker – og hvis man ellers kan finde det, er det godt at blande med tørret, pulveriseret violrod. Det har jeg købt på et tysk apotek, men har ikke været heldig at få det her.

Alle julekrydderierne – og i øvrigt osse citrusduften –  får hjernen til at udskille en kaskade af signalstoffer. Blandt andet kærlighedshormonet oxytocin som gør os afslappede og imødekommende over for andre – lige i julens ånd ♥   

Mere om krydderier  finder du her

De gamle jordemødres apotek

Krydderfad

Peberkagebrød

julepomander2

Bliv inspireret

Unika drikkeglas

Jeg har ganske tabt mit hjerte til smukke drikkeglas, nænsomt skabt af gamle syltetøjsglas 😉

I sommer i Milano spiste Henrik og jeg frokost på en café, hvor man var meget miljøbevidst – og bla. fik vi serveret kildevand i ganske almindelige syltetøjsglas. En fin ide på en milanesisk café, men måske alligevel lidt til den hippiede side hjemme i parcellen …

Men prøv så lige at se her :

drikkeglas-1

Det her er faktisk osse gamle, genbrugte syltetøjsglas, men nu med et helt unikt kunstnerisk udtryk.
Lene som er en af mine jordemoderkolleger fra fødegangen, er nemlig gift med en glasmager, som fremstiller drikkeglas efter en speciel svensk metode.

Udgangspunktet er gamle flødeflasker og andet genbrugsglas fra for eksempel marmelade. Glassene opvarmes og omformes til drikkeglas. Teknikken beherskes kun af ganske få glasmagere og derfor er glassene unika og forhandles ikke i butikkerne, men skal købes direkte hos kunstneren.

drikkeglas-3

Recyclet emballageglas er brugsglas, der er tykt og lækkert at holde på og føles rart at drikke af.
Det er robust glas som tåler at komme i opvaskemaskinen og ikke så let går i stykker. Jeg har ihvertfald tabt et af mine drikkeglas, uden at måtte græde over andet end spildt rabarbersaft 😉

Glassene er oplagte vandglas – men fungerer ligeså godt til vinterens varme drikke – te, kaffe, punch, hyldebærsaft eller juleglögg. Og så er de meget, meget smukke på en ren, rå og skandinavisk måde.

drikkeglas-4
At det miljømæssigt er en rigtig god ide at fremstille nyt af det gamle, siger sig selv – og samtidig er den anvendte metode, ifølge kunstneren selv, energibesparende sammenlignet med anden glaskunst, som eksempelvis mundblæst glas.

Hvis du netop står og skal skifte dine gamle drikkeglas ud, supplere samlingen  – eller måske lige mangler en helt unik gaveide til jul, så sus ind og kig på hjemmesiden drikkeglas.dk 

drikkeglas-dk

Gæsteskriv

Bygdejordemoder og mor til 5

I en travl og stresset hverdag, drømmer vi nok allesammen om et mere naturligt og enkelt liv – og nogle gør alvor af drømmen. Jeg fik et tip om Rikke, som er jordemoder, mor til 5 og lever med sin familie i en norsk skov. Det kom der lidt korrespondence og et livgivende gæsteblogindlæg ud af.

Så hvis du vil vide mere om kvinden bag de her billeder og hvad jeg har spurgt hende om – så læs med ♥

bygdejordemoder-9

Kære Rikke

Tak fordi du vil skrive lidt til bloggen. Jeg elsker at invitere gæstebloggere, fordi der findes så mange spændende mennesker med inspirerende historier. Da Anne gjorde mig opmærksom på din IG profil, blev jeg så fascineret af dit billedunivers, at jeg inderligt gerne ville høre mere om dig og din måde at indrette tilværelsen på. At du så osse er jordemoder gør mig kun endnu mere fascineret. Jeg er overbevist om at bloggens læsere vil elske et indlæg fra dig 🙂

Jeg tænker at du kunne skrive lidt om baggrunden for dit valg om at gå hjemme hos dine børn, om hvorfor I har valgt livet i skoven, om du stadig praktiserer jordemoderiet, måske lidt om udtrykket i dine billeder (spinder du virkelig dit garn på spinderok ?) og i det hele taget den ‘rejse’ du og din familie er på mod selvforsyning.

