plukveer
Jordemoderi

Hvad er plukveer

Alle gravide har plukveer, men det er ikke alle der mærker dem. Men hvad er plukveer?
Generelt set er det livmoderens måde, at øve sig på, at lave fødeveer når den tid kommer.
I modsætning til fødeveer føles plukveer ikke som smerte, de kommer ikke regelmæssigt – og så går de over når du slapper af.

Sidst jeg havde fødselsforberedelse, talte vi netop om plukveer. En af kvinderne viste et billede hun havde taget af sin mave – før og under en plukve. Det er det supergode billede, jeg har lånt til den her artikel. Tak for det ♥ 

Plukveer er en sammentrækning af livmoderens muskulatur, som du vil mærke som en spænding hvor maven føles hård. Undertiden kan du under plukveen tydeligt ane konturerne af barnet, feks. den lille bagdel. Plukkeveer kan komme når barnet bevæger sig kraftigt eller du selv er meget aktiv, men kan såmænd også dukke op når du ligger og slapper af på sofaen.

Det er altså helt normalt, at have plukveer og de kan godt føles lidt ubehageligt og stramt, men ændrer de derimod karakter og bliver mere intensive, mere regelmæssige og begynder at gøre ondt – skal du reagere! Hyppige, bidende sammentrækninger kan skyldes, at du har en urinvejsinfektion der irriterer livmoderen – eller at du er på vej i fødsel.

Op til terminen oplever mange helt naturligt, at plukveerne tager til i antal og hyppighed. Nu skal livmodermuskulaturen snart på intensivt arbejde og plukkeveerne hjælper med at blødgøre og modne livmoderhalsen til fødsel, inden det for alvor sætter ind med de kraftfulde fødeveer, der har styrke nok til at lukke livmodermunden op og presse barnet nedad.

Men så længe plukkeveerne er uregelmæssige, ikke gør ondt og stopper igen, er det altså et naturligt fænomen gennem det meste af graviditeten.

Er du generet af dine plukkeveer så læg dig ned og slap af, træk vejret ind og suk dybt et par gange. Hvis ikke livmoderen efter kort tids hvile slapper af og bliver blød – og du bliver rolig og afslappet – så ring og tal med din jordemoder eller fødegangen.

Sex kan iøvrigt sætte gang i plukkeveerne (det gør ingenting) og det kan en banal forstoppelse osse (det er træls).

Vil du vide mere om forstoppelse – og hvordan du afhjælper det, kan du kigge med her

 

IMG_1103 (1) (1)
Bliv inspireret

Fermentering

For et par uger siden var jeg på workshop i fermentering  – en indføring i en oldgammel måde at konservere og gemme sommernaturens rige gaver på, så der var forråd til den lange vinter.

Jeg havde på forhånd læst hvad kokken Søren Ejlersen – ham med Årstiderne – siger om fermentering :

” fermentering er mødet mellem menneske, plante, mikrobe og atmosfæriske elementer i en  smuk symbiotisk dans så gammel som tiden selv”

Så OK – når det kan beskrives sådan, så er jeg klar til at møde mikroberne 😉 Især fordi mælkesyrebakterier, som dem der udvikler sig i fermenterede madvarer, er supergode for vores tarmsystem. De levende bakterier sørger nemlig for en god fordøjelse, et stærkt imunforsvar og et generelt kropsligt velbefindende – ikke mindst under graviditet hvor tarmsystemet jo godt kan være sat lidt på prøve!

Workshoppen fandt sted på Vester Vedsted Vingård, som jeg før har skrevet om.
Se linket nederst – og nyd så lige synet af rækkerne af vinstokke på billedet herunder.

fermentering 0

Først fik vi en indføring i principperne af fermentøren Birgit, som fortalte om den microflora, der lever på skrællen af frugter og grønsager samt på vores hud – og hvordan disse i fermenteringsprocessen ved hjælp af salt kan danne mælkesyre. At der skal salt til, er kort fortalt fordi salt begrænser vækst af uvelkomne bakterier, altså de bakterier der ikke skaber fermentering, men forrådnelse. Men hvis du vil vide mere om den mere specifikke microbiologiske forvandling, der sker i processen vil jeg anbefale dig at fordybe dig i Søren Ejlersens bog ‘Fermentering’.

fermentering 5

Efter Birgits indføring i emnet – går vi over til arbejdet …
Det er planlagt at vi skal lave 3 forskellige slags fermenterede grøntsager. Gulerødder i saltlage, koreansk Kimchi – og den legendariske bayerske specialitet sauerkraut, men med et elegant twist af ingefær.

fermentering

Gulerødder i stave, lagt i saltlage med hvidløg, sennepskorn, peber og chili. Hvis du undlader chilien er det en supersprød, børnevenlig snack. Opskriften findes flere steder på nettet.

fermentering 1

Her er gjort klar til at lave en Kraut – egentlig en almindelig surkål, men her med et twist af ingefær. Imodsætning til gulerodsstavene der overhældes med saltlage, fremkommer lagen her fordi man ‘masserer’ kålen med salt indtil der trækker så tilstrækkeligt meget væde ud at kålen er dækket.

fermentering 2

Når krauten er masseret færdig, hældes den på glas og den udtrukne væde hældes over. Som du kan se på det lille billede allerøverst, er der lagt solbærblade på toppen. Solbærblade har et højt naturligt indhold af mælkesyrebakterier på overfladen, som er med til at speede processen op. Når man på denne måde har fingrene i fadet, tilføres der osse gavnlige mælkesyrebakterier fra huden.

fermentering 3

Det var mest kvinder der var troppet op på vingården denne sommeraften, men en enkelt mand var der nu da osse. Det skal understreges, at han har set det her billede og godkendt, at det kommer med 😉

IMG_1098 (1) (1)

Så er vi klar til Kimchi’en. Kimchi er en gammel koreansk specialitet hvor kinakål blandes med diverse krydderier. Her er det rosiner, karry og gurkemeje – så når den kål skal masseres med salt, er det en god ide at ha’ engangshandsker på – godt nok tilføres der så ikke mælkesyrebakterier fra huden, tilgengæld slipper du for at ha’ nikotingule fingre i flere uger … just sayin’!

fermentering 6

Smagsprøver – og ideer til hvordan fermenterede råvarer kan anvendes. De små grønne duttelutter øverst på tallerkenen, er frøkapsler fra planten Sødskærm. Spist rent, renser de munden – og tilsættes de maden, tilfører de en let lakridssmag.

Og så står mine 3 krukker hjemme på køkkenbordet og fermenterer. Det er tydeligt at processen er igang, for når der forsigtigt lindes på lågene, kan man høre kuldioxiden piste ud. Efter ca. 28 dage er de spiseklar. Derefter opbevarer jeg dem i køleskabet, hvor processen stopper pga. kulden.

IMG_1127 (2)

Lån en bog om fermentering på biblioteket, køb en – eller googl dig frem til opskrifter, der er simpelthen så mange mange. Hvis du går i krig med at fermentere – det er ret enkelt – vil jeg rigtig gerne høre fra dig.

Og har du lyst til, at læse mere om det prægtige sted, Vester Vedsted Vingård, så se bla. her

mave1
Jordemoderi

Hvad er en hindeløsning

Vi ved rigtig meget om fødsler, men hvad der lige netop på et givet tidspunkt, får fødslen til at starte, det ved vi faktisk ikke så meget om – og hvorvidt vi skal gribe ind i det fine samspil som sker mellem mor, barn og moderkage er altid en diskussion værd og skal nøje overvejes.

Hvorom alting er, forekommer der situationer hvor det lægefagligt besluttes at fødslen skal igangsættes. Det sker som regel medicinsk, men inden da kan jordemoderen forsøge at løsne dine hinder .

Hindeløsning er et lavpraktisk, forholdsvis blidt og mindre invasivt indgreb end andre fagligt udførte igangsættelsesmetoder. På ‘min’ fødegang er hindeløsning en rutinemæssigt start, på det igangsættelsesforløb kvinder med ukompliceret graviditet, tilbydes 10 dage efter den scanningsfastsatte terminsdato.

At kunne løsne hinderne, kræver at kroppen selv er i gang med at modnes til fødsel, jordemoderen skal nemlig kunne føre en finger ind gennem livmodermunden og op gennem livmoderhalsen. Hele svangerskabet igennem, er livmoderhalsen som regel  flere cm. lang og fast – og livmodermunden er lukket. Når fødslen så nærmer sig omkring terminsdatoen, begynder hormoner at blødgøre og afkorte livmoderhalsen hvilket får livmodermunden til så småt at åbne sig.

hindeløsning1

Ved at køre sin finger 360 grader rundt lige indenfor i livmoderen under barnets hoved, kan jordemoderen løsne fosterhinden fra livmoderens inderside. Ved denne manøvre udskilles kaskader af hormonet prostaglandin, som vi ved er en aktiv medspiller i fødslens start.

En effektfuld hindeløsning virker indenfor et døgn. Undertiden får man dog en række smertefulde plukkeveer eller småblødning uden at den udførte hindeløsning fører til fødselsstart. I sjældne tilfælde går vandet utilsigtet i forbindelse en hindeløsning – og så er fødslen jo igang, men vandafgang er ikke målet med at løsne hinderne. Forskning viser at der ingen obstetriske, dvs. fødselsmæssige, komplikationer er ved at få foretaget hindeløsning.

Overvejer du hindeløsning så tal med din søde jordemoder.

Hvis du vil vide mere om livmodermundens åbning – så kig endelig med her

rocky road
Opskrifter

Rocky Road – my way

På fødegangen har jordemødrene en uskreven regel – nemlig at man tar’ noget lækkert med på vagten inden man går fra til ferie. Jeg har lige haft ferie og medbragte mit yndlings slik blandet i mørk smeltet chokolade. Det er det, der populært kaldes Rocky Road, inspireret af den klassiske, amerikanske ‘Rocky Road Candy Bar’. Det lagde jeg et billede op af på FB fordi slicene blev ret dekorative. Nogle af jer spurgte til opskriften – så den kommer lige om lidt …

‘Rocky Road candy bar’ er i sin oprindelige udgave bare marshsmallows overtrukket med chokolade og altså en amerikansk retrospecialitet opfundet tilbage i 1950’erne, men siden da er specialiteten kommet i utallige mere eller mindre sunde udgaver. Og det er netop konceptet – tag det du kan li’ og hæld smeltet chokolade over, voila !!