Kh. Helle

Hej Helle

Beklager at jeg har været så langsom til at få skrevet til dig. Hånden på hjertet, så havde jeg faktisk glemt det lidt. Efteråret har været en travl tid, men nu er sneen faldet og det giver en helt anden ro og tid til at fordybe sig i andre ting.

At vi er her, hvor vi er idag skyldes en blanding af mange forskellige faktorer, en stor del af det er held og tilfældigheder. Derudover er der en masse drømme og reflektion over, hvad vi virkelig ønsker at få ud af livet – og hvad vi ønsker at give videre til vores børn.

Jeg er en af de der jordemødre som ALTID har drømt om at blive jordemoder. Så da jeg blev optaget på jordemoderstudiet var min store drøm gået i opfyldelse. Undervisningen i jordemoderetik og anbefalingerne om, at vi skulle gå til arbejdet med opmærksomhed, nærvær, grundighed og dygtighed, gjorde mig absolut ikke mindre energisk og sikker på, at jeg var hvor jeg skulle være. I løbet afmit uddannelsesforløb opstod der en arbejdsløshedsproblematik – særligt blandt de nyuddannede jordemødre. Så da mit kuld var færdigt, skulle vi være taknemmelige, hvis vi kunne starte jordemoderlivet med et sommerferievikariat, frem for arbejdsløshed.

Samtidig med en jobmæssig usikkerhed, havde jeg svært ved at passe min ideologiske forestilling, om et jordemoderliv, med masser af tid til nærvær, omsorg og fordybelse, ind i en stilling på en fortravlet dansk fødegang, hvor jordemødrene gav afkald på både frokost og tissepauser for at kunne være bare lidt mere tilstede for de gravide og deres familier.

Så, da jeg i bachelorperioden, fik tilbudt en fast stilling på en fødegang i Sydnorge var det ikke så vanskelig at sige ja tak. Derefter fulgte en vanvittig hektisk periode med bachelorskrivning og flytning.

Dagen efter dimissionen sad min mand og jeg med vores tre børn, på en færge til Norge og vores ”nye” liv var i gang. Vi havde fundet os en lækker nybygget villa med kort vej til byen og til badestranden og vi havde fået en hyggelig au-pair pige, som skulle passe vores børn når vi ikke selv var hjemme.

Arbejdslivet på en norsk fødegang kunne SLET ikke sammenlignes med arbejdslivet på en dansk fødegang. Her var en helt anden tid og ro. Og så var jeg heldig at få nogle helt fantastisk skønne og dejlige kolleger. Alligevel kom livet som udearbejdende mor som lidt af et chok for mig. Jeg havde, frem til nu, været studerende i hele mit ”morliv”. Selvom det til tider kan være hårdt, så giver studielivet en frihed til at prioritere familielivet, som jeg ikke kunne finde i arbejdslivet.

Efter et halvt år i Norge var vi klar over at dette ikke var måden vi ville leve livet på.

Vi var enige om at vi ville blive i Norge. Og vi havde begge en drøm om at leve på landet. Gerne langt ude, med langt til naboerne og med naturen lige uden for døren.

Ideen om selvforsyning lå heller ikke fjernt da vi gik og drømte om vores fremtidige liv. Det var egentlig ret enkelt. Ved at være selvforsynende sparer vi en masse penge på mad. Penge vi ikke behøver at bruge tid på at tjene. Tid vi kunne bruge sammen med børnene frem for at gå på arbejde.

Vi begyndte at bruge weekenderne på at køre rundt i Sydnorge, for at kigge på smuk natur og forladte gårde.