Jeg er vild med karamel, sød lakrids og peanuts – så det sku’ der i – og så selvfølgelig marshmallows så det færdige produkt ku’ gøre sig fortjent til at bære det legendariske navn 😉

Rocky Road Candy Bar – my way

  • 200 g. mørk chokolade – økologisk sæføli’
  • 1 pose bløde dumlekarameller ca 120 g
  • 1 pose sød finsk lakrids ca. 80 g
  • 10 lyserøde marshmallows  (de lyserøde er pænest men den klassiske hvide smager bedst)
  • 1 par håndfulde saltede peanuts

Chokoladen smeltes i vandbad rocky roads 1

Dumle, lakrids og marshmallows skæres i mindre stykker – hældes i en skål og blandes godt med peanuts. Emilia og Villum hjælper mig med det slidsomme arbejde 😉

rocky roads 2

Overhældes med den smeltede chokolade

FullSizeRender

Kommes i en form foret med bagepapir

rocky roads 3

Sættes på køl i 1 times tid.

Kan herefter skæres i tynde skiver med en skarp kniv. Smager bedst når det ikke er helt køleskabskoldt, men har stået lidt på køkkenbordet.

Rocky road

Happy smovsing :-)

Kh. Helle

krus
Inspiration

Vind smukke krus

I november havde Jordemoderlounge.dk 2 års fødselsdag. Det havde jeg så ikke lige tid til at fejre fordi jeg var travlt optaget af at være nyopereret 😉 Nå men nu skal det fejres – og det blir’ med den fineste GIWE AWAY til jer der følger bloggen.

Det er rigtig fantastisk, at så mange har lyst at følge med, kommentere og skrive til mig både her og på FB og IG. Jeg elsker den gensidige inspiration- og jeg kan se at mit ønske om at nå ud til kvinder ‘gennem hele livet’ er lykkedes ganske godt. Gravide, mødre, jordemødre – og så en masse andre skønne kvinder i alle aldre. Tak for det …

Derfor har jeg i samarbejde med Bruuns Keramik  fået lavet 3 fine krus – et isblåt med påskriften MORTID, et hvidt med påskriften TÆNKEPAUSE – og så et fint labia-minora farvet med teksten JORDEMODERKAFFE ❤️ Sådan et fik jeg selv engang af min veninde Susy – og det er det der har inspireret mig.

krus1
Jeg trækker lod blandt jer der er tilmeldt bloggens nyhedsbrev …. og skriv lige i kommentarfeltet herunder, hvilket krus der skal være dit…
krus2
Trine som har drejet krusene laver det skønneste kunsthåndværk til hverdagen – skåle, kander og meget andet, alt inspireret af det nordiske lys og naturen hvor hun bor. Se mere på hendes hjemmeside her  
bliv gravid 01
Anmeldelser, Inspiration

Bliv gravid …

” det er umådeligt vanskeligt, smerteligt og sorgfuldt at gå med ønsket om at blive gravid – og det så bare ikke vil lykkes” ….sådan står der i forordet  til bogen ’Bliv gravid’ af forfatteren Nanna Stigel.

Forfatteren er ernæringsterapeut med speciale i fertilitet. At det netop er frugtbarhed der ligger hende på sinde, skyldes Nannas egen erfaringsbaserede viden om, at kost og livstilsændringer kan bringe ufrivilligt barnløse nærmere det forjættede mål at blive forældre.

På fødegangen ser vi rigtig mange par, der er hjulpet til at opnå graviditet gennem lægefaglig fertilitetsbehandling.  Infertilitet kan skyldes flere forskellige faktorer og kan have både fysiske, psykiske samt kultur og miljøbetingede grunde. Undertiden fremhæves det, at svigtende reproduktion er ved at udvikle sig til et af de største samfundsproblemer i den vestlige verden!
Jeg synes det derfor er uhyre vigtigt, ikke at se det som det enkelte pars problem, men rette opmærksomheden og kampen mod de samfundsfaktorer, der osse er med til at true den naturlige reproduktion – som f.eks. miljøgifte, fødevarer fremstillet af kemikalielignende stoffer og det faktum at hormonforstyrrende stoffer findes i rigtig mange af vores dagligvarer.

Nanna Stigel har blik for hele spektret og i denne jungle, der kan tage modet fra enhver, rækker hun  hånden ud og giver dig nogle redskaber til at forøge din frugtbarhed, ganske naturligt ved at arbejde med de ubalancer, der svækker evnen til at blive gravid. Fornuftigt nok nævnes det i bogen, at udredning ved gynækolog kan være første skridt når graviditet udebliver, men at du selv – diagnose eller ej – kan bidrage til forbedring er da helt vildt tilfredsstillende.

‘Bliv gravid’ er spækket med gennemarbejdet viden om kvindekroppen og de faktorer der kan forstyrre og forrykke balancen væk fra sundhed og naturlige funktioner – og ligeledes hvordan vi kan finde “hjem igen”.

Læs om kost, kosttilskud, stresshåndtering, selvomsorg og mindset, fertilitets-yoga, inflammation i kroppen – og dit tarmsystems vigtige betydning for hvordan din krop fungerer.

Bogen hviler på en solid basis af kendskab til den vidensabeligt funderede sundhedslære ’Funcional medicine’, der bla. arbejder udfra viden om at mennesket genetiske kode kan påvirkes af miljømæssige faktorer, men at det omvendt også er muligt gennem livstilsændringer, at bringe kroppen tilbage i homeostase (balance).

Helt praktisk er bogen opdelt i 4 dele – der dels handler om hvilke faktorer der kan være i spil når en ønsket graviditet udebliver samt hovedbudskabet at man selv kan gøre noget – og dernæst hvordan man så booster frugtbarheden. Herefter lidt om hvad der skal til når kroppen er blevet klar –
ready, steady, go 😉

Afslutningsvis har ‘Bliv gravid’ et fint fokus på særlige fertilitetsproblemer.

Hvad enten du er i planlægningsfasen ift. graviditet, er uønsket barnløs eller bare interesserer dig for kvindekroppens optimale balance, så er ‘Bliv gravid’ så meget værd at fordybe sig i og handle på. Du bliver måske gravid – men du bliver helt sikkert sundere, stærkere og gladere.

Har tyvhapset en smagsprøve til dig, på en guddommelig opskrift fra bogen 
Værsgo’ at lade dig forføre …

bliv gravid 6Forfatteren har en fin og informativ hjemmeside, hvor du kan læse mere www.blivgravid.nu.

kom godt igang med amningen
Jordemoderi

Kom godt fra start med amning

Amning er der skrevet bøger om – men det sker alligevel ofte, at nogen af jer gerne vil ha’ et råd, specielt om opstarten af amning. Derfor har jeg i samarbejde med fødegangens superdygtige ammeekspert Birgitte Hovedskou, skrevet lidt om de allerførste dage med amning af det nyfødte barn. I indlægget er der taget udgangspunkt i amning efter en ukompliceret fødsel til termin.

Det første der sker på fødestuen når du har født, er at dit barn lægges på din mave. Kontakten mellem din nøgne hud og barnet, vil stimulere sutterefleksen hos den lille og mælkedannelsen hos dig. Så snart barnet er klar til at sutte kommer det med små kaldelyde, stikker tungen ud, forsøger at løfte hovedet og søger efter brystet.

Et nyfødt barn er fra naturens hånd udstyret med reflekser, der får det til selv at søge efter brystet og sutte kraftigt så snart brystvorten rammer ganen – og faktisk kan barnet selv, i lighed med andre pattedyrs unger, selv bevæge sig op til din brystvorte og få fat. Det kan godt tage et stykke tid, måske en hel time, inden barnet begynder at søge op til brystet. Den lille skubber sig frem ved at sætte fra med fødderne på din mave – barnet bruger simpelthen sin gangrefleks – og møver sig opad ved hjælp af bla. sine kinder …

Det kan du se på det fine lille klip om ‘breastcrawl’ til første amning her

Mælken løber til på 3-4 dagen. Indtil da får barnet dråber af råmælk, som tiltager over dage og som indeholder alt hvad et nyfødt barn har brug for. Barnets mavesæk er på dette tidspunkt lillebitte og fyldt med næringsstoffer fra fostertilværelsen. Man siger at barnet har madpakke med, så det har noget at tære på indtil mælken løber til. Babyer er nemlig udstyret med et særligt fedtlag der danner varme når fedtcellerne forbrændes, såkaldt ‘brunt fedt’ som du kan læse mere om via linket nederst på siden.

Har du haft epiduralblokade eller fået langvarigt ve-drop under fødslen kan laktogenesen være forsinket, det betyder at mælken er længere om at løbe til – og barnet søger måske ikke selv aktivt at komme til brystet men skal have lidt hjælp af dig.

Ifølge Dr. Nils Bergman, der er frontløber på ammeområdet i Norden, rummer barnets mavesæk det første døgn, stort set kun hvad der svarer til et par teskefulde mælk ad gangen! Mavesækken udvider sig lidt dag for dag og er på 3.dagen – hvor mælken som oftest er begyndt at løbe til – på størrelse med en valnød og kan rumme ca. 20 -25 ml. pr. måltid – det svarer til indholdet i et snapseglas.

Modermælk er let fordøjeligt – og mavesækken tømmes derfor hurtigt igen, det er grunden til at barnet skal have ubegrænset adgang til brystet, indtil mælkeproduktionen er godt igang og din amning er etableret….og ja man føler man ammer hele tiden, men giv ikke op, senere kommer mere rytme og længere intervaller ♥

  • Giv barnet  og dig selv ro til at få din amning startet i timerne efter fødslen. Væk med mobiltelefonen og gæster på fødestuen. Få jordemoderen til at vejlede dig – helst ved ‘hands off’ metoden, dvs. at hun ikke forstyrrer barnet ved at røre ved det. Et par dråber råmælk på barnets læber stimulerer den lille til at søge og sutte. Er barnets eksempelvis blevet suget, kan der gå længere tid inden den normale søge og sutterefleks aktiveres.
  • Hav tålmodighed til mælken løber til og lad barnet have ubegrænset adgang til brystet indtil da – benyt hud-til-hud kontakt, altså at barnets nøgne krop ligger tæt ind til dit nøgne bryst.
    Der er ikke behov for tilskud af modermælkserstatning, hvis barnet er sundt, raskt og født til termin.
  • Undlad at give barnet narresut indtil amningen er godt igang. Behovet for at sutte aftager ved brug af sut og brystet bliver ikke stimuleret nok til at opretholde mælkeproduktionen. Sutten holder barnet hen og kan trætte, så det ikke orker at sutte længe nok hos dig, til at få den kalorierige mælk der kommer sidst i ammemåltidet.  Det er nemlig sådan, at den første mælk i et ammemåltid består af en lidt mere vandig mælk, beregnet til at slukke barnets tørst, herefter kommer den fede, kalorierige mælk der giver buttede arme, tykke kinder og blød babyhud.
  • For at opretholde mælkeproduktionen når mælken er løbet til, er det vigtigt at barnet “arbejder” når det ligger ved brystet. Du tænker måske, at det at barnet har brystvorten i munden, er nok til at stimulere brystet – det er ikke helt sandt. Barnet skal sutte aktivt på brystet, gerne med korte hvil, og du skal kunne høre sutte og synkelyde. Kommer der lange pauser, skal barnet af brystet, vækkes og tilbage til brystet. Efterhånden vil barnet kunne sove 3 timer på en amning.
  • Sørg for selv at få hvile, væske og gode næringsstoffer. Sund kost med masser af grøntsager booster mælkeproduktionen og gavner din amning. Tag gerne tilskud af fiskeolie og koldpresset økologisk planteolie. Har du blødt under fødslen kan du være lav på jern, så fortsæt evt. med det jerntilskud du tog i graviditeten, da jernmangel gør det sværere at danne fed ammemælk.
  • Ved tvivl, kontakt din sundhedsplejerske.