I marts 2014 flyttede vi ind i vores nuværende hjem. En 250 år gammel gård. På samme tid var vores familie for resten blevet udvidet med endnu et medlem, lille Edith.

Gården havde stået ubeboet i årtier. Vi havde hverken indlagt vand eller toilet da vi flyttede ind, men her var en formidabel udsigt og et hav af muligheder.

Siden da, har vi brugt tiden på at istandsætte gården, oparbejde jorden, puste liv i de gamle bygninger og fylde det hele op med liv igen.

Med vores livsstil får vores børn helt naturligt de værdier under huden, som vi selv værdsætter og som vi ønsker at de skal få med sig ind i deres voksenliv.

Og sammen med at vi får mulighed for at bruge vores tid sammen med dem mens de er små, så har det vist sig at vi nu har fundet den hylde som er HELT rigtig for os lige nu.

I februar kom familiens syvende medlem – og med ham endnu en barselsperiode til mig. Derfor er jeg fuldtidshjemmegående lige nu. Vi er imidlertid to forældre som begge ønsker at være mest muligt hjemme, så når min barsel er brugt op, så skal jeg ud og arbejde ( lidt) igen og tjansen som hjemmegående skal min mand og jeg deles om.


I dag er jeg for resten bygdejordemoder. Et job som på alle måder lever op til min drøm om hvordan det skal være at være jordemoder. Her er der tid til at hver enkelt familie kan få netop det jordemodertilbud som de har brug for, uden at jeg skal gå på kompromis med hverken mig selv eller min jordemoderfaglighed.

Hilsen fra Rikke

Rikke har instagramprofilen @myscandinaviantribe med billeder, der går lige i hjertet 🙂

Ja jeg  ved ikke med jer … men jeg blir da helt ’suk- bare- det- var- mig- agtig’ ♥ 

jordemoderlounge helle 4

Bliv inspireret

Giftfri graviditet

Tænker du over, at de plejeprodukter du bruger måske indeholder uhensigtsmæssige kemikalier, der optages i dit blod, cirkulerer i kroppen og aflejres i dit væv? Og i værste fald måske gives videre til næste generation!

Ja, det tænker jeg, du tænker over, for aldrig har der været så meget fokus på sunde kvindekroppe, giftfri graviditet – og på at det der skal nære og pleje os, selvfølgelig ikke skal indeholde ’nasty chemicals’, der på sigt kan skade os, vores børn og vores natur.

Jeg bliver ofte spurgt, hvilke pleje – og skønhedsprodukter, der er acceptable under graviditet og amning. Det korte svar er, at se efter produkter med Svanemærket, som er en nordisk garanti for at sundheds og miljøkrav er opfyldt.

Jeg har besluttet med mellemrum, at præsentere jer for flere forskellige rene og sikre muligheder her i loungen. Det er ikke mit ærinde at anbefale noget bestemt – snarere at finde og præsentere lækre muligheder indenfor forskellige mærker, prislejer og certificeringer. Mit fokus vil først og fremmest være på, at undgå sundhedsskadelige mineralske olier, hormonforstyrrende stoffer, syntetiske holdbarhedsforlængere og naturfremmede farvestoffer og parfume – kort sagt ‘no baddies’!

Det er selvfølgelig ikke kun forbeholdt gravide, at  ‘gå giftfri‘ – så jeg håber mange af jer kan lide det nye tiltag og finder inspiration. I er osse hermed indbudt til at byde ind med forslag til gode produkter og jeres egne erfaringer – og husk, at selvom noget er naturligt kan man sagtens reagere allergisk på det.

Det første jeg vil præsentere dig for, er en superlækker bodysmoother fra det prisvindende engelske mærke LOVE BOO, der udelukkende fører rene produkter til mødre, gravide og babyer.

giftfri-graviditet-1

Bodysmootheren er skabt til, at holde dit voksende gravide maveskind smidigt og elastisk, men kan selvfølgelig bruges over hele kroppen. Selve cremebasen er sheabutter og cacaosmør, der begge kommer fra naturlige kilder – nemlig sheanødden og cacaobønnen, som i deres vækstlande er almindelig brugt til at fugte og spændstiggøre huden.