Og husk at nyde det – inden du ser dig om drikker barnet af sin egen lille mælkekop …

Sundhedsplejersken Helle, som jeg arbejder sammen med i Familiens Hus, har anbefalet denne fine interaktive amme-app. ‘Mælk til Frederikke’. Du kan hente den gratis i App. Store – eller du kan se filmen om amning lige her 

Link til viden om babys varmeproducerende fedtvæv ‘brunt fedt’ her

mælk til frederikke

Født Godt undervejs
Gæsteskriv

Født godt

Gennem lang tid har jeg på nettet, fulgt tilblivelsen af en særlig bog – en bog med det ærinde at samle og videregive kvinders personlige fortællinger om at føde. Nu er bogen udgivet – og har fået titlen ‘Født godt’. En super titel fordi ‘født godt’ kan forstås både fra mors og barns vinkel. Har du født godt giver det styrke til rollen som mor – og er du født godt er du særlig styrket til at møde livet.
Jeg har inviteret Sarah Roued – som sammen med Eva-Maria har begået den skønne bog – til at fortælle om bogen og intentionen med at bringe den til verden….

Født godt
af Sarah Roued Thomsen

Kære Kvinde og Mor!
Dette brev er en invitation til at give din erfarede visdom om det at føde videre til fremtidens svangre kvinder og kommende forældre”….

Sådan startede jordemoder og medforfatter Eva-Maria Wassberg og jeg vores indsamling af langt over hundrede fantastiske, forskellige og smukke beretninger om det at føde, med sig selv som den centrale kraft. Det arbejde er nu blevet til bogen “Født godt – kvinders fortællinger om at føde”, som jeg har fået lov at skrive lidt om her.

Bogen er bygget op omkring tolv kapitler med 3-4 fødselshistorier i hver. Kapitlerne omhandler hver sin tematik med alt fra førstegangsfødende til mangegangsfødende, positive hospitalsfødsler, hjemmefødsler, lange eller hurtige fødsler, fødselsangt, fødsler fra kvinder, der tidligere har fået kejsersnit osv.osv.

Gennemgående for alle fortællingerne er, at de er skrevet af kvinder, der har haft som mål at indgyde læseren mod og ro, omkring det at skulle føde.
Lillian Bondo (formand for Jordemoderforeningen) har skrevet forord til bogen og Eva Maria Wassberg har skrevet indledninger til alle kapitler, hvor hun kortfattet indrammer kvindernes erfaringsoverlevering med jordemoderfaglige betragtninger. Bagerst findes et stort stikordsregister, som gør, at bogen også kan bruges som en opslagsbog.

De kvinder, der har valgt at bidrage til bogen, har gjort det i ønsket om at ville videregive den urgamle fortælling, at kvindekroppen i langt de fleste tilfælde kan føde selv og kender vejen.
Fordi enhver kvinde og enhver fødsel er helt særlig, fremstår historierne i ”Født godt” også som meget forskellige. Tonen, måden at fortælle på og stemningen fra fødslerne varierer bogen igennem. Vi som forfattere har kun nænsomt redigeret i teksterne.

En af de mange gode tilbagemeldinger, vi har fået på bogen, er fra en jordemoder, der har fanget kraften fra de mange stemmer i bogen så fint, at jeg har lyst til at dele hendes kommentarer med jer, fordi de viser meget om, hvad ”Født godt” er for en bog:

I denne bog får du intet at vide om hvor mange minutter, der skal være mellem veerne eller om forskellen på den latente og den aktive fase af fødslen. I det hele taget finder du her næsten ingen af  de tal, mål og kategorier, du er er vant til at høre fødsler omtalt med. Alligevel….  eller NETOP derfor er det en af de vigtigste bøger, du kan læse om fødsler.

For med disse meget forskellige fødselsberetninger får du et lille indblik i, hvor forskellig betydning stort set samme fødselsproces kan få for hver enkelt kvinde, afhængigt af hendes helt særlige og personlige bagage og gemyt. Et hårdt, langt og smertefuldt fødselsforløb udelukker ikke, at kvinden har haft en fantasktisk fødselsoplevelse.

Sproget om fødsler, det sprog, der alt for ofte er okkuperet af fagkundskabens terminologi, er i denne bog tilbageerobret af kvinderne, som i deres fødselsfortællinger går frem og tilbage mellem den sansede fødselsoplevelse og den senere meningsfulde kontekst fødslenen blev fortolket i. Den skaberkraft, der forløses i selve fødslen mærkes, lugtes og høres således også i fødselsfortællingernes sprog.
Selvom historierne er vidt forskellige i både forløb og betydning, er der noget fælles og genkendeligt i de fortællende fødekvinders på en gang drømmeagtige og konkret sansede sprogbrug. 

Når kvinderne selv fører ordet, hører vi disse dybt livsmeningsskabende fødselshistorier og indser hvor fattigt vores velmenende instruktive kategorier i sammenligning hermed beskriver fødselsforløbet. Derfor er denne bog vigtig. For fødende, fædre, deres forældre, jordemødre og læger.”

Hun rammer meget præcist, hvad vores intention med bogen har været helt fra starten.
Den her bog skulle udgøre en kvinde-til-kvinde overlevering af, hvordan det opleves at føde ens barn frem til livet, når man står tilbage som en styrket person efterfølgende. En sådan bog, der helt bevidst lægger vægt på de mange forskellige, positive og store fødselsoplevelser, der finder sted hele tiden, fandtes ikke herhjemme. Og det ville vi lave om på! ”Født godt” er skrevet, fordi vi – og I – ved, hvor vigtigt det er for en gravid kvinde, at hun går sin fødsel imøde med mod, tillid og tryghed.

Ideen til bogen kom, mens jeg gik på journalisthøjskolen og, gravid, ledte efter nogen og noget, der kunne give mig en brugbar hjælp til dét at skulle føde mit første barn. Medierne havde i høj grad fokus på smerter, hvordan man kunne få dem væk og af fødsler som noget skræmmende og ikkegenkendeligt, syntes jeg. Derfor gav jeg mig til at spørge ind til de kvinder omkring mig, som jeg vidste havde haft gode fødselsoplevelser. Jeg opdagede hurtigt, at der faktisk var ret mange fantastiske fortællinger rundt omkring mig, og jeg slubrede historierne i mig, mens maven voksede.

Oplevelsen af at høre disse gode, stærke fødselsfortællinger og vigtigheden af de stemmer i mig under fødslen af min søn, gjorde dybt indtryk på mig. Det satte sig som en tro på, at andre kvinder også burde have muligheden for at opleve denne positive vinkel på fødslen, og jeg luftede ideen om at skrive en bog fuld af historier fra gode fødsler for Eva Maria Wassberg.

Eva Maria Wassberg har i mange år arbejdet med hjemmefødsler og naturlige fødsler på sygehuse i Sverige. Hendes baggrund for at ville lave “Født godt” har været et stærkt ønske om at kunne viderebringe erfaringerne fra alle de gode, naturlige fødsler, hun oplever i sit arbejde hver dag og hele tiden, men som ikke i særlig høj grad formidles videre i medier eller bøger hverken herhjemme eller i Sverige.

Fra vores side er der helt bevidst ikke fokus på alt det, der kan gå galt ved en fødsel, eller på de mange tilbud om hjælp og smertelindring, der findes. Det er et helt bevidst valg vi har taget, fordi der allerede er skrevet så meget og godt om de emner.  Men det er også fordi vi ser “Født godt” som et blidt indspark til debatten omkring fødsler herhjemme. Vi har ønsket at stille skrapt på en side af det at skulle føde, som knapt så ofte fortælles højt, og som vi fornemmer, at rigtig mange gerne vil kende til, nemlig at det at føde kan være en god, lærerig og kraftfuld oplevelse for de kvinder, der går igennem det.

En af kvinderne i bogen skriver det direkte til læseren:

Kære dig, som snart skal føde.

Jeg vil gerne fortælle dig, at du skal glæde dig helt vildt til at føde! Jeg har for længst vænnet mig til at lukke ørerne, når folk taler om fødsler som noget frygteligt og pinefuldt, der bare skal overstås. Nej: at føde er ikke en straf, men et enestående privilegium, som du har fået som kvinde. Nyd det privilegium – det vil transformere dit syn på dig selv for altid: Du er en kvinde, der selv har født dit barn! Så kan hele verden bare komme an.

Vi håber, at I jordemødre vil bruge ”Født godt” i jeres fødselsforberedende arbejde med gravide kvinder, men også at I bruger den som et unikt indblik i kvinders erfarede oplevelser af, hvad der er vigtigt for at kunne føde godt…God læselyst!

født godt

Tak til Sarah…

‘Født godt’ er en skøn bog som man flyver igennem. Har du lyst at vinde den, er det lige straks muligt på Jordemoderlounges FB side … så stay tuned 😉
Kh. Helle

tine
Gæsteskriv

Kvinden føder som kvinden lever

Undertiden sker det, at jeg har kvinder til efterfødselssamtale, som har oplevet deres fødsel meget traumatisk trods et – jordemoderfagligt set – fint og ukompliceret forløb. Det modsatte kan osse være tilfældet – at en fødsel er oplevet som god trods komplikationer. Føder vi i virkeligheden som vi lever ? Det mener Tine som er gæsteblogger på Loungen idag.

Kvinden føder som kvinden lever
Af Tine Petersen

Da jeg blev gravid med mit andet barn, blev jeg straks ramt af frygten for at skulle føde igen… For at have veer igen, og i det hele taget den følelse af at være magtesløs og ikke kunne komme væk fra den forfærdelige ”situation” man er i som fødende kvinde. Jeg glædede mig super meget til babyen, men var faktisk lidt handlingslammet mht. hvordan jeg skulle kunne komme igennem endnu en fødsel.

Se, ud fra ovenstående skulle man jo tro, at jeg havde haft en skrækkelig første fødsel, så bange som jeg var.

Det havde jeg så bare ikke.

Faktisk lige det modsatte.