Hvad der er nok så interessant er, at Bodysmootheren er tilsat et udtræk af den legendariske, indiske urt Centella – herhjemme bedre kendt som Gotu Kola. Det er en lille grøn plante hvis blade har indholdsstoffer, der angiveligt kan øge microcirkulationen i vævet og dermed virke smidiggørende på hudens elastiske fibre. Centella anses iøvrigt, for at kunne berolige sind og sjæl – hvis man altså spiser planten som kosttilskud, men det vil jeg fraråde dig at gøre, før du har født og er færdig med at amme.

Love Boo har i denne creme  formået at få lækkerhedsfaktor, ‘no baddies indhold’, blid duft fra vegetabilsk olie, æstetisk emballage, pleje og pris til at gå op i en højere enhed. Og ellers er der kun det, at sige om smootheren, at med så nærende indholdsstoffer, vil det være ærgerligt kun, at anvende den under graviditet, da de ingredienser der holder gravide maveskind spændstige, må formodes at have samme effekt på hudfibre generelt.

giftfri-graviditet-3

Alle indholdsstoffer i cremen, er naturpræparater og udvundet naturligt, men er ikke økocertificerede – og det er ærgerligt med så lækker en creme, du har dog stadig at gøre med et rent og sikkert produkt.

På billedet øverst titter en lille flaske ‘Miracleolie’ frem – med teksten ‘So Long stretchmarks’. Olien er en luksuriøs blanding af marokkansk arganolie, sød mandel, passionsblomst og mandarinolie. Olien bruges lige efter brusebadet hvor huden er varm og let fugtig og hvis den anvendes under smootheren, forsegles fugten yderligere. At creme og olie skulle kunne hindre strækmærker, er imidlertid nok en sandhed med modifikationer – men bliv her på kanalen ;-)) og læs med, når jeg snart lægger et indlæg om striae (strækmærker) og giftfri graviditet, på bloggen.

PS: Vil du læse mere om shea – står der lidt her i mit indlæg fra da jeg arbejdede i Afrika – der hed shea iøvrigt Karite – se her  Sundhed fra savannenJordemoderlounge Helle2

 

Gæsteskriv, Jordemoderi

Lotusfødsel

På fødegangen afnavler vi som regel barnet, når navlesnoren begynder at slappes. Det sker fordi pulsationen af blod fra moderkagen til barnet ophører og karrene indeni navlesnoren geleterer og lukkes. Det betegnes sen afnavling,  imodsætning til den hurtige afnavling, som foretages i de tilfælde, hvor barnet har brug for at blive tilset af en børnelæge med det samme. Det er yderst sjældent vi har lotusfødsler på sygehuset, men ved en lotusfødsel, lades navlesnoren fuldstændig urørt, så barn og moderkage er forbundet i de 3-10 dage det tager, inden navlesnoren er tørret ind og der sker en naturlig adskillelse. Continue Reading

Anmeldelser

Hjernegod mad

hjernegodmad-4

Forleden lagde jeg en opdatering om fridag og bogen Hjernegod Mad, ind på min profil på Instagram.
Efter at have fordybet mig i den oplysende bog, var jeg så inspireret, at jeg gik i gang med at bage chiabollerne på side 71 – og SÅ ringede telefonen.
Det var Karina – min søde kollega fra fødegangen.
“Har du glemt du skal have aftenvagt” – sagde hun. Næhæ, sagde jeg – for jeg har fri!  “Men du har byttet med Lene og står til en aftenvagt” fortsatte hun.
Gisp! – det havde jeg glemt, afsted med mig…

Det må være det der kaldes skæbnens ironi, eftersom bogen Hjernegod Mad har undertitlen : Spis dig til en bedre hukommelse ;-)) Continue Reading