Jeg havde haft en utrolig nem og smertefri graviditet, et hurtigt fødselsforløb (statistikken sagde at jeg fødte på samme tid som en flergangsfødende – altså hurtigere end en normal førstegangs), ingen store bristninger (fik 3 små sting som hurtigt helede op) og derudover var det ovenikøbet en planlagt hjemmefødsel med en super jordemoder og en mand (min egen 😉 ) som bare vidste præcis, hvordan de skulle støtte mig. Jeg fik stor ros af jordemoderen som sagde jeg havde en glimrende fornemmelse af min krop og baby, og præmiebabyen som hun var, lagde sig til mit bryst og suttede som om hun aldrig havde gjort andet. Helt igennem super godt forløb og jordemoderen skrev ”FLOT hjemmefødsel” på mine papirer.

Og det var jo lige det.

papiret havde det været en god fødsel, på papiret kunne det næsten ikke optimeres og på papiret kunne jeg sagtens være stolt og tilfreds.

Men, indeni var det ikke sådan det føltes…

Jeg var blevet MEGET overrasket over hvor ondt det egentlig gjorde at føde, og hvor fuldstændig handlingslammet jeg havde følt mig. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre med min krop da veerne tog over. Udefra set sad jeg fuldstændig bomstille og cool i mit kar næsten hele udvidelsesfasen igennem. Og det så da også ret zen-agtigt ud når jeg ser de billeder min mand tog af mig på det tidspunkt.

Men INDENI var der panik…

Jeg følte mig fanget, som i et bur jeg ikke kunne slippe ud af, jeg følte at ingen i hele verden kunne hjælpe mig og jeg følte mig 100% alene i processen. Da fødslen så var overstået og alle klappede mig på ryggen og sagde ”godt gjort”, og ”wauw en hjemmefødsel!” så kunne jeg da godt objektivt se, at det havde været en bragende succes.

Problemet var bare, at jeg ikke følte det. Tværtimod følte jeg mig som en fusker der var gået i panik og slet ikke havde kunnet rumme fødslen og al dens væsen… Ikke fedt.

Følelsen blev dog hurtigt erstattet af en altoverskyggende og stormende forelskelse – min lille baby var bare et mirakel. Så jeg tænkte ikke mere over det før det hele kom væltende ind over mig igen, da jeg skulle gøre klar til fødsel nr. 2.

Netop fordi jeg ”på papiret” havde haft så god en fødsel, vidste jeg, at der skulle en meget anderledes tilgang til det at føde i spil denne gang, hvis jeg ville have en god oplevelse ud af det.

Google was my friend… 😉

Jeg søgte derfor en masse info på nettet og researchede mig igennem en STOR mængde data. (Heldigvis er der mange som glædeligt deler ud af deres erfaringer og gratis giver deres viden væk, hvis bare man gider læse det og sætte sig ind i det).

Hvad jeg fandt ud af, var omfattende og livsændrende og liiiidt for langt til dette indlæg, MEN jeg vil dog gerne dele de vigtigste elementer her.

Kort sagt blev jeg bevidst om, at sådan som kvinden lever, er også sådan hun føder.

Groft sagt og meget (MEGET) forenklet kan man sige, at en kvinde som har behov for meget kontrol og styring i sit liv og over sit liv, vil have sværere ved at give slip og give efter i fødslen, end en kvinde som trygt evner at lade livet strømme igennem sig uden behov for falske ”sikkerhedsnet”.

Sidstnævnte kvinde er heller ikke bange for sine følelser og ved at hun kan rumme dem alle uden at identificere sig med dem. Hun forbereder sin fødsel ved at rense al negativ bagage hun måtte have med sig, fordi hun ved, at i fødslen er det ikke kun kroppen der åbner sig, men også hjertet. Og frygt/sorg/vrede/ængstelse vil derfor komme strømmende idet hendes krop og hjerte åbner sig, hvilket vil påvirke hendes fødsel og muligvis komplicere forløbet. Hun sørger derfor for i sin graviditet at dyrke sin feminine energi ved at være kreativ, sansende, empatisk, afventende, autentisk og ucensureret. Således, at når fødslen starter er hun så meget i sin essens at kroppen bare tager over og fødselskræfterne får frit spil.

En sådan kvinde vil, når hun går i fødsel, ikke holde sin krop tilbage, men intuitivt lade den bevæge sig som den har brug for, sige de lyde den har brug for og til sidst føde som den altid har kunnet; enkelt, hurtigt og kraftfuldt.

(Lyder godt ikke… )

Okay… Godt så. Store ord.

Hvordan bliver man så lige den ”intuitive” kvinde som ”bare” føder??????

Jo, det virker måske en smule idealistisk og lidt ”langt ude”, men ikke desto mindre var det det, jeg havde at arbejde med på min rejse mod ”den fantastiske fødsel”.

Så, jeg gik altså i gang med at forberede min fødsel ud fra min research. Det så nogenlunde sådan her ud:

Jeg lavede en del selvterapi for at forløse negative følelser, jeg dyrkede yoga og smidiggjorde min krop de ”rigtige” steder, jeg malede og skrev positive affirmationer (”Jeg åbner mig, jeg udvider mig, jeg overgiver mig”), jeg dansede og vuggede og svajede så meget som muligt, jeg slap kontrollen med stort set alt i livet og koncentrerede mig om at nyde og være og jeg tog iskolde bade for at ”vænne” mig til at overgive mig til ekstrem, kropslig sensation (alias veer 😉 ).

Det var omfattende, men det virkede.

Undervejs i processen opdagede jeg også, at jeg havde gået og gemt på en masse negative følelser under min første graviditet i form af frustration, uretfærdig behandling, en generel følelse af ikke at være værdsat og isolation. Og det var jo netop de følelser der havde været altoverskyggende under mit arbejde med veerne i den første fødsel.

Det gav mening!

Og i den forbindelse fik jeg også (endelig) følelsen af, at min første fødsel havde været god – at jeg havde været god! Ret stort !

Men det største var selve fødslen af mit barn nr. 2, som forresten også foregik derhjemme.

For al min forberedelse havde virkelig haft sin effekt!

Her kommer den hurtige historie 😉

En hel dag med mikrosmerter i underlivet førte til at vandet gik og veerne kom susende. Min krop tog over, jeg rokkede, svajede, brølede og en time efter kunne jeg mærke hendes lille hoved mellem mine ben. Jordemoderen var endnu ikke kommet og jeg sagde til min mand at ”nu kommer baby altså”. Jeg pustede det bedste jeg havde lært og gav jordemoderen et minut mere før jeg fødte barnet selv (!). Hun kom løbende ind ad døren, jeg rejste mig op ved min mands hjælp og fødte min baby vha. ét pres (der kom hovedet) og ét eftergivende pust (der kom kroppen). Det var overstået og den ALLER første tanke der fløj gennem mit hoved var ”WAAAAUW hvor er min krop SEJ!!!” og ” Er jeg allerede færdig? ”.

Det var en 100% ukompliceret ”styrt”fødsel. Ingen bristninger, ingen indgreb, bare ren lykke og en næsten overjordisk kraft jeg ALDRIG glemmer. ”Fra kvinde til gudinde” siger det meget godt…

Mit håb er nu, at flere kvinder vil få en lignende oplevelse med deres fødsel. For fødsler er ikke noget der skal overstås, men noget der skal indvie os i det største mysterium. Det er et privilegie at føde sit barn og den største gave man som kvinde kan give sig selv. Det er sådan jeg ser det og sådan jeg føler det …

Kh. Tine

Tak Tine – fantastisk beretning :-) Hvis du har nogen kommentarer til Tines indlæg – så bare grifl løs i kommentarfeltet herunder….

Tine har en skøn blog – omend den ligger lidt stille for tiden – læs med her

 

mums kort 1
Inspiration

Sæt et Mums Kort i barselsbuketten

Barselspotten igen igen – og en konkurrence …

Tror måskeee nok de fleste af jer, er klar over at jeg gerne vil udbrede ideen om moderne barselspotter, barselsmad og barselshjælp. Altså det, at alle vi andre rækker nybagte forældre i omgangskredsen eller nabolaget, en hjælpende hånd i den første tid efter fødslen.

Den ide har mange tilhængere  – og kan føres ud i livet på adskillige måder. Hvis man synes det skal sættes lidt i system og gerne vil gøre det nemt for forældrene at tage imod hjælp, findes der et rigtig godt tiltag nemlig Mums Kort – dvs. mors kort ( ikke fordi jeg tror I ikke forstår engelsk men skal ærligt indrømme at jeg første gang læste det som at det var mumsede kort …

Anyway  – så er ideen faktisk ret mumset og går i al sin enkelthed ud på at man vælger et kort med en bestemt praktisk ting, man gerne vil hjælpe den nye familie med  – og ideer er der nok af alt, efter hvor meget tid og energi man har.  Vil man komme med aftensmaden, købe ind, gå en tur med barnevognen – eller måske svinge støvsugeren.

mums kort

Det er selvfølgelig ikke meningen at man ’slår sig ned’ når man er kommet med mad eller har købt ind – det kan vente til familien rent faktisk har overskud til gæster og selv inviterer.

Selve ideen med, ikke kun at bringe blomster men gerne at ville yde en praktisk hjælp er faktisk osse rigtig fin i andre sammenhænge. Jeg oplevede det selv, da jeg for nylig var svækket efter en operation. Ikke kun veninder men osse bekendte i periferien tilbød at støvsuge, lave grønne juicer eller støtte mig på en gåtur …. jeg blev så glad. Og husk en dag er det måske dig selv, der har brug for andres opmærksomhed!

Firmaet har i øvrigt også også lavet en række kort de kalder bedsteforældrekort  – det er et lille fint kort med kuvert du kan sende til dine forældre, når de skal være bedsteforældre. Hvem gad ikke godt finde sådan et kort i postkassen, hva’, hva’, hva’ ?  Kortet kan også bindes ved en buket eller lægges på f.ex tallerkenen, når de kommende bedsteforældre, er til kaffe.

mums kort 2

På bloggens FB side kan du lige nu vinde en fin pose med de populære Milestonecards  – du ved fotokort, som du lægger ved siden af din baby inden du fotograferer. Kortene er meget enkle og tager ikke magten fra det vigtige motiv – din baby ♥ På bagsiden af hvert kort står lidt om generel udvikling på det pågældende tidspunkt. Under linket nederst kan du se hvor Mums Kort kan fås – og for hver købt pakke kort, støttes Mødrehjælpens fantastiske arbejde, thumbs up!

mums kort 3

Mere om Mums Kort her

Om  barselspotte-traditionen se her

Ideer til barselsmad kan du få her

Læs om hvordan andre har fortalt omverdenen at de skulle være forældre Sådan fortalte vi det 

Konkurrencen om en pose med valgfri kort deltager du i på FB her